– fordi tiden kræver et MODSPIL

22. Mar 2006

Konservativ politiker: Opgør med Dansk Folkeparti

 
Frisk pust over landet + Hitler Jugend
Den konservative politiker Gitte Seeberg efterlyser i Jyllands-Posten i dag et opgør med Dansk Folkeparti:
"Det er nødvendigt, at vi kommer tilbage på sporet, selv om det betyder en kontant afvisning af den præmis, som Dansk Folkeparti har trukket ned over debatten. Det burde ikke være umuligt, for vi er stadigvæk fem ud af seks danskere, der vælger en anden vej end Dansk Folkepartis."
(...)
Hun sammenligner landet med et lille kolonihavehus med en kæmpe hæk rundt om matriklen. Og den lukkethed medfører, at landet er kommet dårligt ud af Muhammed-krisen.

Vi har efterhånden mistet evnen til at respektere forskellighed, mener hun.
Vel - det er rart at se, at Dansk Folkepartis åbenlyst totalitære højrenationalisme nu endelig stikker så meget i øjnene, at selv konservative frontfigurer åbner munden og siger fra; også selvom motiverne formentlig har meget at gøre med den skade, en decideret racistisk kulturchauvinistisk og diskriminerende linje som den, Dansk Folkeparti repræsenterer, i sidste ende gør på dansk erhvervsliv.

Velan, det er stadig svært at sige, hvad det bliver til: Bendt Betjendt er iflg. Jyllands-Posten ikke enig, og Fjogh er nok for meget af et skvat til at turde andet end at lade Pia beholde tøjlerne.

Og dog, tænker man med et vist håb: Er der et konservativt oprør, en længe savnet modreaktion eller backlash mod Dansk Folkepartis fremmedhad og nazisme på vej?

Og betyder det, at modstanden breder sig helt ind i regeringspartiernes egne rækker, at Danmark endelig på vej til at sige fra? Lad os håbe det - det er på høje tid!
Også omtalt på Eigils Blog.

Kommentarer: