![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Pas på ordene
Egon Clausen har i dag en tankevækkende kronik i Jyllands-Posten, hvor han bl.a. giver sin egen begrundelse for at deltage i den kollektive politianmeldelse af otte førende medlemmer af Dansk Folkeparti for racisme:
Den begynder oppe under taget på den gamle bykirke i Wittenberg, hvor der er et relief, der viser et svin, og bag svinet sidder en mand, der løfter dets hale og kigger ind i dets indre ad den vej. Manden skal forestille at være en jøde, og relieffet er en såkaldt "jødeso." Det er sat op engang i middelalderen for at håne jøderne, og det har siddet der lige siden. I brolægningen neden for dette relief er der en anden sten. Den er firkantet og sort. Den blev lagt der i 1988, og den siger undskyld for det århundredegamle jødehad, der kulminerede med nazisternes drab på seks millioner jøder.Tankevækkende, som sagt, og godt at blive gjort opmærksom på nogle af de mindre appetitlige sider af det lutherske menneskesyn.
Mellem figuren på kirken og mindepladen i brolægningen er der således en afstand på ca. otte meter, hundreder af år og millioner af døde. Det er godt og bevægende, at tyskerne netop på dette sted prøver at sige undskyld for jødeudryddelserne.
Wittenberg er nemlig en betydningsfuld by. Her boede og virkede reformatoren Martin Luther. Her prædikede han i kirken, og man kan sige meget godt om Luther, men han støttede ivrigt den tanke, som jødesoen på kirkemuren giver udtryk for. Han var nemlig besat af et indædt had mod jøderne, og i 1543 udgav han et skrift med titlen "Om jøderne og deres løgne."
Her skrev han, at jøderne var fulde af løgn, forbandelser og bagvaskelse. De myrdede, stjal, røvede, bedrev åger og hylede op om, at de var hjemløse og forfulgte, men nu ville han ikke længere finde sig i at blive ringeagtet og hundset med i sit eget land. Man burde derfor sætte ild til deres synagoger, brænde deres bøger, ødelægge deres huse og sende dem hjem til det sted de kom fra, "for at de skal forstå, at de ikke er herrer i vort land, og lad os så beholde vort herskab, land, liv og gods ... vor tro og vor kirke uberørt og ubesmittet af deres djævelske herskersyge og ondskab."
Luthers skrift er også blevet udgivet her i landet. Det skete første gang i 1930'erne, da Olga Eggers udgav det - med et hagekors på omslaget. (Bogen blev genudgivet i 1972 af de danske nynazister og i 1999 af forlaget Tidehverv).
Hvad Olga Eggers angår, var hun medlem af noget man i vore dage ville kalde et "jødekritisk netværk", og hun oversatte Luthers bog til dansk, for at den kunne bruges af kristne nazister i deres kamp mod jøderne her i landet. Bogen var da også aktuel, da den udkom, for på det tidspunkt var man i gang med at gennemføre dens anvisninger i vort sydlige naboland.
Luther skal ikke gives skylden for alt jødehad i Europa, men hans rolle var betydningsfuld. Han spillede samme rolle som mange intellektuelle, journalister, præster og forfattere senere har spillet, nemlig som dem, der gjorde krige mulige.
En krig begynder nemlig ikke med affyring af raketter og invasion af fremmed land. En krig begynder med ord, og ordene begynder deres virke længe før de egentlige krigshandlinger bryder ud. De intellektuelle har jo ordet i deres magt, og nogle af dem bruger deres ord til at skildre den fjende, man vil bekæmpe. Det kan ske ved at opdigte ham eller ved at grave en gammel fjende frem og præsentere ham som en trussel i nutiden.
(...)
Vi andre kan lære heraf, at ord kan såre og håne og føre til død og ødelæggelse, og at vi skal være varsomme i omgangen med dem. Derfor er der også grund til at se med stor alvor på de aggressive og hadefulde ord, man i vore dage har brugt mod indvandrere og flygtninge her i landet. Dette er ikke det samme som at ville indskrænke ytringsfriheden eller at støtte islam, men ytringsfrihed og ansvar hører sammen. Friheden til at tale magthavere og andre autoriteter imod er ikke det samme som en ret til at dæmonisere minoriteter.
Link til Clausens kronik i JP.