JP's leder 27/12 udtrykker en vis undren over, hvordan det salafistiske Nour-parti kan have fået så stor en del af stemmerne til det egyptiske parlament. Det er ikke så mærkeligt igen, hvis man graver lidt i det.
En af valgets liberale kandidater hedder Mahmoud Salem, og han har i årevis blogget mod den nu afsatte præsident, Hosni Mubarak, på adressen Sandmonkey.org. Salem har på sin blog beskrevet, hvordan valgkampen er foregået i Egyptens landdistrikter - og det har ikke været noget kønt syn. Trusler, vold og intimidering har været dagens orden. I dette spil har den egyptiske hær været en ivrig deltager - og stort set altid på salafisternes side. Men hvorfor vil militæret gavne salafisterne - er det selv islamister eller salafister?
Svaret på dette spørgsmål er nej. Militæret støtter salafisterne, fordi det selv har opfundet dem af samme grund, som Mubarak-regimet selv organiserede terrorangreb mod Egyptens kristne mindretal: For at skræmme befolkningen væk fra demokratiet, så den foretrækker militærrådets "moderate" diktatur.
Militærrådet kæmper for at bevare Mubarak-regimet og hærens privilegier også efter Mubaraks fald, og salafisterne er bekvemme allierede - dels som skræmmebillede, dels fordi heller ikke de ønsker en demokratisk udvikling. Salafisternes valgsejr er - i modsætning til Det Muslimske Broderskabs, som er reel nok - baseret på valgsvindel.
Foto: Aktivister på Tahrir-pladsen kræver militærrådets og feltmarskal Tantawis afgang, af Hossam el-Hamalawy. Anvendt under en Creative Commons-licens.
Tomme tåregas-hylstre, indsamlet i landsbyen Tubli i Bahrain efter én dags angreb fra politiet. En påmindelse om den tunge sky af undertrykkelse, der meget konkret hviler over østaten i disse dage.
Læserbrev i Politiken, 20.12.2011:
DANSK AKTIVIST FÆNGSLET I BAHRAIN
DEN 15.12. BLEV en dansk aktivist anholdt i en fredelig demonstration, der
i ethvert frit land ville have været helt lovlig. Siden har tavsheden i
den danske presse været aldeles larmende.
Den foregående karakteristik er måske til dels en tilsnigelse. Der er nok
ikke så meget dansk ved Zainab al-Khawaja. Ganske vist er hendes far,
Abdulhadi al-Khawaja, ud over at være menneskeretsaktivist også dansk
statsborger, hvilket også vil sige, at Zainab er vokset op her i Danmark.
Egentlig er hun fra Bahrain, og der er mange ting ved hende, der er helt
og aldeles udanske. For eksempel er hun kompromisløs, ukuelig og åbenbart totalt frygtløs.
Selv efter at hendes far blev fængslet, tortureret og tilsyneladende udsat
for seksuelle overgreb i kølvandet på myndighedernes modreaktion på
oprøret i Bahrain; netop, mens de læger og sygeplejersker, som under
demonstrationerne i februar og marts behandlede dødeligt sårede
demonstranter, dømmes ved latterlige skueprocesser, deltog Zainab
al-Khawaja fortsat i demonstrationer mod de groteske
menneskeretskrænkelser i det lille land, hvis ' konge' stadig er dekoreret
med en af Danmarks fornemste ordener.
Zainabs anholdelse 15.12. blev straks en stor historie i de internationale
medier, og New York Times-journalisten Nick Kristof skrev på Twitter. I
går var nyheden nået frem til svensk presse, hvor man kunne læse, at
»danska medborgaren Zainab al-Khawaja, mer känd under smeknamnet ' Angry
Arabiya', greps i Bahrain på torsdagen under en stillsam protest«. Som
nogle af de sidste medier i verden tog de danske aviser så tråden op, og
Politiken bragte en artikel om Zainabs anholdelse, der mest af alt
handlede om hendes far.
Hvor er oprøret, vreden over, at folk med tilknytning til Danmark
behandles på den måde? Så langt væk Bahrain end ligger, har Zainab og
hendes familie mere tilknytning til Danmark, end Wilson Kipketer og Viggo
Mortensen nogensinde har haft. Hvor er Villy Søvndal og truslerne om
diplomatiske repressalier? Hvor er interessen, når en person med så stor
tilknytning til Danmark er helt i front og risikerer alt i kampen for
menneskerettigheder og demokrati i et af de mest undertrykkende diktaturer
i den arabiske verden? Er det, fordi hun er frygtløs og kompromisløs og vi
ikke er det? Fordi hun risikerer alt for at gøre en forskel, hvilket vi
aldrig selv ville? Vi ser på vore hænder, skammer os og er helst fri for
at høre mere.
Bemærk: Zainab Alkhawaja blev løsladt den 21. december om morgenen og er, som man kan følge på hendes Twitter-feed med næsten 28.000 abonnenter, straks fortsat med at arrangere og dokumentere kampen for demokrati i Bahrain. Læserbrevet fra den 20. december er derfor ikke spor uaktuelt. Se nedenstående interview for mere baggrund om situationen i Bahrain.
Der er STOR FARE for, at hun bliver udsat for tortur. Der foregår
løbende systematisk tortur og overgreb på oppositionen i Bahrain, som
det også er beskrevet på denne artikel af Mahmood Al-Yousif, en
fremtrædende forretningsmand i Bahrain:
Hvad vil du gøre for at forhindre, at myndighederne i Bahrain udsætter
den 28-årige Zainab, der er dansk statsborger og kun har insisteret på
sin selvfølgelige ret til at demonstrere fredeligt for et bedre samfund,
for overgreb? Hvordan vil du gribe ind for at kræve, at hun straks
løslades? Vil du sørge for, at "kongen" af Bahrain omgående fratages den
danske orden, som han ved en sørgelig misforståelse blev tildelt i
begyndelsen af året?
Og hvad vil du gøre for at lægge maksimalt pres på regeringen i Bahrain,
så de fuldstændig ophører med forfølgelse og tortur af landets
dissidenter?
Jeg forventer at høre om dine initiativer i sagen snarest.
I Århus Stiftstidende læser vi 5. december, at de østjyske borgmestre kræver en hurtig udvidelse af motorvej E45 til seks spor i stedet for fire. Hvis ikke det gøres allerede nu, vil kapaciteten allerede næste år være opbrugt, hedder det.
Må det være tilladt at fremsætte en enklere og samfundsøkonomisk meget fornuftigere løsning på problemerne med trængsel på motorvejen: Halvér samtlige priser på offentlig transport i hele det østjyske bybånd, det vil sige på hele strækningen fra Kolding til Randers. Jeg mener helt bogstaveligt en halvering, så enhver billet, der i dag koster 20 kroner, fremover skal koste 10, og så videre. Et sådant skridt vil fra den ene dag til den anden gøre den offentlige transport meget mere attraktiv og vil aflaste motorvejen betydeligt.
Prisnedsættelsen kan nemt finansieres ved besparelsen på alligevel ikke at udvide motorvejen. Nemt, enkelt og klimavenligt - hvad venter borgmestrene på?
Nu er der ikke plads til at elaborere så meget i et læserbrev, der skal trykkes i avisen, men i et samfundsøkonomisk perspektiv er jeg slet ikke i tvivl om, at det ville være billigst at halvere prisen på offentlig transport. Man ville spare udbygningen af vejene, og der ville blive importeret meget mindre olie. Samtidig ville forureningen også være mindre.De tilbageværende bilister ville få meget mere plads på vejene, så der er kun vindere i sigte.
Det kan kun gå for langsomt med at få udbygget den offentlige transport og gøre den så billig, at de fleste end ikke vil overveje at tagebilen.
I kølvandet på Özlem Cekics og Joakim B. Olsens debat om fattigdom har både socialministeren og statsministeren beskyldt kontanthjælpsmodtagere for ikke at ville bidrage til samfundet ...
I kølvandet på Özlem Cekics og Joakim B. Olsens debat om fattigdom har både socialministeren og statsministeren beskyldt kontanthjælpsmodtagere for ikke at ville bidrage til samfundet og beklaget sig over, at de fleste faktisk lige netop får penge nok til at opretholde en anstændig tilværelse.
Samtidig afviser regeringen, Venstre og Konservative et forslag om at hæve politikernes pensionsalder, så de bliver pensioneret samtidig med alle andre borgere - i stedet for som nu, hvor de kan dandere den på skatteydernes regning, fra de bliver 60. Hvem er det lige præcis, der viser »krævementalitet« her - kontanthjælpsmodtageren, der ikke kan finde et job, eller ministeren, der misbruger sin stilling til at skaffe sig selv en pension?
Jeg synes, det er »utroligt provokerende«, at statsministeren og socialministeren benytter lejligheden til at mistænkeliggøre kontanthjælpsmodtagere, som der ikke er arbejdspladser til i dette samfund, samtidig med at de helt selvfølgeligt bliver ved med at kræve ind til sig selv.
Hvis Hækkerup og Thorning-Schmidt mener, at det er så attraktivt at leve af kontanthjælp, skulle de vel justere ministergagen, så den passer hertil. I stedet forgylder de sig selv, mens de sparker ud efter dem, der ikke er lige så heldige som de selv.
Aktivistgruppen Redox’ afsløring af det højreorienterede netværk ORG understreger, at der er tættere bånd mellem de forskellige grupperinger på Danmarks ekstreme højrefløj, end hvad offentligheden umiddelbart kender til.
En gruppe af yngre mænd, som med meget få undtagelser er ukendte i den brede befolkning, har siden midten af 1990’erne overtaget Den Danske Forening, domineret White Pride og grundlagt racistiske bevægelser som Dansk Front og Vederfølner. De har været aktive i Dansk Folkeparti og stillet op til Aarhus Byråd under navnet »Århus mod Moskeen«.
Når den danske - og måske især den århusianske - højrefløj reelt har fungeret som én sammenhængende bevægelse, hænger det sammen med det overraskende sammenfald af de personer, som har repræsenteret dens forskellige forgreninger. Dansk Folkeparti og Den Danske Forening tager voldsom afstand fra nazisme. Ikke desto mindre har Den Danske Forening i årevis nærmest været identisk med ORG, som har sine rødder i det åbenlyst racistiske White Pride og har grundlagt nazi-sympatiserende foreninger som Dansk Front og Vederfølner.
DF tager afstand fra Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard, når han spreder edder og gift mod landets muslimer.
Trykkefrihedsselskabet distancerer sig omvendt gerne fra mere åbenlyst rabiate grupperinger som Den Danske Forening, der igen tager afstand fra åbenlyst voldelige grupperinger som Danmarks Nationale Front og White Pride.
I virkeligheden siger de alle sammen det samme: Danske værdier er »truet«, vores land er ved at blive »overtaget« af muslimer, og der »må udvisninger til«, som Pia Kjærsgaard har formuleret det. ORG udgår fra den samme højreekstreme suppe, som også Dansk Folkeparti repræsenterer.
Denne højreekstreme bevægelse har i snart ti år næsten regeret Danmark.
Mon ikke tiden er inde for alle frihedselskende danskere til én gang for alle at gøre en ende på den ekstreme højrefløjs indflydelse på dansk politik?
Jeg tror ikke, der er mange danskere, som er helt klar over, hvad vi som land er ved at gøre ved vores gode navn og rygte i disse år.
Mistænkeliggørelsen af muslimer som 'invaderende terrorister' og østeuropæere som 'bandekriminelle' står ud fra medierne som en strid kuling og blæser de sidste rester af humanitet væk fra den administrative praksis i Udlændingeservice.
Spørg blot århusianske Anahita Taheri, dansk statsborger og opvokset i Danmark, hvis eneste forbrydelse var at gifte sig med en mand fra Iran, som hun har to børn med. Efter brylluppet opholdt familien sig noget tid i Teheran af hensyn til mandens studier. Udlændingeservice vurderede, at familiens 'samlede tilknytning' til Iran er større end den til Danmark, og manden har derfor fået besked på omgående at forlade Danmark.
Udlændinge i Danmark fortæller om en voksende mur af fjendskab og afvisning, som de hverken har oplevet andre steder eller havde drømt om, før de ankom til det lille, grønne, progressive og tolerante smørhul, som de havde hørt om.
Mange udlændinge udvikler forsvarsmekanismer, som sætter dem i stand til at overleve i et sådant klima, men som i virkeligheden repræsenterer et højst foruroligende sygdomstegn. De bliver tykhudede eller forfalder til sarkastisk humor, hvor vendinger som »tal dansk for helvede!« er hyppige gæster.
Og det er ikke arbejdsløse, mellemøstlige indvandrere, jeg taler om. Det er folk fra England, USA, Canada, Australien, Sydafrika, Indonesien, folk med lange uddannelser, der lægger hundredetusinder i skat hvert eneste år, men alligevel føler sig jaget rundt i manegen og ramt af en udlændingepolitik, som det næppe er muligt at beskrive som andet end racistisk.
Pointsystemer, gebyrer på flere tusinde kroner på en grundlæggende menneskerettighed som familiesammenføring og en jernhård udvisningspolitik gør det ikke spor bedre.
Regeringen forsikrer, at Danmark ønsker at tiltrække veluddannede udlændinge, men gør ikke noget for, at nogen som helst veluddannede udlændinge dog skulle ønske at flytte hertil.
Den første opgave for en ny regering vil være at genoprette Danmarks ry og rygte ikke blot over for omverdenen, men over for de herboende udlændinge, vi i årevis har behandlet som pariaer. Det vil kræve, at vi fjerner ethvert spor af Dansk Folkepartis og det yderste højres indflydelse på værdipolitikken.
Alle, der fremover dømmes efter lømmelpakken eller andre love, der giver ubetinget, skal straks udvises. Folk, der er født og opvokset i Danmark, mister en del af deres politiske frihed.
De nye udvisningsregler, som SF har tænkt sig at stemme for, er en trussel mod udlændinges politiske ytringsfrihed.
Efter lømmelpakken kan man idømmes 40 dages fængsel blot for at deltage fredeligt i en demo, der udvikler sig kaotisk. Tilsvarende med diverse Greenpeace-aktioner, som anklagemyndigheden har søgt pådømt efter helt urimeligt strenge paragraffer.
Men efter de nye regler skal alle, der dømmes efter lømmelpakkens regler eller andre love, der giver ubetinget, straks udvises. Det vil sige, at folk der er født og opvokset i Danmark nu får frataget en vigtig del af deres politiske frihed.
Hånden på hjertet: Hvor mange af jer vil på det grundlag opfordre jeres tyrkiske, palæstinensiske, amerikanske eller newzealandske venner at deltage i en demonstration?
Og det sker altså med SF’s stemmer, det SF der engang gjorde sig til af at være for et frit og solidarisk samfund og imod Dansk Folkepartis ensretning. Jeg håber, at de af jer, der ikke har tænkt sig at stemme imod forslaget (clearing er bare en anden måde at undlade at stemme), får det meget, meget dårligt med jer selv. Dette er et vigtigt skridt i afviklingen af den danske retsstat og det danske civilsamfund, og en uhyggelig fortsættelse af Dansk Folkepartis sejrsmarch. Og igen: Det sker med SF’s stemmer. Skam jer!
Også sendt som åbent brev til samtlige medlemmer af SFs folketingsgruppe. Nogle medlemmer af gruppen skrev faktisk tilbage, at de var enige med mig, men alle stemte alligevel for forslaget. SFs stilling i denne sag er et historisk svigt, der desværre kan få mange ubehagelige konsekvenser.
Familier, hvor et eller flere medlemmer ikke er danske statsborgere, og som af den ene eller den anden grund f. eks. ikke har kunnet finde arbejde eller har haft problemer med helbredet, skal fremover fratages deres kontanthjælp og "motiveres" til at forlade landet, læser vi i JP 14/ 4.
Dansk Folkeparti, der står bag forslaget, siger ikke, at det vil have flere mennesker i arbejde eller væk fra kontanthjælp. Det siger, at det vil have flere mennesker ud.
Familier, hvis medlemmer er udenlandske statsborgere - amerikanere, australiere, japanere, iranere, indere, hvad det nu kan være - skal altså, hvis de er så uheldige at være nødt til at søge kontanthjælp, fremover indkaldes til en ubehagelig samtale på kommunen, hvor de skal presses til at forlade landet.
Kommuner, der ikke vil deltage i Dansk Folkepartis udpresning, skal presses økonomisk.
Det værste ved dette forslag er næsten, at regeringen ved beskæftigelsesminister Inger Støjberg praktisk talt allerede støtter det og kalder forslaget "relevant".
Hvis Dansk Folkeparti får sin vilje, vil etnisk udrensning af fattige udlændinge snart blive praktiseret i din kommune.
Læserbrev i Politiken, 6.5.2011:
REGNESTYKKER
Den danske regering har bedt fem ministerier opgøre, hvad indvandringen ' koster' det danske samfund, og embedsmændene parerer ordrer og fabrikerer straks nogle tal, der viser, at især de mørklødede indvandrere koster os en kvart bondegård. Regeringen proklamerer derefter, at det til fulde bekræfter den stramme udlændingepolitik.
Det mest underlige ved den historie er, at der er nogen, der tror på det. Da Cepos kom ud med tilsvarende tal, blev det påpeget, at de fleste med ' indvandrerbaggrund' er under 15, hvilket ikke er den aldersgruppe, der bidrager mest til skattehusholdningen.
"Bliv som os eller bliv væk", proklamerer Søren Pind dagen efter sin udnævnelse til integrationsminister.
Jeg har ingen som helst planer om at rette ind efter Pinds værdier, så
jeg må vel være en af dem, han vil have smidt ud. Det er ikke kun
"udlændinge",
Pind angriber med sit krav om ensretning. Det er os alle sammen. Der er
ikke
meget "frihed til forskellighed" over et samfund, hvor åbenhed og frisind
åbenbart rager os en Pind.
![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
