– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Mar 2007

Ungdomshuset: Myten om de halstarrige unge

 
Demo
I mediernes og Københavns Kommunes iscenesættelse af det forløb, der ledte frem til rydningen af Ungdomshuset, er det gang på gang fremstillet, som om Ungdomshusets brugere blokerede for en ny løsning ved at afvise et nyt ungdomshus ved Stevnsgade Skole.

Man fornemmer altså en gruppe ansvarsløse, halstarrige brugere, som faktisk hellere vil have ballade, end de vil have en konstruktiv løsning.

Som Forældre for Ungdomshuset påpeger, er dette imidlertid ikke rigtigt. Stevnsgade-modellen lagde slet ikke op til et nyt ungdomshus i den forstand:
Borgmester Klaus Bondam sagde i et interview i dag, at kommunen havde gjort alt hvad de kunne, men det var de unge som ikke ville.

Det er en regelret løgn.

Politikerne kunne have givet Stevnsgade til de unge som kompensation for det tabte Ungdomshus. I stedet insisterede politikerne på at ungdomskulturen skal privatiseres, altså fonden skulle allernådigst have lov at købe huset for 12. millioner kroner.

Det eneste kommunen har gjort, er at forære en fanatisk højreorienteret sekt 30 millioner kroner.
Ultimativt er det svært at placere ansvaret for det ret bizarre salgsforløb og den manglende afklaring i forhold til Ungdomshusets brugere andre steder end dér, hvor det hører hjemme - hos politikerne på Københavns rådhus.

Og mens alle nu har travlt med håndvask og fordømmelse, faldt jeg over dette lidt mindre apologetiske indlæg på punk.rocks.it:
Der tages afstand fra alle sider, og modstanden negligeres til bølleoptøjer, ballademagere og utilpassede unge. Helt efter bogen ønsker Dansk Folkeparti hæren indsat, når nu politistaten ikke længere magter at tæske befolkningen, til de makker ret.

Men vi bør ikke makke ret.
(...)
Jeg vil ikke tage en diskussion om midler og metoder. I mine øjne er den største forbrydelse blot at se til - tie, og ikke vise, at vi aldrig vil finde os i at blive nedgjort til utilpassede problembørn.

Vi har været her hele tiden, vi er her stadig og vi er her også i morgen!
Link.

Kommentarer: