– fordi tiden kræver et MODSPIL

30. Jan 2006

Saudi-arabisk avis om Danmark

 
En leder i den engelsksprogede saudi-arabiske avis Arab News forklarer sit syn på de danske tegninger af profeten under overskriften Irresponsible:
The publication of the Danish illustrations of the Prophet (peace be upon him) and their republication in Norway offers not one but two separate offenses to the Muslim world. The most obvious is that not only was the Prophet depicted in ten of the twelve cartoons, but also that one of the illustrations portrayed him as a terrorist. The second offense is that people in Denmark and Norway and no doubt in most of Europe and North America seem blissfully unaware of precisely how outrageous these images are to Islamic sensibilities.

The civilized world, including every single Muslim country, is part of the struggle against the international terror of Al-Qaeda and its offshoots. Every reputable Muslim leader has condemned their crimes and made it absolutely clear that the terrorists’ claims to be acting in the name of Islam are utterly false. Muslim communities, in the West, especially in the US, Spain and the UK, where there has been direct experience of Al-Qaeda’s depravity, have gone out of their way to state unequivocally that they deplore without reservation these barbarous acts. In the wake of the London bombings, it seemed that the message that Muslims were not terrorists was getting across. The British authorities with Muslim and other faith leaders worked hard to calm anger and maintain a proper sense of proportion. Yes, the bombers were all Muslims, but they were dupes of the heinous doctrines of a few evil teachers. Muslim communities have declared this again and again. Yet the doltish notion that every Muslim is a terrorist clearly persists in some quarters. A cartoonist in Denmark believed he could raise a smirk among his readers by perpetuating this distortion by depicting the Prophet in a scabrous manner.
Man er altså først og fremmest træt af at se Islam blive lagt for had generelt, og den generelle mistænkeliggørelse af muslimer og Islam på den vestlige verdens yderste højrefløj er formentlig medvirkende til at gøre reaktionen så voldsom.

Det er, med andre ord, nok så meget indholdet som formen, man protesterer over: Tolv respektfulde tegninger af Muhammed havde næppe vakt den samme opsigt.

Kæden hopper dog trods alt af for den kære lederskribent, idet han fortsætter:
What is so deeply disappointing is that the Danish and indeed Norwegian authorities have failed to adequately condemn the publication of the image or to directly apologize for the hurt it has caused to everyone in the Muslim world. Instead, we have heard the usual responses about freedom of speech and governments having no control over the press and media ...
Én ting er, at den danske regering kan gøre opmærksom på, at man ikke kan støtte en dæmonisering eller forhånelse af bestemte grupper,men den har stadig ikke til opgave - og bør ikke have beføjelser til - at blande sig i, hvad landets medier offentliggør under ansvar for loven.

Den danske regering kan med andre ord ikke gøres ansvarlig for tegningerne af profeten uden samtidig at skulle gøres ansvarlig for alle mulige andre besynderlige og ikke besynderlige udgydelser i de danske medier, som vi i alle tilfælde nok helst var fri for at se dem tage til indtægt.

Og så kan man ikke lade være med at tænke på, at det er den saudi-arabiske presse, der taler - en presse med en lang tradition for ganske væmmelige, nærmest nazistisk-antisemitiske jødekarikaturer og en linje, der er så "kritisk", at et typisk debatindlæg lader sig opsummere således:
I love King Abdullah! Just look at him. What a good man.
Og det er svært at befri sig for den tanke, at den saudiarabiske regering har besluttet at puste til ilden netop nu (adskillige måneder efter, at tegningerne blev bragt), fordi man gerne vil have noget andet at tale om - efter tragedien i Mekka, hvor knap 400 mennesker blev trampet ihjel lige netop på det sted og den dag, hvor den slags ulykker plejer at ske.

Det er med andre ord sandsynligt, at der er tale om en afledningsmanøvre fra en regering, der lige pludselig endog meget gerne vil tale om noget andet.

Men når det er sagt, så er handelsboykot da en ganske rimelig måde at protestere på, som Lars Raapil gør opmærksom på:
Helt elendigt er alt dog ikke, for muslimske forbrugere viser nu handlekraft på en anden måde end myten siger, at muslimer har hang til. De går uden om danske produkter i de arabiske supermarkeder i stedet for at gå til angreb med løftede krumsabler ...
Ærgerligt er det dog stadig, at hvis Anders Fogh i efteråret havde taget mødet med de islamiske landes ambassadører (og forklaret dem, at det var beklageligt, men regeringen har ikke beføjelser til at foretage sig videre, men der kan anlægges sag ved domstolene, osv.) i stedet for hovedløst at lefle for Dansk Folkeparti-segmentet blandt sine egne vælgere, kunne denne her situation formentlig være taget i opløbet.

Men når krisen nu åbenbart skal til, er en økonomisk boykot jo s'mænd en meget fredelig og civiliseret form: Det er jo trods alt kun penge (og dem har vi, fristes man til at tilføje, såmænd allerede nok af i forvejen).

Kommentarer: