– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Feb 2007

Røde Karen: Løj for åben skærm

 
Karen Jespersen
Jfr. Rune Engelbreth Larsens pressemeddelelse fra i dag:
At man har et standpunkt, til man tager et nyt, er en gammelkendt sandhed, men Karen Jespersen løj for åben tv-skærm, da hun i TV-Avisen i går (1.2.) udtalte: »Jeg har altid været imod kommunismen og alle totalitære kræfter.«

Med disse ord kritiserede hun TV-Avisen for at have karakteriseret hendes politiske udspring i den »fundamentalistiske venstrefløj«. Men hun løj for åben tv-skærm:

KAREN JESPERSEN: VI MANGLER »ET VIRKELIG KOMMUNISTISK PARTI«

I Politisk Revy tilsluttede Karen Jespersen sig en »konklusion om, at 'det, vi mangler, er et parti, et virkelig kommunistisk parti, der ikke forråder arbejderne', gælder på det helt abstrakte plan både dengang og nu« (Politisk Revy nr. 236, 1974).

KAREN JESPERSEN: ALMEN BESTEMMELSE OM, »AT DEN BORGERLIGE STAT MÅ ØDELÆGGES«

Endvidere mente Karen Jespersen, at »bestemmelser som, at den borgerlige stat må ødelægges, at hærens ledelse må bekæmpes, og at værdiloven sættes ud af kraft« godt kan »bestemmes alment« (Politisk Revy nr. 237, 1974).

KAREN JESPERSEN: RØDE UNDTAGELSER FRA DEMOKRATIET

I august 1979 var hun og Ralf Pittelkow involveret i et fløjopgør i VS, der udsprang af diskussioner om Sovjets invasion i Afghanistan. Her gik Pittelkow og Jespersen ind for »røde undtagelser« fra demokratiet.
Så faktisk er det ikke sandt, at Karen Jespersen i sin tid var imod "kommunistisk totalitarisme". Hun gik direkte fra det totalitære overdrev på den marxistiske venstrefløj til det totalitære overdrev på den fremmedfjendske højrefløj - for tiden altså med asyl i Venstre.

Vi siger velbekomme!

Link til pressemeddelelsen fra Humanisme.dk.

Kommentarer: