– fordi tiden kræver et MODSPIL

26. Jan 2008

Gaza: Opråb

 
Mit seneste indlæg blev i dag i stærkt kondenseret form bragt som læserbrev i Jyllands-Posten:

Hvad gør regeringen?


Hvordan kan man forsvare at lade halvanden million mennesker sulte langsomt ihjel i en krydsning mellem en koncentrationslejr og et åbent fængsel, blot fordi det passer israelerne militært? Hvad gør, kunne man fristes til at spørge, den danske regering for at lægge pres på Israel for atter at få åbnet grænsen?

Og spørgsmålet stiller virkelig sig selv i disse dage. Det er over et år siden, vi citerede den israelske journalist Gideon Levy for denne malende beskrivelse af forholdene i Gaza:
[Gaza] is in its worst condition, ever. Since the abduction of Gilad Shalit, and more so since the outbreak of the Lebanon war, the Israel Defense Forces has been rampaging through Gaza - there's no other word to describe it - killing and demolishing, bombing and shelling, indiscriminately.

Nobody thinks about setting up a commission of inquiry; the issue isn't even on the agenda. Nobody asks why it is being done and who decided to do it. But under the cover of the darkness of the Lebanon war, the IDF returned to its old practices in Gaza as if there had been no disengagement. So it must be said forthrightly, the disengagement is dead. Aside from the settlements that remain piles of rubble, nothing is left of the disengagement and its promises. How contemptible all the sublime and nonsensical talk about "the end of the occupation" and "partitioning the land" now appears. Gaza is occupied, and with greater brutality than before ...
... og siden dengang er det kun gået ned ad bakke. Hvor meget længere kan vi tillade Israel at holde halvanden million mennesker under sådanne forhold uden at gøre noget?

Kommentarer: