Dagens citat: Elektroner

Dave Barry, i hans bog The Taming of the Screw:

Electricity is actually made up of extremely tiny particles, called electrons, that you cannot see with the naked eye unless you have been drinking.  Electrons travel at the speed of light, which in most American homes is 110 volts per hour.  This is very fast.  In the time it has taken you to read this sentence so far, an electron could have traveled all the way from San Francisco to Hackensack, New Jersey, although God alone knows why it would want to.

The five main kinds of electricity are alternating current, direct current, lightning, static, and European.  Most American homes have alternating current, which means that the electricity goes in one direction for a while, then goes in the other direction.  This prevents harmful electron buildup in the wires.

Hvorfor elsker folk Python?

Sieve of Eratosthenes, in Python

Derfor. Eratosthenes’ si, implementeret i Python. Kan det næsten blive mere elegant?

For dem, der ikke forstår hvad koden gør og ikke ved, hvad Eratosthenes’ si er:

Funktionen beregner for et givet “n” (for eksempel 100) en liste af alle primtal op til n (for eksempel 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17, 19, 23, 29, 31, 37, 41, 43, 47, 53, 59, 61, 67, 71, 73, 79, 83, 89, 97).

11-årig tager elektronisk opfindelse med i skole: Terroralarm

I afdelingen for you just can’t make this up: En 11-årig dreng i San Diego forsøgte at bygge en maskine, der kunne registrere bevægelser, med diverse komponenter monteret i en halvliters Gatorade-flaske. En af skolens ledere kastede et blik på flasken, besluttede at det nok var en bombe og slog alarm, så det lokale bombehold kunne komme og undersøge den suspekte flaske med en Rulle-Marie:

When police and the Metro Arson Strike Team responded, they also found electrical components in the student’s backpack, Luque said. After talking to the student, it was decided about 1 p.m. to evacuate the school as a precaution while the item was examined. Students were escorted to a nearby playing field, and parents were called and told they could come pick up their children.

A MAST robot took pictures of the device and X-rays were evaluated. About 3 p.m., the device was determined to be harmless, Luque said…

The student will not be prosecuted, but authorities were recommending that he and his parents get counseling, the spokesman said. The student violated school policies, but there was no criminal intent, Luque said.

Og det er da vitterlig morderlig pænt af dem, at de ikke vil anholde en 11-årig dreng og/eller hans forældre for at interessere sig for elektronik og tage resultatet af sine anstrengelser med i skole. Idioter …

Link: Science project prompts SD school evacuation (via Boing Boing).

Global opvarmning – hvordan kommer man i gang?

Jeg tror, der er mange, der hurtigt kan blive forvirrede over diskussionen om global opvarmning, især hvis bølgerne begynder at gå højt fra diverse “klimaskeptikere” (læs: konspirationsteoretikere). Hvor finder man reel oplysning om, hvad der er op og ned? Klimadebat.dk er et dansk bud. Men læser man engelsk, har RealClimate.org det ultimative bud på, hvordan man kommer i gang, up to speed og ud i overhalingsbanen – også selv om man ikke ved specielt meget i forvejen.

Denne liste er ordnet efter hvor man er og hvad man har brug for:

For complete beginners:

NCAR: Weather and climate basics
Oxford University: The basics of climate prediction
Pew Center: Global Warming basics
Wikipedia: Global Warming
NASA: Global Warming update
National Academy of Science: Understanding and Responding to Climate Change
Encyclopedia of Earth: Climate Change Collection
Global Warming FAQ (Tom Rees)
Global Warming: Man or Myth? (Scott Mandia, SUNY Suffolk)

There is a new booklet on Climate Literacy from multiple agencies (NOAA, NSF, AAAS) available here (pdf).

Those with some knowledge:

The IPCC AR4 Frequently Asked Questions (here) is an excellent start. That covers:

We’ll link to the individual pages once the report is available in html.

RealClimate: Start with our index

Informed, but in need of more detail:

Science: You can’t do better than the IPCC reports themselves (AR4 2007, TAR 2001).

History: Spencer Weart’s “Discovery of Global Warming” (AIP)

Art: Robert Rohde’s “Global Warming Art

Informed, but seeking serious discussion of common contrarian talking points:

All of the below links have indexed debunks of most of the common points of confusion:

Link: RealClimate: Start here

“Climategate” – anatomy of a myth

Her er to udmærkede små film om det videnskabelige indhold af “climategate”-kontroversen samt om fup-debatten “for og imod” global opvarmning.

Den øverste indeholder en overordnet gennemgang af den videnskabelige “forvirring” på området, og den nederste forklarer, hvorfor sagen om de stjålne britiske emails ikke rokker ved de videnskabelige forklaringer, forskerne diskuterer i de berørte mails. En glimrende gendrivelse af hele “Climategate”-postyret.

Læs også:

•  Klima: Det er altså ikke rocket science
•  Klimadebat, CO2 og miljø
•  Klima versus vejr – hvorfor vejrets uforudsigelighed ikke hindrer forudsigelsen af global opvarmning
Jyllands-Postens uhæderlige klimadebat

Klima: Det er altså ikke rocket science

Hvis der er nogen, der bliver forvirrede over al talen om “klimaskepsis” og om der er grund til at tage  klimaforandringerne alvorligt, så her:

CO2 er en drivhusgas. Drivhusgasser virker sådan, at de absorberer en del af den varmestråling, der ellers ville blive udstrålet. Det vil sige, at hvis der er mere drivhusgas i atmosfæren, vil mindre varme blive udstrålet, mens den samme varme stadig modtages, f.eks. fra solen.

Ergo: Hvis der kommer mere CO2 i atmosfæren, bliver det varmere. Det er ikke svært at forstå, det er nemt. Drivhuseffekten blev påvist af John Tyndall i 1858. At menneskeskabt afbrænding af CO2 kunne føre til højere temperaturer på Jorden blev foreslået af svenskeren Svante Arrhenius i 1896.

Denne video fra BBC har et meget simpelt eksperiment, der viser, hvordan CO2 virker som en drivhusgas.

På grafen herunder ser man atmosfærens indhold af CO2 de sidste 10.000 år og de sidste hundrede år (indsat):

Bemærk den voldsomme stigning de sidste hundrede års tid. Mon det har noget at gøre med menneskets aktiviteter i det 20. århundrede?

Og hvad vil vi forvente at se, når vi husker at CO2 er en drivhusgas? Bingo (desværre).

Hvis du har lyst til at gå nærmere ind i det, kan jeg anbefale IPCCs seneste rapport (den fra 2007). Det er digre værker, men alt kan downloades som PDF-filer, og det indeholder også intromateriale og masser af henvisninger.

Og i øvrigt står der ingen steder i disse rapporter, at klimaændringerne kun er menneskeskabte. Til gengæld er der analyser af betydningen af forskellige bidrag. Men det følger af ovenstående graf at det faktisk gør en stor forskel, om man bliver ved med at udlede hvor mange drivhusgasser.

Jamen, hvad så med alle klimaskeptikernes indvendinger, hvis det er så simpelt? Nogle mennesker vil vel helst tro, hvad de gerne vil tro. Men det er vanvid at sige, at indholdet af CO2 i atmosfæren ikke har nogen betydning for klimaet, eller at menneskeskabte udledninger ikke gør en forskel – se blot grafen herover.

Hat-tip hr. k.

•  Klimadebat, CO2 og miljø
•  Klima versus vejr – hvorfor vejrets uforudsigelighed ikke hindrer forudsigelsen af global opvarmning
Jyllands-Postens uhæderlige klimadebat

Kristendommens skiftende ansigter

Professor, dr. theol. Per Bilde forklarer i en kronik i dagens Jyllands-Posten, hvorfor han og en del andre er kommet til at tvivle på kristendommen. I hans eget tilfælde har det at gøre med et intimit kendskab til religionens opståen og tidlige historie, der slet ikke hænger sammen med, hvad kirken og kristendommen senere blev til:

Jeg vil fokusere på fire problemer, som gennem tiderne også har fået mange kristne, herunder mig selv, til at tvivle på og opgive deres nedarvede religion:

1) Jesus’ eskatologiske forhåbningers sammenbrud,

2) udeblivelsen af Jesu genkomst,

3) kristendommens transformation fra at være en hinsidigt til at være en dennesidigt orienteret religion og

4) kristendommens generelle “kamæleonisering”, hvormed jeg sigter til dens formidable evne til at antage skikkelse efter enhver omgivende kultur. […]

Jesu tilhængere [var] samtidig sikre på, at han meget snart ville vende tilbage til Jorden, opvække de døde, gennemføre den eskatologiske dom, sende de vantro og onde til Helvede og – for sine troende tilhængere – (gen)oprette det “gudsrige”, som var kernen i den historiske Jesu forkyndelse. Denne intense forhåbning om Jesu genkomst, som mere eller mindre stærkt behersker skrifterne i Det Nye Testamente, blev, som vi ved, heller ikke indfriet. Denne skuffelse satte en række omtolkninger af erindringerne om Jesus i gang. […]

Den oprindelige jødiske messianske Jesus-bevægelse ændrede skikkelse til en hellenistisk-romersk religiøs foreningsdannelse, hvor vægten ikke blev lagt på troen på, at Jesus var Messias, men i stedet på den religiøse dyrkelse af den guddommeliggjorte, himmelske Kristus-skikkelse. Måske allerede i dens første fase, men i alt fald i denne anden fase blev kristendommen til en hinsidighedsreligion. […]

Efter Nietzsche og Grønbech gennemgik kristendommen atter en af sine fundamentale transformationer og skiftede igen fuldstændigt karakter. For de kristne teologer, præster og apologeter er det i dag latterligt at tro på opstandelse, eskatologisk dom, Helvede og Paradis.

Bilde nævner så ikke “hinsidighedsreligionens” rolle som fundamentalt sekulær magtfaktor i Middelalderen, hvor Paven fik møvet sig ind som øverste verdslige autoritet med ret til at indsætte og afsætte konger og kejsere.

Til gengæld minder han om, at intet af det, som diverse højreorienterede apologeter ynder at fremhæve som særligt udmærket ved “kristen” kultur og religion er unikt for kristendommen: “Det generer tilsyneladende ikke disse apologeter, at kritisk rationalitet, videnskab og demokrati faktisk stammer fra det gamle Grækenland, at næstekærlighedsbuddet forekommer i andre religioner end kristendommen, og at europæisk kristendom op igennem historien har strittet gevaldigt imod de fleste kulturelle, videnskabelige og politiske fremskridt“.

Hvad kirken lærer i dag, er altså i flere lag og gennem flere radikale omtolkninger adskilt fra den tidlige kristendoms dommedagshåb, som igen formodentlig ikke er det samme, som hvad den historiske Jesus lærte (hvis der overhovedet var nogen historisk Jesus).

Kristendommen er med andre ord passé. Måske det efterhånden var på tide at komme videre.

Link: Kritik af kristendommen

Læs også: Kristendom, næstekærlighed og ‘gudløs humanisme

JP og klimaet: Med Jorden under dynen

For nogle dage siden beklagede jeg mig over Jyllands-Postens dækning af klima-ændringerne, som giver alt for meget kredit og spalteplads til politisk motiveret kritik af de klare videnskabelige resultater, der ligger bag teorien om, at den globale opvarmning er menneskeskabt – det er lidt som at have en af landets førende aviser, der var dedikeret til ufologi eller Intelligent Design.

I mit tidligere indlæg klagede jeg over, at JP havde ladet forskeren Henrik Svensmark fremsætte sin kontroversielle og meget usikre teori om, at den globale opvarmning skyldes solen, og at Jorden nu faktisk er ved at blive koldere, hvorefter man lukkede af for kritik af Svensmarks fremlægning.

Nuvel, ret skal være ret: Avisen bringer i dag en god kronik af seniorforsker Ole Bøssing Christensen, der svarer på Svensmarks kronik og forklarer, hvorfor teorien om Solens aktivitet ikke kan forklare den opvarmning, de sidste 50 år, og hvorfor nogle få års stagnation eller fald intet beviser og i hvert fald slet ikke underbygger Svensmarks forestilling om, at temperaturen er faldende på langt sigt:

De naturligt forekommende drivhusgasser i atmosfæren er afgørende for livet på Jorden. Størrelsen af den påvirkning, som en forøget koncentration af drivhusgassen CO2 vil medføre på klimasystemet, er enkel at beregne, men de resulterende klimaændringer er komplicerede. IPCC’s konklusioner om klimaændringer baserer sig bl.a. på numeriske klimamodeller, hvor menneskeskabt drivhuseffekt og forurening såvel som den direkte påvirkning fra Solen og fra vulkanudbrud er inkluderet. For at kunne komme med en angivelse af størrelsen af klimaændringer som følge af en given påvirkning, er det nødvendigt med ret komplekse modeller af klimasystemet, der tager en række tilbagekoblingsmekanismer i betragtning. For eksempel vil en lille opvarmning få mere sne og is til at smelte; dermed vil mindre sollys blive reflekteret, hvorved jordoverfladen opvarmes yderligere.

Klimamodellerne reproducerer ikke bare det globale temperaturforløb de sidste 100 år, men også talrige andre aspekter af allerede observerede klimaændringer. Den kraftige opvarmning, vi har set i sidste halvdel af det 20. århundrede, falder sammen med en kraftig stigning i menneskets klimapåvirkning og med en støt og uforandret solaktivitet.

Den største observerede opvarmning er sket i kolde egne, og der er observeret en kraftig afkøling af stratosfæren (den del af atmosfæren, som ligger i 10-50 km højde). Begge disse iagttagelser er lige efter bogen, hvis opvarmningen skyldes drivhuseffekt, men de forventes ikke fra en opvarmning på grund af ændret solaktivitet. IPCC’s projektioner viser, at der med mere end 90 pct. sandsynlighed vil komme en yderligere kraftig opvarmning i fremtiden på grund af den menneskeskabte drivhuseffekt. […]

[Svensmark] skriver, at de fleste klimaforskere prøver at ignorere Solens variation, da det sætter spørgsmålstegn ved drivhuseffekten. Her kan vi naturligvis kun tale for os selv, men vi mener ikke, det er en fortrængning. Det er bare svært at få et fænomen, der har været stabilt i mere end 30 år, til at forklare en opvarmning af hele Jorden i den samme periode; en opvarmning af en uset størrelse og hastighed, der har gjort de sidste 50 år til den varmeste periode i mindst 500 år (AR4). Og som der allerede findes en meget konkret, veldokumenteret og på ingen måde modbevist forklaring på; nemlig den øgede, menneskeskabte drivhuseffekt drevet af vores udledning af drivhusgasser. Flere bemærkninger i HS’ kronik kalder på svar: At HS’ tidligere bemærkning om, at »vi anbefaler vores venner at nyde den globale opvarmning, mens den varer« er ikke bare »lidt provokerende«, men tyder på en alvorlig mangel på forståelse for de eksisterende såvel som de forventede klimaændringer; det er vist de færreste af dem, der rundt om i verden mærker effekterne af klimaforandringer, der kan nyde dem. Temperaturen stiger, nedbørsmønstre ændrer sig, storme bliver kraftigere, og isen forsvinder.

Det siges, at »de naturlige variationer i klimaet [trænger] sig mere og mere på«. Men man kan kun tale meningsfuldt om klimaændringer, hvis perioder på flere årtier betragtes. Dette blev sagt af IPCC i 1990’erne, hvor temperaturen steg kraftigt, og igen i 2000’erne, hvor de har ligget stabilt på et rekordhøjt niveau uden at stige yderligere. Der er år-til-år-variationer i Jordens temperatur, først og fremmest på grund af klimasvingningen El Niño. Af samme grund er det ukorrekt, at »den globale opvarmning [er] standset og en afkøling er så småt begyndt«.

Link: Mens Jorden ligger under dynen

Læs også:

•  Klimadebat, CO2 og miljø
•  Klima versus vejr – hvorfor vejrets uforudsigelighed ikke hindrer forudsigelsen af global opvarmning

The Discovery of Global Warming (Klimaforskningens historie, hos American Institute of Physics)