– fordi tiden kræver et MODSPIL

23. Aug 2007

Cirkeline som politisk tegneserie

 
Cirkeline i dagbladet Arbejderen
Den kendte tegnefilmsskikkelse Cirkeline møder Rikke Hvilshøj og andre politiske realiteter i Dagbladet Arbejderen i den nærmeste tid, som Arbejderen selv skrev den 18. august:
En række aviser og elektroniske medier takkede nej til at bringe Jannik Hastrups nye tegneserie med Cirkeline og Rikke Hvilshøj. Men fra i dag og hver dag i den næste måned får Arbejderens læsere mulighed for at følge med i serien, hvor Cirkeline, Frederik og Ingolf møder integrationsministeren og får rigtig ondt af hende.

Serien er Jannik Hastrups kommentar til den danske udlændingepolitik, som han finder helt forfærdelig.

- Jeg har været lidt med omkring foreningen Flygtninge i Fare, jeg har ikke været særlig aktiv, men jeg har mødt flygtninge, som er fuldstændig nedbrudt efter at have været her fire til fem år. Det er simpelthen uanstændigt, man stjæler folks liv. Jeg tvivler på, at der er andre europæiske lande, som gør det samme, siger Jannik Hastrup til Arbejderen.

- 'Cirkeline og Rikke' er blevet til i almindelig indignation og desperation over den politik, der bliver ført overfor 'fremmede'.
Måske Cirkeline kunne ende med at blive et seriøst bud på en dansk pendant til "Doonesbury" - nu hvor Erwin Neutzsky-Wulff og Jørgen Bitschs projekt Lawman snublede i starten?

Se også en tidligere Cirkeline-kommentar til dansk udlændingepolitik - denne gang fra dagbladet Information.

Kommentarer: