Fornuft fra politiet

√Örhus Politi n√¶gter til Cityforeningens fortvivlelse at genindf√łre patruljeringen i midtbyen og vil heller ikke p√•tage sig at fjerne “sk√¶ve” eksistenser, udtaler John Jacobsen, √ėstjyllands Politi, til JP √Örhus:

Den der g√•en op og ned ad Str√łget er ikke noget, som vi genindf√łrer.

For ca. 10 √•r siden var det faktisk nogle lidt andre toner, man h√łrte:

I forbindelse med √Örhus Festuge [kunne politiet ] rose sig af at have buret nogle af de mest i√łjnefaldende narkomaner inde uden overhovedet at sigte dem for noget: “‚Ķ n√•r der er festuge samles de, hvor de kan g√łre sig mest synlige. Derfor har vi anholdt dem og brugt en s√•kaldt gummiparagraf om at ‚Äôv√¶re til ulempe‚Äô, s√• de ikke generer for meget.” (Ekstra Bladet, 2.9.97).

I dag nægter politiet at lade sig bruge til noget sådant, eller det siger de i hvert fald. John Jacobsen fastslår således:

“Vi besk√¶ftiger os med folk, der har beg√•et noget ulovligt. Det er ikke vores opgave at smide narkomaner v√¶k.¬† Hvis man er narkoman eller alkoholiker eller i √łvrigt har et socialt problem, s√• er det ikke noget, som politiet skal tage sig af. Disse mennesker har lige s√• meget ret til at v√¶re i midtbyen som alle andre, s√• l√¶nge de overholder love og bekendtg√łrelser,” siger John Jacobsen.

Politiet har i √łvrigt ikke hjemmel til at fjerne narkomaner og alkoholikere, bem√¶rker han:

“Hvis der er et √łnske om, at misbrugerne skal v√¶k fra g√•gaden, s√• er det ikke politiet, man skal bruge som l√łftestang.”

Måtte den holdning brede sig og vinde indpas hos politiet i hele landet, ja i hele verden!

En Pind til Danmarks ligkiste

Venstremanden S√łren Pind har i dag en kronik i Jyllands-Posten om, hvor godt det g√•r i Irak for tiden og hvor fremragende og umisforst√•eligt det hermed er dokumenteret, at Irak-krigen er en succes, og alle kritikere m√• lukke munden.

Nåja, og så skriver han, at hvis risikoen er, at Iran ender med at få atomvåben, så er krigen at foretrække.

Lad os tage det f√łrste f√łrst: Efter en invasion, hvor man i 2003 lod kriminelle plyndre hele Baghdads infrastruktur uden s√• meget som at overveje at gribe ind, efter en “genopbygning”, hvor¬† man har¬† smidt milliarder af dollars ud til korrupte firmaer uden noget resultat overhovedet, efter at civilbefolkningen i Baghdad i flere √•r har lidt under en terror, som S√łren Pind ganske givet endikke er i stand til at forestille sig, efter b√łlger af kidnapninger og mord, som if√łlge¬† almindelige irakere har gjort livet i den arabiske del af landet meget v√¶rre end under Saddam,¬† efter at¬† Iraks kristne minoritet stort set er fordrevet til Syrien og b√•de Syrien og Jordan er proppet til randen af millioner af irakiske flygtninge, efter Abu Ghraib og Guantanamo og 100 andre ulykker, som alle, der vil og kan l√¶se, let kan g√łre sig bekendt med, vover en krigstilh√¶nger som S√łren Pind at p√•st√•, at krigen var en succes, fordi Irak nu for f√łrste gang siden invasionen vist nok er en smule fredeligere, end det var sidste √•r?

Irak-krigen var en ulykke og en frygtelig fejltagelse, som man derudover lige fra starten har fejlhåndteret i nærmest ufattelig grad, og konsekvenserne af disse misgreb er blevet delt mellem den irakiske civilbefolkning, som har betalt i blod og forfærdelige traumer, og de amerikanske skatteydere, som har betalt med så ufatteligt mange milliarder dollars, at USA kunne have reformeret såvel sit sundheds- som sit uddannelsessystem for de penge.

“De, der befordrer l√łgnen, svigter”, skriver Pind i sin kronik, og stempler hermed sig selv.

Men nu, hvor den irakiske “succes” endelig er p√• plads, er tiden s√• kommet til at f√łlge op med Iran, hvis de ikke makker ret – hvis man alts√• skal f√łlge S√łren Pind. Heldigvis lader den amerikanske regering dog til at mene noget andet, m√•ske inspireret af, at den mindste antydning om en krig mod Iran er nok til at f√• spekulanterne til at dr√łmme om oliepriser p√• over tusind dollars t√łnden, godt hjulpet p√• vej af det faktum, at det amerikanske milit√¶r er slidt ned til sokkeholderne og ikke i en forfatning, hvor man kan binde an med Iran uden at indf√łre v√¶rnepligt.

Hvilket sidste ikke kommer til at ske. Men st√•r det til S√łren Pind er vi alts√• klar.

Herre Jemini! Jeg har sagt det f√łr, og jeg vil sikkert sige det igen: Det var sgu godt, at k√łbenhavnerne undgik at f√• den Pind i r√łven som overborgmester efter kommunalvalget i 2005. Hvis han s√• bare ville holde op med at blande sig i lands- eller udenrigspolitik ogs√•.

Rygestop Рmærkedag

Jeg kom i tanker om her til aften, at det i dag er præcis fem år siden, jeg holdt op med at ryge.

Jeg holdt op uden at bruge nogen form for erstatningsprodukter som nikotinplaster o.l., og det tror jeg ogs√• er den rigtige m√•de at g√łre det p√• (set mit indl√¶g: Nicorette – forringer din chance!). Jeg ville √łnske, jeg ogs√• kunne sige, jeg holdt cold turkey, men i virkeligheden brugte jeg et indviklet system af nedtrapning, der involverede altid at t√¶nde dagens f√łrste sm√łg senere end den foreg√•ende dags f√łrste sm√łg var blevet t√¶ndt, s√• “rygedagens” begyndelse altid blev skubbet lidt¬† frem. Det er en mere kompliceret og mere pinefuld metode end bare at tr√¶kke en streg i sandet og holde op.

To gode hjemmesider for rygestop er WhyQuit og det tilh√łrende forum Freedom From Tobacco, hvor den f√łrste indeholder vigtige oplysninger bl.a. om kroppens reaktioner p√• rygestop, det andet tilbyder direkte online support for alle, der kan og vil holde sig r√łg- og nikotinfri.

Jeg grundlagde selv en tr√•d p√• Freedom, som jeg brugte som en slags “dagbog” over rygestoppet, som m√•ske er et meget typisk katalog over de psykologiske reaktioner, man m√• forvente, n√•r man bryder en fyisk afh√¶ngighed.

Jeg er i hvert fald glad for, det lykkedes i sin tid – livet er kun blevet bedre af at blive r√łgfrit.

Læs også:

Retshjælpen afskaffet fra den ene dag til den anden

Vidste du det? Alle muligheder for at f√• retshj√¶lp eller fri proces blev i praksis afskaffet ved en “reform”, der tr√•dte i kraft 1. januar 2007.

Det skriver advokat Kirstine Kryger Dyekjær i en kronik i Jyllands-Posten:

I mange √•r har man s√•ledes for ‚ÄĚden lille retshj√¶lp‚ÄĚ p√• 200 kr. kunnet f√• en times m√łde med en advokat, hvor man f. eks. kan f√• r√•dgivning om separation, for√¶ldremyndighed, forsikring mv. For ‚ÄĚden store retshj√¶lp‚ÄĚ p√• 1.115 kr. kunne man f√• to til tre timers advokathj√¶lp til at l√łse tvister; f.eks. med en mekaniker, der havde skrevet for stor en regning eller arbejdsgiver, der ikke ville betale l√łn.

Fri proces skulle advokater s√łge gratis, og fri proces indebar, at man ikke selv skulle betale noget.

Til sammenligning koster en times hj√¶lp hos en advokat normalt imellem 1.350 og 3.000 kr. + moms …

Man kan efter 1. januar 2007 ikke længere få retshjælp til:

РSager, der enten er under behandling eller kan behandles hos et offentligt eller offentligt godkendt nævn/råd. Det er f.eks. Forsikringsankenævnet og Statsforvaltningen.

– Klagesager, hvor sagsbehandlingstiden for advokaten overstiger to timer i alt.

I praksis betyder det, at der stort set ikke er noget, man kan få retshjælp til.

Hvad angår fri proces er det lige så slemt:

F√łr s√łgte man det lokale statsamt om fri proces, og det var statskassen, der betalte omkostningerne ved en fri processag og dommeren, der bestemte hvor meget advokaten skulle have i sal√¶r med mulighed for advokaten for at klage til en h√łjere ret. Havde man en retshj√¶lpsforsikring, skulle forsikringen d√¶kke det sal√¶r, dommeren bestemte, advokaten skulle have.

Nu har man √¶ndret reglerne, s√• man ikke skal s√łge en offentlig myndighed om fri proces, men derimod sit eget forsikringsselskab. Det er ogs√• forsikringsselskaberne, der bestemmer, hvad advokaten m√• f√• i sal√¶r for sagen, og det er forsikringsselskabet, der betaler regningen.

Sagsbehandlingstiden er steget fra to til otte uger til tre til otte m√•neder. Mange sager skal anl√¶gges straks, og ankesager skal ankes inden fire uger, og det er derfor umuligt at n√• at f√• svar, inden ankefristen udl√łber, og man m√• s√• i givet fald selv betale…

Reglerne har altså betydet en markant forringelse af især svage borgeres adgang til domstolene og en retfærdig rettergang, hvilket er på kant med Danmarks internationale forpligtelser efter Menneskerettighedskonventionen Рog det kan undre, at reglerne ikke har fået mere opmærksomhed i pressen.

Og ja, det k√°n virkelig undre. Det er ogs√• meget bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at “reformen” er kommet efter en indstilling fra Retsplejer√•det, hvor man ellers umisforst√•eligt fastslog: “Adgangen til om n√łdvendigt at f√łre retssag ved domstolene er en fundamental menneskeret, og det m√• sikres, at der ikke er nogen, der af omkostningsm√¶ssige grunde er afsk√•ret fra som sags√łger eller sags√łgt at f√łre retssager, der er rimelig anledning til at f√łre”.

Nu har man tv√¶rtimod omhyggeligt sikret, at der ikke er nogen, der har mulighed for at s√łge deres ret ved domstolene, medmindre de fra starten er indstillet p√• at betale alle omkostningerne selv. Signalet er umisforst√•eligt: Domstolenes retf√¶rdighed er for dem, der har penge.

Man aner også, at det er mere bekvemt for myndighederne på den måde Рman indskrænker besværlige borgeres adgang til at forsvare sig mod overgreb ved domstolene, ligesom man afskaffer deres muligheder for at sæge juridisk bistand. Hvordan man end vender og drejer det, er der tale om en alvorlig indskrænkning af retssikkerheden.

Link.

GNU/Linux kan frelse verden

Nej, det er ikke mig, der siger det, det er IT-journalisten Steven J. Vaughan-Nichols, der skriver i ComputerWorld:

You can’t afford to drive anywhere, and, even if you could, you may not have a GM car to drive there for much longer. Some of you may be losing your houses, and the mortgage companies that gave you that mortgage in the first place? IndyMac went down late last week and now the question of the day is which major national bank will follow it down.

What does this have to do with Linux? Everything.

With both people and companies having to squeeze a nickel’s worth of good out of every penny, how long do you think people will be paying Microsoft for its imperfect operating systems and office suites? Vista Business SP1 ‘upgrade’ has a list price of $199.95. Office 2007 Professional is $329.95. That’s $529.90, or as much as a new low-end PC. Or, I could go with Ubuntu Linux for zero money down. if I wanted big business support, I could buy SLED (SUSE Linux Enterprise Desktop) 10 SP 2 from Novell for $50. SLED, like any desktop Linux, includes OpenOffice 2.4 for free.

Which one would you buy when your IT budget is going to be cut to the bone?

Ja, det er en svær beslutning (og lad os bare gentage: Ubuntu for zero money down). Men det bliver bedre:

Do you want to keep buying Windows when according to the SANS Institute’s ISC (Internet Storm Center), an unprotected Windows system will last “less than five minutes” before being hacked? Five minutes!?

Of course, not all experts think Windows is that insecure. Why some security pros believe that a vanilla copy of Windows could make it as long as 16-hours. Isn’t that reassuring?

You can prevent that from happening. All you have to do is to keep your patches up to date. To do that, of course, you’ll need to hope that the patches themselves won’t blow up; the patches actually work and that Microsoft won’t make it impossible for you to download those patches in the first place…. again. But, other than that what do you have to worry about?

Oh wait, there is all that malware out there. Well, you can always buy anti-viral software. So, if we go with the cheapest, most basic anti-virus program from Symantec, Norton Antivirus 2008 for one user has a list price of $39.99 per year.

Let’s add this up. I can pay $569.89 for the operating system and software for my PC or I can pay $50. Oh, and if I pay the big bucks, I have a system that won’t last a day on the Internet unless I’m constantly on my guard and Microsoft doesn’t foul up again.

Gosh, which one do you think is the better deal?

Som Vaughan-Nichols konkluderer: Måske det virkelig er på tide, at vi dropper den skat, Microsoft stadig tillader sig at opkræve på stort set hver eneste computer, der sælges i hele verden. Man har råd til at smide penge ud af vinduet til et dårligere og mindre sikkert produkt i gode tider, selvom det er diskutabelt, hvor klogt det er. Men i de mindre goder tider, skyerne synes at trække op til?

I mindre gode tider finder man tilbage til det, der giver bedst mening; og det vil i denne sammenh√¶ng sige¬† fri software fremfor dyre monopoler. S√• … frelse verden med software kan vi m√•ske ikke – men skelne mellem det frie, sikre og √•bent specificerede som man kan hente gratis og det dyre og usikre lukkede skrammel – det begynder vi nok snart at finde ud af, som Vaughan-Nichols antyder.

Genoa Рsyv år efter

Såret demonstrant, Genoa 2001

The Guardian har en glimrende og noget foruroligende gennemgang af forl√łbet i forbindelse med politiets amokl√łb under G8-topm√łdet i Genoa i 2001:

It was just before midnight when the first police officer hit Mark Covell, swiping his truncheon down on his left shoulder. Covell did his best to yell out in Italian that he was a journalist but, within seconds, he was surrounded by riot-squad officers thrashing him with their sticks… It was at that moment that a police officer sauntered over to him and kicked him in the chest with such force that the entire lefthand side of his rib cage caved in, breaking half-a-dozen ribs whose splintered ends then shredded the membrane of his left lung. Covell, who is 5ft 8in and weighs less than eight stone, was lifted off the pavement and sent flying into the street. He heard the policeman laugh.

There are several good reasons why we should not forget what happened to Covell, then aged 33, that night in Genoa. The first is that he was only the beginning. The second is that, seven years later, Covell and his fellow victims are still waiting for justice…

…¬† they dragged Zuhlke into the ground-floor hall, where they had gathered dozens of prisoners from all over the building in a mess of blood and excrement. They threw her on top of two other people. They were not moving, and Zuhlke drowsily asked them if they were alive. They did not reply, and she lay there on her back, unable to move her right arm, unable to stop her left arm and her legs twitching, blood seeping out of her head wounds. A group of police officers walked by, and each one lifted the bandana which concealed his identity, leaned down and spat on her face.

The signs of something uglier here were apparent first in superficial ways. Some officers had traditional fascist songs as ringtones on their mobile phones and talked enthusiastically about Mussolini and Pinochet. Repeatedly, they ordered prisoners to say “Viva il duce.” Sometimes, they used threats to force them to sing fascist songs: “Un, due, tre. Viva Pinochet!”

Fascistisk infiltration af politiet – var det derfor, det gik s√• galt? Nick Davies antyder i artiklen, at det kan v√¶re endnu v√¶rre, at laden-st√•-til overfor s√•danne metoder fra politiets side kan v√¶re en bevidst taktik fra politikere, der f√łler sig under pres – som for eksempel, G8-landenes ledere og de italienske politikere, der var ansvarlige for topm√łdets afvikling uden pinlige demonstranter til at g√łre opm√¶rksom p√• fattigdom og ulighed i den globaliserede verden:

Fifty-two days after the attack on the Diaz school, 19 men used planes full of passengers as flying bombs and shifted the bedrock of assumptions on which western democracies had based their business. Since then, politicians who would never describe themselves as fascists have allowed the mass tapping of telephones and monitoring of emails, detention without trial, systematic torture, the calibrated drowning of detainees, unlimited house arrest and the targeted killing of suspects, while the procedure of extradition has been replaced by “extraordinary rendition”. This isn’t fascism with jack-booted dictators with foam on their lips. It’s the pragmatism of nicely turned-out politicians. But the result looks very similar. Genoa tells us that when the state feels threatened, the rule of law can be suspended. Anywhere.

Go read.

Formidling og storhed

Jeg har været syg og dermed bundet til hjemmet de sidste tre dage (og måtte bl.a. aflyse et foredrag om fri software, som ville have været lidt i retning af det her, men mere politisk), og har bl.a. fordrevet tiden med at genlæse Erwin Neutzsky-Wulffs roman 2000.

Det slår mig under genlæsningen stærkt, hvor god en bog det egentlig er Рikke at jeg havde glemt det, men jeg har bare ikke haft det præsent i alle de år, der er gået, siden jeg læste den sidst. Hvad mener man for eksempel om en forfatter, der under dække af at skrive en aldeles gennemsnitlig, socialrealistisk novelle for jordboere om jordiske forhold sniger sig til at blande universets livsformer og kulturer?

Racer, for hvem k√łdets lyst var en geometrisk ordning af deres lemmer, og racer, som str√¶bte mod d√łden med from st√¶dighed. Racer, hver med deres Gud, deres Hjerte, deres Sult, deres Angst, Ulighedens Evangelium, Lovl√łshedens Sejrssang.
For ingen gud og ingen lovgiver ville kunne være gud og lovgiver for dem alle. Den, der forstod en races klokkesange, kunne umuligt fatte sluget i en andens skælvende armslyng.
Og dog, forstår I, anede jeg det alt sammen fra min konsol. Til sidst var jeg fuld.
Og så. Så aktiverede jeg maskinens kraftige sender og sendte alle disse bankende hjerter ud i det tomme rum.
Jeg sendte den fredelige quianer bellanernes kampskrig og d√łdslyst, og bellaneren sendte jeg quianernes √•rtusindgamle pastorale salmer. Jeg sendte de bybyggende computanere amorianernes hede n√¶tter, og de fik himmelsk mekanik igen.
(s. 175)

Eller hvad mener man om guden Amons vidneudsagn i den endelige retsh√łring, hvor det skal afg√łres, om man skal fylde verdensdybet op med vand indtil femte himmel, s√• englene spares for risikoen for at falde, og man kan f√• fred for mennesket (hvis det da overhovedet eksisterer):

‘Mennesket!’ r√•bte guden, ‘var det vidunderligste v√¶sen, verden nogensinde har set. Det var stolt, modigt, selvopofrende, k√¶rligt. Det gik h√•nd i hand med os guder i hine dage, da himlen var p√• jorden.’
‘Undskyld,’ sagde proponenten. ‘Men sagde De: Var?’
‘Jeg er bange for,’ br√¶gede v√¶dderen melankolsk, ‘at Mennesket er d√łdt…’
(s. 238)

Faktisk kan der nok ikke v√¶re nogen tvivl om, at 2000 (som udkom i 1991) er en af Neutzsky-Wulffs allerbedste b√łger – den og¬† den lidt senere VERDEN er formentlig hans mest vellykkede romaner overhovedet.

D√ėDEN (1996) er som politisk roman meget atypisk (selvom den ogs√• er god), og af den senere produktion er HJERNEN (2006) b√•de god og ambiti√łs, men ikke helt s√• vellykket som samlet v√¶rk – m√•ske fordi den er s√• lang, m√•ske den tager sig for mange friheder i forhold til romanformens konventioner, hvad ved jeg. 2000 er et utrolig mangefacetteret v√¶rk, som de to citater naturligvis¬† ikke kan yde nogen egentlig retf√¶rdighed.

Skulle nogen falde over den, kan jeg i hvert fald kun anbefale, at man g√łr fors√łget, ogs√• fordi fort√¶llingen her er fri for de causerende indskud, som godt kan virke¬† tr√¶ttende i nogle af samme forfatters senere romaner. Alene de mange indskudte historier, der ogs√• kan ses som selvst√¶ndige noveller, g√łr bogen til en forn√łjelse at l√¶se – jeg finder i hvert fald genl√¶sningen fascinerende.

Mere overvågning

Ligesom vi har den danske overv√•gningslov i form af logningsbekendtg√łrelsen og svenskerne netop¬† har vedtaget FRA-loven, der giver efterretningstjenesten ret til at gemme al datatrafik, der potentielt krydser gr√¶nsen til Sverige, har engl√¶nderne besluttet, at de ogs√• vil v√¶re med. Den britiske regering planl√¶gger en¬† national database over alle emails, telefonpringninger og SMS’er, som politiet skal kunne opdatere og bruge i realtid, dvs. l√łbende:

A Home Office project team is developing the radical plan for a system that would use new techniques to monitor phone lines and the internet to store details on every individual’s browsing and communications traffic – although not its content – enabling the police to build a profile of an individual and their network of contacts.

The proposal is still at a discussion stage between the Home Office and the telecommunications and internet industries, but the government’s draft legislative programme for this autumn does include a data communications bill which the Home Office acknowledges may include the legal power to set up such a central database and a public authority to administer it.

More than 57bn text messages were sent in Britain last year, suggesting that a central database would have to be massive.

Bem√¶rk, at et s√•dan l√łbende opdateret monstrum af en national database g√•r langt videre end den danske overv√•gningslov, som kr√¶ver, at landets telefonselskaber og internetudbydere opretholder logs, som politiet kan f√• udleveret om n√łdvendigt. I Storbritannien vil man have √©n database, som politiet simpelt hen altid har adgang til.

Landets “Information commissioner”, vel en pendant til de danske databeskyttelsesmyndigheder, mener en s√•dan database vil udg√łre en trussel mod den britiske livsstil:

Richard Thomas said there needed to be the “fullest public debate” over the justification for – and implications of – a database which held details of everyone’s telephone and internet communications and was potentially accessible by a wide range of law enforcement agencies.

“Do we really want the police, security services and other organs of the state to have access to more and more aspects of our private lives?”

Og for de flestes vedkommende vil svaret nok v√¶re “nej”. Det v√¶rste og t√•beligste er, at en s√•dan lov ikke vil komme til at virke efter hensigten. For det f√łrste let kan omg√•s ved hj√¶lp af et system som Polippix, for det andet vil man indsamle en s√• monumental m√¶ngde af data, at de reelt ikke kan bruges til noget som helst: Terrorbek√¶mpelse eller blot almindeligt politiarbejde handler¬† om at finde n√•len i h√łstakken, og det bliver faktisk ikke lettere, fordi man bygger en st√łrre h√łstak.

Den foreslåede overvågning er med andre ord tåbelig, kontraproduktiv og ikke at forglemme en krænkelse af briternes privatliv. Velkommen til overvågningssamfundet!

Israel: Værre end apartheid

Israels politik i de besatte omr√•der (Vestbredden og Gaza) sammenlignes ofte med apartheid i Sydafrika, og denne sammenligning v√¶kker ofte forargelse blandt Israels st√łtter – det kan man alligevel ikke, og Israels rare men h√•ndfaste hyggen om den pal√¶stinensiske befolkning kan p√• ingen m√•de sammenlignes med, hvad de onde, onde hvide sydafrikanere bedrev.

I denne uge har sammenligningen for alvor skullet best√• sin pr√łve: 21 menneskeretsaktivister fra Sydafrika, hvoraf flere har pr√łvet apartheidregimets metoder p√• egen krop, har bes√łgt Israel med det form√•l at unders√łge forholdene i de besatte omr√•der.

Deres dom er klar Рder er ingen sammenligning overhovedet: Israels behandling af palæstinenserne i de besatte områder er mange gange værre, end apartheid-regimet nogensinde har været.

Gideon Levy rapporterer i Ha’aretz:

On Monday they visited Nablus, the most imprisoned city in the West Bank. From Hawara to the Casbah, from the Casbah to Balata, from Joseph’s Tomb to the monastery of Jacob’s Well. They traveled from Jerusalem to Nablus via Highway 60, observing the imprisoned villages that have no access to the main road, and seeing the “roads for the natives,” which pass under the main road. They saw and said nothing. There were no separate roads under apartheid. They went through the Hawara checkpoint mutely: they never had such barriers.

Jody Kollapen, who was head of Lawyers for Human Rights in the apartheid regime, watches silently. He sees the “carousel” into which masses of people are jammed on their way to work, visit family or go to the hospital. Israeli peace activist Neta Golan, who lived for several years in the besieged city, explains that only 1 percent of the inhabitants are allowed to leave the city by car, and they are suspected of being collaborators with Israel. Nozizwe Madlala-Routledge, a former deputy minister of defense and of health and a current member of Parliament, a revered figure in her country, notices a sick person being taken through on a stretcher and is shocked. “To deprive people of humane medical care? You know, people die because of that,” she says in a muted voice.

Lad mig gentage: Den sydafrikanske delegation var chokerede over, hvad de så, og gjorde det umisforståeligt klart, at Israels behandling af palæstinenserne i de besatte områder er meget værre, end apartheid nogensinde har været.  Dommeren Edwin Cameron udtrykker det således:

We came here lacking in knowledge and are thirsty to know. We are shocked by what we have seen until now. It is very clear to us that the situation here is intolerable.

Mondli Makhanya, chefredakt√łr af Sunday Times of South Africa, udtrykker det s√•dan her:

When you observe from afar you know that things are bad, but you do not know how bad. Nothing can prepare you for the evil we have seen here. In a certain sense, it is worse, worse, worse than everything we endured. The level of the apartheid, the racism and the brutality are worse than the worst period of apartheid.

Tag det fra hestens egen mund – en sammenligning mellem Israels politik i de besatte omr√•der og sydafrikansk apartheid er hverken¬† “overdreven” eller uretf√¶rdig – i hvert fald ikke mod israelerne.

Link – via Z Communications.