– fordi tiden kræver et MODSPIL

17. Dec 2013

Kontanthjælpssvineri

 
Fakkeltog mod kontanthjælpsreformen

Læserbrev i Jyllands-Posten, 9.12.2013:


KONTANTHJÆLPSSVINERI



Den 1. januar træder kontanthjælpsreformen i kraft. Den betyder dels, at samlevende kærester skal forsørge hinanden, dels at folk under 30 år, også forældre med hjemmeboende børn, skal leve for en SU-lignende takst.

Det kommer reelt til at betyde, at kontanthjælpsmodtagere ikke længere kan bo sammen, og at især kvindelige kontanthjælpsmodtagere reelt vil være afskåret fra at indlede et forhold til en person af det andet køn uden at udsætte sig for usmagelig og grænseoverskridende kommunalt dyneløfteri. Det vil samtidig kaste tusindvis af børnefamilier ud i en meget reel og benhård fattigdom.

Hvis Danmark var gården i George Orwells "Kammerat Napoleon", ville reformens "bagmand", beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, være et af svinene.




Også bragt i en lidt anden og længere udgave på Randers i Dag.

Kommentarer: