Islamofob i fri fabuleren?
"Feministen" Lone Nørgaard har tidligere gjort sig bemærket som en fremtrædende "islamkritiker", jfr. blandt andet Rune Engelbreths nylige indlæg om Nørgaards manglende respekt for muslimske kvinder.
I dagens kronik i Jyllands-Posten tager Nørgaard tilsyneladende afsked med ethvert hold i virkeligheden og overgiver sig helt til fabulerende, galopperende islamforskrækkelse (eller var det ny-antisemitisme?).
I en opfordring til tørklædeforbud som "modværge" gør Nørgaard opmærksom på, at islamkritikere som hende må "slukke fjernsynet og sove en time mindre" for at gøre deres hjemmearbejde, hvorefter hun helt uden kildehenvisning eller mindste dokumentation (eller blot sandysnliggørelse) i øvrigt fremlægger denne "islamistiske køreplan" for overtagelse af samfundet:
Først [handler det om] at skabe en islamisk bevidsthed: Kvinderne skal iføre sig hijab (tørklæde) og alle spise halalkød, for det giver synlighed til det muslimske samfund ...... og på dene måde vil de 2,5% af landets befolkning, som er muslimer, langsomt, men sikkert overtage landet, så de om 50 år måske endda vil udgøre 3,5% og med fuld sikkerhed have omdannet Danmark til et islamisk diktatur - og de er alle sammen med i det; alle sammen, mine damer og herrer, alle muslimer i Danmark, alle vore tyrkiske, arabiske og somaliske medborgere, og specielt er alle tørklædeklædte kvinder med i det: "Tørklædet er spydspids i denne islamiserings-proces - bevidst eller ubevidst for tørklædebærerne."
Dernæst gælder det om at skabe organisationer, som får sat islam i centrum.
På dansk grund kan henvises til bl.a. Dansk Islamisk Råd, Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Islamisk Videns- og Informations Center (IVIC), Minhaj-ul-Quran og Hizb ut-Tahrir. Det samme mønster tegner sig over hele Europa ...
Når den knast er på plads, skal muslimerne bevæge sig videre til tredje fase, dvs. til de lokale myndigheder. De skal slå på, at de har mange muslimske børn i skolen, om skolen ikke skulle sørge for at tage hensyn til børnene i forhold til mad, påklædning, ramadanen og i selve undervisningen.
De skal altså henvende sig til de lokale myndigheder og institutioner, som gøres ansvarlige for kravene og problemerne.
På denne måde bliver islam ganske langsomt accepteret som et offentligt anliggende af central betydning.
Ja, hvad skal man egentlig sige til en sådan gang fantastisk, fantasifuld, frit fabulerende paranoia?
At hvis ikke det var til at græde over, var det faktisk kun til at grine af. Lone Nørgaard ville gøre sig selv og os andre om hun tændte for fjernsynet og fik den ekstra times søvn om natten - måske det også ville rette lidt op på lødigheden af hendes artikler.
Kommentarer:
|
højrebladet komet
skrev:
Carsten Agger
skrev:
Og det af alle de muslimer, der udgør 2,5% af befolkningen, hvoraf mindst halvdelen er helt sekulariserede og resten splittet i en lang række grupper, nationaliteter og retninger, der ikke kan blive enige om noget som helst, og denne imponerende front udgør en "islamisme", der er ved at drukne os? Hvis det er den største trussel mod Danmark i dag, er det rimeligt trygt at være dansker. Men faktisk er den største trussel mod det danske samfund og dets frihed netop fremmedhadet og frygten for islam, og det totalitære statsstyre, fr. Kjærsgaard og d'herrer Krarup, Espersen og Camre ville føre os ud i, om de havde magt som de har agt - ivrigt klakeret netop af folk som Nørgaard, der forsøger at hidse til en grundløs frygt for muslimer og islam. ak ja ... som sagt, hvis ikke det var til at græde over ville de være til at grine af!
Emil Begtrup-Bright
skrev:
Paw H. Amdisen
skrev:
Pointy Haired Bos
skrev:
Carsten Agger
skrev:
|
Skriv kommentar:
Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
