– fordi tiden kræver et MODSPIL

13. Dec 2005

Uintelligent provokation

 
Læserbrevsskribent Bent Kjellerup fra Trelde sætter præcise ord på sin ærgrelse i dagens JP:
I mere end 25 år har jeg arbejdet inden for udviklingssektoren og har boet i mere end 10 forskellige lande. Har altid været stolt af at være en repræsentant for Danmark. For tiden er jeg med til at yde nødhjælp i Pakistan.

På grund af JP's provokerende, ikke særlig intelligente og barnlige fremfærd med hensyn til at bringe karikaturer af profeten Muhammed er jeg nu i den situation, at jeg skal være påpasselig med at nævne, at jeg kommer fra Danmark.

Hvis I ønsker en positiv debat med modparten om emnet ytringsfrihed, skulle I nok have brugt en noget mere intelligent indgangsvinkel.
Hvad mange af de mere højreorienterede, såkaldt Islam-"kritiske" (reelt: -hadende) debattører overser er, at ingen har anfægtet Jyllands-Postens ytringsfrihed. Som tidligere anført på dette sted er ytringsfriheden ikke en ytringspligt i betydningen en forpligtelse til at lukke usympatiske tåbeligheder ud (omend man kunne tro det, når man hører Dansk Folkepartis politikere i aktion).

Jyllands-Posten valgte, indenfor rammerne af loven eller muligvis ud til grænsen for den, at sige: Se, det kan vi gøre ved jer, sådan kan vi forhåne jeres inderste, for det har vi lov til og det vil vi have lov til, for det hører altså med til en god demokratisk debat.

Som Lars Raapil har påpeget: Hvor vil disse debattører være, hvis forhånelsen en skønne dag går den anden vej? Men det ved vi allerede: De vil skrige på forbud og censur som Dansk Folkeparti allerede gør.

Håneret til os, og forbud og censur til dem - akja, hykleriet har, som vi tidligere har observeret, endog meget kronede dage til højre for midten i dansk politik.

Kommentarer: