![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Patriotisme og udsigt til krig
I forlængelse af mit indlæg forleden om Seymour Hersh's artikel om de mulige planer for et angreb på Iran ser jeg, at den ægyptiske blogger Big Pharaoh er venlig nok til at opsummere mit synspunkt temmelig præcist:
I am totally against any form of military action against Iran. The Iranians hate their rulers but they won't hesitate to rally behind them when their country is under attack. Besides, looking at the mess in Iraq, very few Iranians would want to experience regime change Iraq style. So, the military action should be off the table.Big Pharaoh antyder dog, at en mere farbar vej måske var støtte til illegal, undergravende virksomhed grupper inden for Irans grænser:
The US and the UK could open secret channels with Iranian minorities, arm them, and relax back and watch the Mullahs as they get busy worrying about their own house instead of exporting their evil to Iraq and Lebanon. This option does not lack risks namely the possibilities that these rebel groups would engage in terrorism.Og så er der selvfølgelig også den risiko, at en sådan støtte til illegalt arbejde slet ikke ville give noget særligt resultat, fordi deltagerne i et udenlandsk inspireret oprør sandsynligvis ville blive set som forrædere.
Sikkert og vist er det i hvert fald, at krig og besættelse ikke synes at være nogen farbar vej.
Eller, som den irakiske blogger Riverbend udtrykker det i et interview med Aljazeera, med adresse til situationen i Irak:
As long as there are foreign troops in the country, there's going to be violence and bloodshed.Der er ingen grund til at tro, at dette ville blive spor anderledes for Iran, om amerikanerne fjolserne alligevel skulle beslutte sig for at angribe.