– fordi tiden kræver et MODSPIL

16. Nov 2005

Kostede Frevert-sagen Pind posten som overborgmester?

 
Det mener Søren Pind i hvert fald, læser vi i Politiken:
Dansk Folkepartis spidskandidat Louise Freverts kontroversielle udtalelser om indvandrere på hendes hjemmeside smadrede de borgerliges chancer for at sætte sig på magten i København[, mener Søren Pind].
(...)
»Da først sagen om Louise Freverts hjemmeside kørte, var al snak om en borgerlig-liberal konstituering i bredeste forstand umuliggjort«, sagde Søren Pind, da han sammen med valgets to vindere, kommende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og kommende borgmester Klaus Bondam (R) deltog i et dagen-derpå-møde i Publicistklubben i Industriens Hus.
Bortset fra aspektet af klynken og buuhuu-det-var-de-andres-skyld, er det værd at betænke, hvad det egentlig betyder, hvis Søren Pind har ret.

Frevert-sagen - altså sagen om Louise Freverts hjemmeside, hvor hun opfordrede til at sende unge kriminelle i russiske koncentrationslejre og beklagede, at vi desværre ikke "officielt kan slå dem ihjel" - blev rejst af Minoritetspartiets byrådskandidater Mona Andersen og Rune Engelbreth Larsen, idet Mona Andersen opdagede Freverts hjemmeside i kølvandet på Engelbreth Larsens krigserklæring mod Dansk Folkeparti.

Mona skrev herefter om den nu famøse hjemmeside på sin blog Eskapist, Engelbreth Larsen rejste sagen i en pressemeddelelse, og så rullede lavinen: Louise Frevert forsøgte at løbe fra sit ansvar og viklede sig hurtigt ind i et veldokumenteret net af selvmodsigelser og løgne - til påviselig stor skade for Dansk Folkeparti, som mistede 10.000 stemmer i hovedstaden.

Hvis Pind virkelig har ret, og det var denne sag, der stod mellem København og så en Pindsk overborgmesterpost med Frevert som politisk base - har Rune og Mona gjort hovedstaden en tjeneste, der rækker langt ud over det beskedne antal stemmer, Minoritetspartiet kunne mønstre til valget.

De fortjener helt ærligt en hånd og al den støtte, de kan få i deres fortsatte politiske kamp!

Og den bedste støtte, de kan få, kan alle, der i dag er lettede over at være sluppet for Søren Pind som overborgmester, levere ved at tilslutte sig krigserklæringen mod den menneskefjendske pest, Dansk Folkepartis indflydelse udgør i dansk politik.

Af med fløjlshandskerne!

Kommentarer: