– fordi tiden kræver et MODSPIL

20. Nov 2005

The lucky ones go to Abu Ghraib

 
Briterne lærer tilsyneladende deres irakiske lærlinge at bore i de anklagedes forklaringer - i hvert fald læser vi i en notits i Jyllands-Posten:
Irakiske politifolk, der er rekrutteret og trænet af britiske soldater i Basra i det sydlige Irak, har torteret mindst to fanger til døde med et elektrisk bor. Torturen er sket på en politistation i Basra, en by som briterne har haft kontrol over siden invasionen i marts 2003 ...
Man må formode, at de britiske trænere har givet et vink med en vognstang om, at man godt må tage lidt hårdt fat, når det er terroristeroprørere, man har med at gøre.

The Independent har vanen tro lidt mere om sagen:
Behind the daily reports of suicide bombings and attacks on coalition forces is a far more shadowy struggle, one that involves tortured prisoners huddled in dungeons, death-squad victims with their hands tied behind their backs, often mutilated with knives and electric drills, and distraught families searching for relations who have been "disappeared".

This hidden struggle surfaced last week when US forces and Iraqi police raided an Interior Ministry bunker only a couple of hundred yards from where we were standing. They found 169 tortured and starving captives, who looked like Holocaust victims. The "disappeared" prisoners were being held, it is claimed, by the Shia Muslim Badr militia, which controls part of the ministry.
Hele artiklen giver en grundig forklaring af den nuværende situation med et væld af militser og en stadigt mere magtesløs besættelsesmagt, og er vel værd at læse i sin helhed. Men det er klart, at ansvaret for disse krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettighederne i sidste ende må placeres 100% hos den amerikanske og britiske besættelsesmagt.

Dette ansvar går endda så vidt, at Donald Rumsfeld regner netop general Adnan Thabit, hvis styrker står bag nogle af det allerværste overgreb, blandt de "forces that are going to have the greatest leverage on suppressing and eliminating the insurgency".

Medmindre de bliver taget med bukserne nede eller torturkamre åbne, så at sige, hvorefter alle naturligvis har travlt med at benægte alt.

Men det bliver nok sværere og sværere at benægte. Riverbend skriver om stemningen i Bagdad netop nu:
You know when they say 'men dressed in Ministry of Interior uniforms' or 'men in official cars claiming to be from the Ministry of Interior', etc. when describing some horror committed by the new Iraqi security forces in the news? Here's a thought: they aren't 'claiming' and they aren't in costume- they actually ARE from the Ministry of Interior! One would think they'd do this covertly so as not to enrage Iraqis or humanitarian organisations, except that it doesn't matter to them because SCIRI and Da'awa aren't out to win hearts and minds. They have American favor- what more does one need in the New Iraq?

For over a year corpses have been turning up all over Baghdad. Corpses of people who are taken from their homes in the middle of the night (lately they've been more brazen- they just do everything in the light of day), and turn up dead somewhere. That isn't as disturbing as the reports about the bodies- the one I can't get out of my head is that many of the corpses are found with holes in the skull left by an electric drill.

I guess the lucky ones go to Abu Ghraib...
Sammenfattende bliver det vel mere og mere klart, at kun ganske lidt er blevet bedre i Irak siden "koalitionens" invasion af landet - til gengæld er meget blevet meget, meget værre.

I USA er flere og flere også begyndt at se det, og folk, der tidligere støttede krigen, vender sig nu imod den; og herhjemme er det vel også kun regeringen og nogle få forkølede højrefløjsere, der stadig går rundt og bilder sig selv ind, at krigen gjorde noget godt. Bush og Blair hører hjemme i en rigsret, og Fogh og Per Stig Møller ville pynte pænt ved deres side.

Kommentarer: