![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Krybende fascisme
Og jeg som troede, at Dansk Folkeparti var nogen, man burde gå og være bekymrede over - at deres retorik var overdreven og ubehagelig, og deres bølleagtige "her kommer jeg"-retorik i sidste instans var en hån mod forestillingerne om retssamfund og demokratisk dialog.
Men Dismedia har evet mig ud af min vildfarelse. Med nogle få ord har deres skribent fortalt mig, hvorfor jeg skal stemme på Dansk Folkeparti. Først og fremmest, fordi de er sjove:
Ikke sjove på samme måde som Jacob Haugaard var sjov, indtil han kom i Folketinget. De vokser ligesom med opgaven. Sjovere og sjovere dag for dag, kan man sige.Vel, jeg tror nok, jeg til den tid selv vil foretrække at gøre Dismedias skribent selskab "i en bjælkehytte i Canada, hvorfra jeg følger det diplomatiske sammenbrud via satellit i selskab med mine gode venner, indianeren Siddende And og Vietnam-veteranen Paul Pothead".
De har også en smittende virkning på den ellers ulideligt tørre regering med den stadig mere fladmaste statsminister, den talende papskive Anders Fogh Rasmussen, i spidsen.
For eksempel er Jens Rohde ret morsom. Hans historie om de 12 apostle udsendt af profeten Muhammed for at hjemsøge datteren af en kendt bladtegner – der har du næste års julekalender.
Jeg kan heller ikke lade være med at grine, når Pia Kærsgaard kalder sine kolleger for landsforrædere. Så ved vi, hvordan det bliver, når hun er statsminister.
Eller hvad med Søren Espersens udtalelser om, at Folkepartiet vil lancere endnu en kampagne rettet mod den danske "selvcensur". Det skal nok blive lystigt. Så får aviserne endnu mere at skrive om, og timingen kunne ikke være bedre. Den plan falder på et tørt sted. Sæt i værk. Spar nu ikke på virkemidlerne, så det bliver en fuser. Lad os virkelig få sat fut i fejemøget, som de siger i revyerne.
En dag vil alt dette være Danmarks officielle profil.
(...)
I begyndelsen vil det være alt det sjove. Først morgensang i skolerne, og derpå følger med logisk konsekvens tvungen religionsundervisning i Dansk Industri. Kommunisterne Hans Scherfig, Klaus Rifbjerg og Savage Rose bliver sakset fra kulturkanonen, der højtideligt oplæses ved Folketingets samling.
DR’s kendingsmelodi bliver udskiftet med BBC’s varslingssignal fra 2. Verdenskrig for at understrege alvoren i det hele. Roskilde Festivallen bliver lukket og erstattet med et midsommerkvægmarked.
En anden kilde er Erwin Neutzsky-Wulffs roman Døden, der giver en stundom indtrængende og troværdig skildring af, hvordan det kan komme til at gå - når flaget sortner.