– fordi tiden kræver et MODSPIL

04. Sep 2006

Hvem troede israelerne på under krigen mod Libanon?

 
Svaret er noget overraskende, hvis man skal tro professor Udi Lebel fra Beer Sheva-universitetet i Israel.

Ifølge den israelske avis Yedioth Aharanoth har han nemlig udført en meningsmåling, der viser, at den israelske befolkning under angrebet fortrinsvis stolede på - Hisbollah, personificeret ved dets leder Hassan Nasrallah:
During the poll, entitled "the management of Israeli PR during the second Lebanon war," members of six groups were asked to watch video recordings of Israeli PR in Israel and abroad, and to answer questions. Lebel says he held polls in the past on issues of strategic press, political psychology, and army-media relations. The result of his latest poll show that Israeli PR was so lacking, that in my cases the public was forced to rely on the reports of Hizbullah leader Hassan Nasrallah.
(...)
"We reached a really crazy situation," says Lebel. "A psychological situation which seems inconceivable: Instead of the Israeli public watching our national spokesman who tells it what is happening every day, who will minimize the chaos and who will be seen as believable, something unprecedented happened: The public perceived the enemy leader against whom we fought as having those characteristics, and waited impatiently for his speeches. Nasrallah contradicted the Israeli spokespeople more than once, many times contradicting the minister of defense – he was the first to announce the deaths of Israeli soldiers and the sad circumstances which led to them."
(...)
Dr. Lebel believes that the figures indicate a serious crisis of leadership down the road. "It's not important if objectively the leadership did its best – now the public perceives it as cut off, unprofessional, and boastful. It won't follow the leadership to the next confrontation," he said.
Det tør i hvert fald siges at være et bemærkelsesværdigt klart udtryk for, hvor dårligt Olmert & Co. egentlig har håndteret denne krig: Den israelske befolkning har ikke kunnet stole på deres udlægning af slagets gang og har måttet gå til fjenden, endda en så berygtet propagandist som Hizbollah-lederen Nasrallah, for overhovedet at kunne følge med.

Det sætter mildest talt højrefløjens sludder om "Hizbollywood" og forløjne Israel-fjendtlige medier i et interessant perspektiv. Og det sætter Israels hovedsagligt kristne dårlige venner, der står som utrætteligt heppekor til selv Israels mest meningsløse krigsforbrydelser i et perspektiv:

Den aktion, som de så mekanisk hepper på og tydeligvis jubler jo højere over, jo flere muslimer arabere, der dør, står klarere og klarere som den største politiske og militære fiasko i Israels historie - et eventyr, som den berygtede krigsmager Ariel Sharon sandsynligvis ville have holdt sig langt væk fra.

At israelerne generelt har følt, de måtte gå til fjenden for at få troværdige oplysninger om slagets gang kan vist ikke gøre andet end at understrege, hvor fuldstændig Olmert-regeringens fiasko egentlig er i det stykke.

Kommentarer: