– fordi tiden kræver et MODSPIL

15. May 2007

Terrorkrig - Potemkin-kulisse og påskud

 
"Terror" som begreb og islamisk terrorisme i særdeleshed er en god fjende, skrev jeg for nogen tid siden: "En fjende, som synes meget stærk og truende, men som faktisk er svag - og som samtidig helst skal være tilstrækkeligt flygtig og udefineret til, at det er mere eller mindre umuligt at få bugt med ham."

Konklusionen er, at "krigen mod terror" er en krig mod "en god fjende", det vil sige mod et omhyggeligt opstillet fjendebillede - eller, for at sige det lige ud: "Krigen mod terror" eksisterer ikke - det er fup og svindel med det ene formål at manipulere folk til at sluge kameler, de ellers aldrig ville have slugt.

Professor Ole Krarup er inde på lignende tanker i en kronik i gårsdagens Politiken, under overskriften Vestens barbari stimulerer terrorismen:
Der er en almindelig forståelse for og accept af regeringernes fremfærd – netop i lyset af, at det agtværdige mål er at ’beskytte sagesløse mod attentater’.

Mit budskab er, at denne acceptable – og derfor alment accepterede – politik er politisk kamuflage, der dækker over en basalt antidemokratisk og afsporende magtpolitik.

De mest iøjnefaldende dele af terrorkampen er de politiforanstaltninger, der bliver stadig mere følelige i det civile samfundsliv. Det drejer sig ikke kun om skærpede straffebestemmelser til imødegåelse af attentater. I tillæg hertil foregår der en voldsom udbygning af den politimæssige efterforskning, kontrol og overvågning. USA’s og EU’s ’terrorlister’ er i modstrid med elementære krav til retssikkerhed: Uskyldige mistænktes forsvarsmuligheder indskrænkes, i takt med at adgangen til hemmelig politiregistrering og overvågning udvides. Enhver kan havne på terrorlisterne, blot politi og efterretningstjenester nærer ’mistanke’. Hellere medtage ti uskyldige på listen end risikere at en eneste skyldig går fri!

Så vidtgående en politimagt er i klar uoverensstemmelse med sund nordisk retspolitik. Omfattende politibeføjelser kompromitterer borgernes retssikkerhed. Omkostningerne for retssikkerheden har flere danske jurister allerede peget på, ikke mindst i tilknytning til ’terrorpakker’ og de mange EU-vedtagelser om skærpet politimagt, der er truffet siden september 2001. Retssikkerheden forringes, i takt med at ’kampen mod terrorisme’ skærpes. Der er tale om en retspolitisk militarisering, der rummer klare politistatstendenser.
(...)
Det er umuligt at bortforklare, at verdens stormægtige overklasse – befolkningerne i USA og EU-landene (med filialer i verden) – defineres som ’fjender’ i adskillige af de fattige – store og befolkningstætte – dele af verden, ikke blot den muslimske. Baggrunden for den fattige verdens fjendeopfattelse er, at USA og EU (med filialer) gennem deres ekspansive økonomiske praksis (der sine steder har karakteren af regulær udbytning og undertrykkelse) forviser størsteparten af Jordens befolkning til fattigdom og ydmygende livsbetingelser – og lukker effektivt for relevante og påtrængende udviklingsmuligheder. Den voksende umyndiggørelse af den fattige verdens befolkninger ligger i forlængelse af århundreders koloniherredømme og udbytning, og den moderne udgave ledsages af en forløjet retorik og en ikke mindre effektiv undertrykkelse af den fattige verdens mennesker. Det er temmelig elementært, at en så kynisk og menneskeforagtende vestlig adfærd kan inspirere forarmede millioner i Asien, Afrika og Sydamerika til modstand.
Og denne modstand er det så, vi lægger op til at kalde for "terror" og bekæmpe med alle midler, som vi har set det i Irak, men også i f.eks. Guatemala, El Salvador og Tjetjenien. Krarups kronik kommer omkring mange ting og er (desværre) god at få forstand af.

Link.

Kommentarer: