– fordi tiden kræver et MODSPIL

10. Oct 2007

Irak: Tredeling en god ide?

 
Den amerikanske senator og præsidentkandidat Joe Biden fremsatte fornylig et forslag om, at Irak blev opdelt i selvstyrende kurdiske, sunni-arabiske og shia-arabiske områder som forberedelse til den forventede amerikanske tilbagetrækning.

Det har Abu Aardvark alias Mellemøst-eksperten Marc Lynch en bidende kommentar til:
It sounds like such a nice, clean exit strategy. But near as I can tell, it would actually mean heavy and active involvement of US troops in facilitating "transfer" of peoples (ah, how delicate that sounds) and a long-term military commitment to protecting the new entities (especially the Kurds). It would simultaneously exacerbate Shia-Shia conflict while enhancing Iranian influence in the Shia areas. It would infuriate the Sunnis who cling fiercely to the principle of a unified state and fuel the most radical trends in those areas while undermining more moderate leader. It would guarantee that the crisis of the internally displaced and refugees will never be solved, promoting instability in the country and the region for decades (while also rewarding sectarian cleansing strategies and encouraging them in the future). At least there could be some return on otherwise wasted investment, though: the security forces we've spent the last four years training at least have some valuable experience and a fine track record in carrying out the sectarian cleansing that the plan would require.

All in all, a nice day's work!
Tanken om en tredeling (og, nu vi er ved det, hvorfor så lige tre - der er flere etniske og religiøse grupper i Irak) kan altså godt virke tiltalende - medmindre man altså har en eller anden form for indsigt i forholdene i Irak. Og som exitstrategi duer det kun, hvis man virkelig mener, at den amerikanske hær ville egne sig til at forestå de meget omfattende etniske udrensninger, en sådan deling ville kræve.

Se også Reidar Vissars grundigere forklaring, som ifølge Aardvark er even more scathing. Og, naturligvis, endnu mere velargumenteret.

Måske blot endnu et eksempel på, at selv nok så velmenende kolonial indblanding aldrig vil føre noget godt med sig - hvis præmissen fra starten er den patroniserende, at man er nødt til at gøre godt for "de andre", for de kan jo ikke selv, vil man aldrig finde det nødvendigt at sætte sig ordentligt ind i forholdene (for man ved jo meget bedre), og derfor vil en sådan indblanding aldrig lave andet end ulykker.

Kommentarer: