– fordi tiden kræver et MODSPIL

20. Mar 2005

Nåde?

 
Der har været en del diskussion af, om udvisningsdommen til den unge italiener Antonio Curras mordere er for meget, eller om det er ren blødsødenhed at mene, at der må være en kant på, hvad man vil dynge oven på ti års fængsel.

Personligt er jeg splittet: som jeg har forstået sagen, var der tale om et temmelig uprovokeret overfald. Hvis det er så forfærdeligt slemt at blive udvist til Tyrkiet, skulle de så ikke have tænkt på det, før de begik mordet?

Lige så rigtigt, det er, at sagen er blevet hysterisk overksponeret i pressen (som den næppe var blevet, om gerningsmændende havde været rent pæredanske), lige så svært er det at finde undskyldende momenter, og til den konkrete dom føler jeg mig selv mest af alt fristet til at føje et stilfærdigt: Så kan de lære det, kan de.

Men ... det er jo rigtigt, hvis man tænker videre over det: Så hård en straf man end ønsker skal overgå morderne, så er det ikke rimeligt om nogle borgere, som er født og opvokset i dette land, vilkårligt kan deporteres - mens andre ikke kan.

Den iranske feminist og notoriske anti-islamist Nahid Riazi har et fremragende indlæg om dette i dagens Politiken, også bragt forleden dag i JP:
De to unge, som fik udvisningsdomme i tirsdags, var 16 og 17 år gamle, da de begik drabet på Antonio Curra. De er begge opvokset i Danmark, har gået i dansk skole og har deres nærmeste familie i Danmark. Den ældste af dem er født og opvokset i landet, mens den anden kom til landet som treårig.

I et demokratisk samfund med respekt for menneskerettigheder som udgangspunkt kan og skal man ikke acceptere, at mennesker og især de unge, selv de meget kriminelle, bliver dobbeltstraffet, fordi de oprindeligt kommer fra et andet sted, eller fordi deres forældre ikke har dansk statsborgerskab.

Kriminelle børn og unge fra indvandrerfamilier er ofre for bl.a. det svigt, som de har været udsat for i deres tilværelse og netop i det samfund, hvori de er vokset op. Ingen børn bliver født som kriminelle, og ingen mennesker kan komme ud af det uden hjælp og støtte. I stedet for at hævne sig på de unge skal samfundet tage sit ansvar.

Mange af de unge indvandrere, som begår kriminalitet, har aldrig oplevet respekt og forståelse fra hverken familien eller samfundet. De er mennesker og skal behandles menneskeligt. De har lige så meget brug for støtte og en social indsats som alle andre unge kriminelle. De skal ikke "bare" smides ud.

Kommentarer: