– fordi tiden kræver et MODSPIL

06. Jun 2005

Mere om EU-nej'et

 
Kommentarsystemet her på siden er stadig mildt sagt noget oldnordisk, men Lars Raabye Pilegaard har sendt flg. kommentar til indlægget i går om reaktionerne på afstemningerne i Frankrig og Holland:
Hvis det nu - mod forventning - skulle lykkes at lægge EU i graven, så får vi bare et Europa, hvor magten i stedet for samles i nationalistiske teknokraters og multinationale selskabers hænder.

Men måske mener du, at EUs bortvisnen vil betyde, at det lykkelige anarkoliberalistiske hippiekollektiv 'Europa' lige pludselig vil spire frem? At magten og pengene lige pludselig giver op og overlader det hele til 'folket'?

Det tror jeg i hvert fald ikke. Og hvis det virkelig skulle blive tilfældet, så ville Europa-kollektivet hurtigt blive rendt over ende af amerikanske og sydøstasiatiske kapitalinteresser. Så hellere et EU, der er bare lidt mere progressivt og lidt mindre militaristisk end USA.
Hvortil jeg må svare, at det er muligt, at nationalistiske og kapitalvenlige kræfter alligevel vil blive ved med at dominere i de enkelte europæiske lande, så udviklingen i sidste ende bliver lige så negativ for almindelige mennesker som den, der allerede er lagt op til i EU.

Ikke desto mindre tror jeg ikke, at "et stærkt Europa" - dvs. et vesteuropæisk imperium med egen hær, der spiller med musklerne og i sidste ende fører krig for at fremme sin egen dominans og økonomiske interesser - vil gøre verden til et bedre sted; tværtimod.

Og undgås den centralisering, forfatningen indebærer - rulles den nuværende endda lidt tilbage - kan de enkelte lande ikke længere pålægges "globaliserende" tiltag i forsvar for de multinationale selskabers interesser; hvor jeg f.eks. tænker på Infosoc-direktivet, på direktivet om softwarepatenter samt hele spørgsmålet om "velfærdsreformer" i betydningen forarmelse af den del af befolkningen, der ikke kan "følge med".

Men når alt dette så er sagt, må jeg vel også sige og vende tilbage til det, som var den egentlige pointe i det ugebrev, jeg citerede:

Det er lige så ligegyldigt, hvad motivet til valgresultet var eller om det var godt eller dårligt, som det ville have været, om det var to overvældende ja'er. Traktaten er faldet, og det nytter ikke at henføre resultatet til utilfredshed med Chirac, utilfredshed med regeringen, frygt for Tyrkiets optagelse, for det er ikke disse ting, der har været til afstemning: Det, der var til afstemning var den nye EU-forfatning, og det er den, der er blevet forkastet. Og måske - måske - en ikke uvæsentlig del af nejsigerne ligefrem har sat sig ind i, hvad der stemmes om, og læst (i) traktaten?

Jeg er nemlig ikke sikker på, at et nærmere studium af selve teksten er videre befordrende for nogens trang til at stemme ja ...

Kommentarer: