Læger angriber overdreven brug af krisehjælp

 
Som vi læser i dagens Berlingske Tidende.

Bl.a. opfattes det som problematisk, at der ikke er nogen dokumentation for, at krisehjælp overhovedet virker, og at hele det livs- og menneskesyn, der ligger bag den udbredte brug af psykologisk krisehjælp, formentlig gør mere skade end gavn:

Psykologisk krisehjælp tilbydes snart enhver, der står over for en udfordring, og nu må det være nok, mener ledende læger, bl.a. lægelig direktør på Hvidovre Hospital, dr.med. Torben Mogensen.

"Man må reflektere over, hvordan samfundet har udviklet sig, siden der er behov for krisehjælp efter almindelige hændelser. Det kan ikke være det offentliges opgave."
(...)
Torben Mogensen bakkes op af ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Svend Lings. Han mener ikke, at der er videnskabelig dokumentation for krisehjælpens gavnlige effekt: "Tværtimod er der noget, der tyder på en skadelig effekt. Vi har alle undertiden brug for hjælp. Men det ligger i tiden, at man nu specifikt råber på psykologhjælp. Man glemmer, at mennesket til alle tider har oplevet kriser, og vi har udarbejdet glimrende forsvarsmekanismer."

Jeg kunne ikke være mere enig - personligt har jeg de sidste femten år eller så oplevet krisehjælpskulturen som et led i den generelle uskadeliggørelse af samfundsborgeren: Man forventes kun at kunne "klare" indtil et vist mål af konflikter eller traumatiske situationer i sit liv, og hvad derudover kommer har vi krav på hjælp fra emotionelt "voksne" - som vi hermed kommer i et afhængighedsforhold til - for at "komme igennem".

Det kan da heller ikke undre, at det er netop Dansk Folkeparti, Danmarks totalitære parti par excellence, der ønsker at oprette psykolog-enheder, der skal rykke ud og trøste folk, der har været vidne til noget ubehageligt.

Med fare for at lyde som et atavistisk fortidslevn, tror jeg, at færre forventninger om, at man automatisk har "ret" til en problemløs og beskyttet og problemfri tilværelse, blot fordi man kommer fra middelklassen og følger sine forældres slagne vej, ville gøre en større forskel end nok så megen krisehjælp; måske blot den utopiske, at samfundet atter blev befolket med voksne mennesker?

Vel, nogle mirakler er trods alt nok for meget at håbe på. I mellemtiden glæder det mig, at også fagfolk kan finde det i sig at tale den udbredte "terapeutisme" og "psykologisme" midt imod.

[ agger, Thu 25 May, :22:06: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: