– fordi tiden kræver et MODSPIL

19. Jul 2005

Lejelov og sameksistens

 
Fra sidste sommer og frem var der en del debat, bl.a. i dagspressen, om boligforeningers og andre udlejeres ret til/mulighed for at opsige familier, hvis nogle medlemmer af husstanden - f.eks. familiens børn - havde begået alvorlige forbrydelser mod andre beboere i samme bebyggelse.

Baggrunden for denne debat var Brabrand Boligforenings beslutning om at opsige en række familier, hvor et eller flere af familiens børn var blevet sigtet og senere blev dømt for bl.a. vold, røveri og trusler mod andre beboere i Gellerupparken.

Udover de pågældende familiers advokater var der også en del "progressive" stemmer, herunder den en smule herostratisk berømte århusianske "indvandrerfortaler" Leif Randeris, der talte imod disse opsigelser og mente, at der i virkeligheden var tale om "udlændingepolitik" - sådan at forstå, at hvis ikke de involverede familier havde haft udenlandsk baggrund, ville boligforeningen ikke have valgt at opsige dem.

Jeg er ikke enig i denne betragtning. Der var, som ovenfor anført, tale om usædvanligt grove handlinger, herunder røverier og uprovokerede, voldelige overfald - forhold, som man som lejer må forvente ikke at blive udsat for fra sine naboer.

Lejelovens §79 stipulerer, at et lejemål kan opsiges, såfremt en lejer "udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen", herunder hvis den pågældende "udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer", "medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed eller forråelse af ejendommens miljø" eller "uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer".

Røverier og uprovokerede, voldelige overfald falder mageligt indenfor disse betingelser.

Brabrand Boligforening blev imidlertid kritiseret for, at det er urimeligt at sætte en hel familie ud af deres hjem på baggrund af en enkelt persons - i dette tilfælde et barns, rettere sagt en 13-17-årigs - handlinger.

Jeg er igen ikke enig - børn er forældrenes ansvar, og mens man i disse tilfælde bør give en vis plads for misforståelser såvel som tid for forældrene til at reagere, må man i tilfælde af gentagelser konkludere, at familien som sådan - omend det blot, og måske tragisk, er gennem et enkelt "sort får" - udgør en trussel mod ejendommens øvrige beboere og kan sættes på gaden.

I den aktuelle sag - fra Gellerupparken ved Århus - er det indtil videre endt med, at Fogedretten i Århus har afvist at sætte de pågældende familier på gaden med den begrundelse, at Gellerupparken er for stort et område til at kunne betragtes som en "ejendom" i lejelovens forstand; dette begreb mente retten måtte indsnævres til omegnen af den opgang, familien bor i.

Selvom jeg ikke er enig - personligt mener jeg egentlig, at en afdeling i en boligforening smukt svarer til Lejelovens begreb om en "ejendom" - viser denne afgørelse også, at hele denne debat slet ikke handler om udlændingepolitik: Den handler om, hvorvidt beboere i en ejendom har ret til at forvente at leve i fred uden at blive overfaldet af deres naboer.

Og jeg ved godt, som det ofte er blevet anført, at udsmidninger jo blot flytter problemet: En familie, der sættes ud af ovennævnte grunde, dukker blot op og volder nye problemer et andet sted. Og det er skam også rigtigt!

Men de løser de konkrete problemer for de konkrete beboere i den konkrete situation - og er, hvad vi kan være nødt til at tilbyde nødstedte beboere mens vi venter på de mere overordnede løsninger.

Kommentarer: