![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Fremmedhad og politik
Rune Engelbreth Larsen skriver, under overskriften "Religion og Politik":
Skal samfundet være religionsselektivt og religionsekskluderende, eller skal det være religionsneutralt? Det første kender vi bl.a. fra halvandet årtusinds europæisk kirkehistorie og fra en række totalitære islamiske stater i dag, og det andet fra Sovjets intolerante religions-politik.Og ja, det er også bemærkelsesværdigt, at mens der tales så meget om, hvordan en bestemt folketingskandidat tilsyneladende udgør en "belastning" for Enhedslisten - såvel SF'ere og konservative som Jyllands-Postens lederskribent har bedyret, at nu vil de i hvert fald ikke stemme på Enhedslisten - har denne ene kandidat, som med en placering på syvendepladsen af et lille partis liste, det vil sige med ret lille chance for at komme ind, været udsat for det grundigste mediestormløb mod en enkelt kandidat i mands minde ... hvorfor mon?
Religionsneutralitet betyder i modsætning hertil, at staten så vidt muligt blander sig uden om den enkeltes religion, så længe denne ikke kolliderer med lovgivningen i øvrigt.
Som bekendt er stat og religion endnu ikke adskilt i Danmark, idet den evangelisk-lutherske kirke favoriseres, men trods denne religionsselektive praksis er samfundet dog i en række henseender forholdsvis religionsneutralt.
I stedet for at bevæge os længere ad den religionsneutrale vej, der er inkluderende for den brede vifte af religiøse og ikke-religiøse befolkningsgrupper, er der nu flere og flere røster på venstrefløjen, der atter er ude med den ekskluderende rive.
Det er selvfølgelig den stalinistiske arv, der går som et mere eller mindre indflydelsesrigt spøgelse gennem korridorerne. Her tages en historisk religionsfjendtlighed meget bogstaveligt af fundamentalister som f.eks. Enhedslistens tidligere folketingsmedlemmer, Kjeld Albrechtsen og Bent Hindrup.
Overfor disse står de moderate socialister, for hvem også den religionskritiske del af den marxistiske arv kan fortolkes i religionsneutral retning, fordi verden forandrer sig, og fordi adskillelsen af stat og religion ikke er det samme som udelukkelse af enhver synlig religiøs identitet, hverken hos politikere eller andre. Vi skal inkludere religiøse minoriteter, ikke ekskludere dem.
Men når et marginalt mindretal af antireligiøse fundamentalister i Enhedslisten ikke blot trækker overskrifter, men også møder vid sympati uden for partiet i disse måneder, skyldes det selvfølgelig ikke mindst, at Albrechtsens og Hindrups kritik af Asmaa Abdol-Hamid er gefundenes Fressen for alt, hvad der kan krybe og gå af anti-muslimske og anti-socialistiske politikere og kommentatorer ...
Engelbreth rammer hovedet direkte på sømmet. Go read!