Godt nytår

New year fireworks!

Alle bloggens læsere ønskes et godt nytår og et stærkt og lykkebringende 2010.

Som en slags markering af nytåret har jeg valgt her på siden at bringe novellen “Ledestjernen“, der egentlig blev skrevet med henblik på en novellekonkurrence, der havde deadline i sommers. Novellen var næsten færdig, da det gik op for mig, at konkurrencens tema var “fanfic”, hvilket den ikke just kan kaldes. “Science fiction” kan det måske godt kaldes. Det er sikkert en masse korrektur- og slåfejl, men ellers ønskes man god fornøjelse, hvis man skulle have lyst til at give sig i kast med den.

Og så ellers godt nytår til alle! 🙂

Link: Ledestjernen

‘En helt ny slags bombe’ – Politiken rider med på hypen

I Politikens artikel om det mislykkede terrorangreb mod et fly i USA hedder det, at bombemanden var i besiddelse af en “helt ny og sofistikeret slags bombe“:

Terrorforsøget blev afværget, da [gerningsmanden] blev overmandet af passagerer og kabinepersonale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fra Detroit.

»Han er alvorlig forbrændt. Hans ene ben er fuldstændig forbrændt. Kabinepersonalet måtte bruge en brandslukker«, siger en af passagerne, Melinda Dennis, til NBC.

Et republikansk medlem af Kongressens udvalg for Homeland Security, Peter King, siger, at der var tale om en sofistikeret bombe, som satte ild til den 23-årige.

»Der er tilsyneladende tale om en bombetype, vi ikke er stødt på tidligeret«, tilføjer han.

King forklarer videre, at den nu arresterede nigerianers navn står i en database som én, der kan have forbindelser til terrorgrupper.

Alligevel var den anholdte ikke på en ‘no fly’-liste, der ville have betydet, at han var blevet nægtet adgang til flyet.

To ting:

  • En “ny og sofistikeret bombe”, der sætter ild til angriberen, men alligevel giver nærmeststående tid til at slukke den, lyder efter min mening ikke særlig sofistikeret. Lyder nærmere som et eller andet klodset hjemmelavet “flaske fuld af barbersprit”-noget.
  • Hvis han har farlige, kendte Al Qaeda-forbindelser og alligevel ikke er på en no-fly list, er der et eller andet her, jeg ikke giver meget for. Hvordan kan det være, at disse her meget omfattende lister, der både omfatter utvivlsomt meget farlige 4-årige og systemkritikere, pludselig ikke omfatter folk med “kendte terrorforbindelser”? Eller også er de her forbindelser slet ikke så kendte endda, nu hvor nogen har brug for at redde ansigt.

Et tredje spørgsmål er: Skal journalister deponere hovedet ved indgangen, når de bliver ansat hos Politiken? Hvordan kan journalisten og overskriftsmageren blot bevidstløst gentage så letgennemskueligt hype fra de amerikanske myndigheder, når det er så let for den forbipasserende læser at gennemskue?

I det mindste kunne man have rapporteret, at myndighederne påstår, at der er tale om en “helt ny bombetype” i stedet for blot kritikløst at gentage det i rubrikoverskriften. Men det ville selvfølgelig have krævet, at den pågældende begyndte at tænke selv, og det gør Politikens journalister åbenbart ikke så meget i?

Link: Flyterrorist antændte sig selv

Hvad gik galt i København?

Formentlig mange ting, herunder den lille omstændighed, der gør mig selv for kynisk til at tro på den slags, nemlig at den langsigtede økonomiske ansvarlighed, der kunne få folk til at prioritere en temperaturstigning på f.eks. <= 2 grader, ganske enkelt ikke eksisterer. Dette er Titanic, og folk vil hellere have musikken til at spille lidt højere, end de vil høre om isbjerge.

Ikke desto mindre er det et problem, der er alt muligt grund til at tage alvorligt, naturligvis. BBC har en artikel, der opregner en lang række punkter.

Det var naturligvis ikke den danske regerings fejl det hele, men:

The government of Lars Lokke Rasmussen got things badly, badly wrong.

Even before the summit began, his office put forward a draft political declaration to a select group of “important countries” – thereby annoying every country not on the list, including most of the ones that feel seriously threatened by climate impacts.

The chief Danish negotiator Thomas Becker was sacked just weeks before the summit amid tales of a huge rift between Mr Rasmussen’s office and the climate department of minister Connie Hedegaard. This destroyed the atmosphere of trust that developing country negotiators had established with Mr Becker.

Procedurally, the summit was a farce, with the Danes trying to hurry things along so that a conclusion could be reached, bringing protest after protest from some of the developing countries that had presumed everything on the table would be properly negotiated. Suspensions of sessions became routine.

When Mr Rasmussen took over for the high-level talks, it became quickly evident that he understood neither the climate convention itself nor the politics of the issue. Experienced observers said they had rarely seen a UN summit more ineptly chaired.

Link: Why did Copenhagen fail to deliver a climate deal?

Det her med Lars Hedegaard

Engelbreth har været der, og sågar Berlingskes Niels Krause-Kjær – men sagen om Lars Hedegaards seneste vanvittige udtalelser om muslimer og den straf, der vil ramme de danske og europæiske “forræderere”, der gør sig skyldige i den frygtelige forbrydelse ikke at dele Hedegaards eget forskruede og forløjede antisemitiske had til alt, hvad der har med muslimer og islam at gøre, fortjener alligevel et ord eller to med på vejen.

Hedegaard har blandt andet vakt opsigt ved at sige, at

»Når som helst det er tilrådeligt for en muslim at skjule sine sande intentioner ved at lyve eller aflægge en falsk ed i hans eller Islams tjeneste, er det enten anbefalet eller ok at gøre det. Det betyder selvfølgelig ikke at alle muslimer lyver, men at man aldrig kan vide det«.

»En muslim må gerne sige at han er konverteret til kristendommen, han må gerne aflægge falsk vidnesbyrd i retten – han kan gøre, hvad der passer ham. Man kan aldrig være sikker på, at han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det – vi gør det ikke altid – men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam«.

og

»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«.

Du kan læse det hele i Politiken. Hvad jeg vil tilføje er de skræmmende perspektiver af, hvor dette had egentlig ender henne.

Lars Hedegaard benytter tydeligvis et klassisk racistisk associationstrick: Han ønsker, at hver gang en af hans meningsfæller ser en muslim, skal de se en potentiel trussel eller terrorist.

Resultatet vil, hvis ellers han får magt som han har agt, være en udgrænsning og isolation af samfundets muslimer, som i sidste ende vil være et let bytte for lynch mobs som i sidste ende også vil blive vendt mod ikke-muslimer, der ikke hader “de fremmede” nok. Præcis, hvad der historisk er sket med jøder og sigøjnere flere steder i Østeuropa (og andre steder).

Og der kan ikke være nogen tvivl om, at en sådan udvikling er præcis, hvad Hedegaard ønsker. Og det er også, hvad alle hans forsvarere, som nu falder over deres egne ben for at bedyre, at han kun “siger sandheden”, i sidste ende ønsker.

Det er også lige præcis en sådan udvikling, som er den logiske konsekvens af Dansk Folkepartis manglende vilje eller evne til at tage afstand fra denne form for ekstremisme.

Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over nogle af de mere besindige af de fremtrædende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet: Ønsker de virkelig at lade sig bruge som nyttige idioter for en så utilsløret ekstremisme, et så utilsløret etnisk had?

Hvis ikke, er det, som også Krause-Kjær påpeger, svært at se, hvordan de kan gøre andet end at melde sig ud.

Link: Hedegaard: Muslimer er voldtægtsmænd og løgnere

“Denmark’s reputation is being destroyed”

Tag ikke mit ord for det, ordene står at læse i The Guardian:

The problem the Danish government faces gets bigger by the hour. Clearly the government is desperate for the UN climate summit in Copenhagen to be seen as a success, regardless of whether the deal done is capable of slowing down climate change in a just way. But it is faced with an ever-swelling army of critics who believe this issue is too important for a stitched-up compromise, negotiated late at night between corporate lobbyists and rich-country governments in conference hotel rooms.

For months the Danish government has been preparing to silence the critics – even approving new police powers to clamp down on protest. Last month we wrote to express our concern that these powers could easily be used to prevent those without a voice at the summit expressing themselves. The Danish government responded that “the new [police powers] will in no way affect peaceful demonstrators”.

The sight of 1,000 activists being held in freezing temperatures without basic rights for many hours clearly exposes the Danish authorities’ argument. So do reports of pepper spray being used on protesters held in cages, the constant raids on meetings and sleeping quarters, the arrest of a civil society spokesperson on the eve of yesterday’s demonstration and the many more stories of serious infringements of civil liberties. […]

This reflects exactly what is happening inside the conference centre, where criticism or alternative voices have been ignored and are now being silenced. Developing countries have felt so marginalised by a process clearly under the control of rich countries that they staged a walk-out on Tuesday. The same day the Danish prime minister Rasmussen sought to impose an agreement from above, killing off the legitimate negotiations and the binding Kyoto agreements. Rich countries have been trying to wriggle out of their emission reduction commitments throughout Copenhagen, and developing countries are right to resist.

Today, many developing countries are leaving the centre again to join protesters outside. Also today, civil society organisations including Friends of the Earth, Avaaz and Tck Tck Tck have been thrown out of the conference. Incredibly, delegates and media have been told they will lose their accreditation if they talk to these banned NGOs. No credible justification has been given for this behaviour.

Hvad det så end er, så regn med at DF-regeringen nok skal forkludre det med deres noget specielle syn på borgerrettigheder og demokrati.

Link: Copenhagen: The sound of silence

Politibrutalitet

Bemærk, hvordan “crowd control” åbenbart består i at tæske løs på de nærmeststående, helt uden tanke for, hvem eller hvordan man rammer.

Men selvfølgelig er Danmark ikke en politistat, som forfatter Thomas Strømsholt skriver i et læserbrev i Jyllands-Posten:

Vi ved nemlig godt, at der i enhver demonstration findes lømler, som kun er ude på at ødelægge det for de andre. Disse lømler ser som regel afvigende ud. Folk i sort tøj og Hare Krishna-munke er særligt suspekte, og derfor må de ansvarlige myndigheder gribe til administrativ frihedsberøvelse.

Det kan dog være nødvendigt at frihedsberøve hele bundtet for deres egen skyld, idet de uforvarende kunne komme til at forstyrre den offentlige orden.

Når demonstranterne så har siddet og kølet af i nogle timer, bliver de sluppet fri, men selvfølgelig kun, hvis de har opført sig pænt.

Som en yderligere storsindet gestus fra politiets side vil der kun i yderst sjældne tilfælde blive rejst sigtelse mod nogen.

I hvilket andet land ses mon et så gemytligt forhold mellem borgere og politi?

Så naturligvis kan man ikke sammenligne Danmark med en politistat. Der bliver hverken trukket stave eller affyret vandkanoner, hvis blot man ikke generer politiet – og bliver hjemme.

Via A guide to Denmark and the Denish way.

Politistatens maske falder: Pinligt, eller bare pinligt?

Dansk politi har i går anholdt Tadzio Müller, som er koordinator for mange af demonstrationerne i forbindelse med klimatopmødet i går – tilsyneladende uden andet at have det i, end at han har været med til at arrangere dagens store march mod Bella-centret.

The Guardian beretter:

Tadzio Mueller, a spokesman for the umbrella group Climate Justice Action (CJA), was arrested today by plainclothes police as he left the Bella centre, where the official climate talks are taking place. The police are holding him at the Retorvej detention centre, and he will be charged in court tomorrow morning. The police refused to say what charges will be brought.

Kevin Smith, an organiser for activist group Climate Camp, said: “It’s unbelievable that in a supposed democracy, undercover police are silencing spokespeople that are criticising the climate talks. How far are the Danish authorities prepared to go to stop tomorrow’s protest from going ahead?”

Mueller’s arrest comes on the eve of a Reclaim Power action that aims to “disrupt the sessions and open a space inside the UN area to hold a people’s assembly” from 10am tomorrow.

Smith added: “The Danish government knows just how embarrassing it will be when hundreds of delegates walk out tomorrow to join us in the protest tomorrow against the climate talks, and it is trampling over all manner of civil liberties to try and prevent that from happening.”

På The Independent har man også bemærket dansk politis noget brutale fremfærd mod alt, hvad der ligner ridser i lakken på byens fine konference-image:

The demonstration will put added pressure on the conference organisers, who have been struggling to cope with the sheer number of people descending on the site each day. Yesterday, hundreds of delegates, NGO representatives and journalists were left standing outside in freezing temperatures for up to nine hours after the UN’s accreditation system broke down.

Police have adopted a zero-tolerance approach to the activists, handcuffing anyone who commits minor misdemeanour and sitting them on the street for at least an hour. Yesterday morning, they persevered with this pre-emptive policy, pulling over cars and bicycles on the main routes into the city and searching them.

En af de anholdte fra i lørdags er Emily Apple, som beskriver sin oplevelse i en kommentar til The Guardian, hvor hun opfordrer til, at man ikke finder sig i det:

Mass repression requires mass resistance and we have to be able to say no when dealing with large policing operations such as this. Many people understandably looked terrified, and for a large number, it was the first time they had been arrested. However, arrests on this scale required co-operation from arrestees – people were not actually physically forced to sit in lines, they could have moved. Where we were, detainees vastly outnumbered the police, and they would not have been able to handle large numbers of people being incompliant, and there certainly would not have been the resources to arrest so many people.

Spirits in the steel holding cages were high and resistance was in the air. Some broke down the doors of their cages, and the large warehouse echoed to caterwauling and chants of “No justice, no peace! Fuck the police!” The police nearly lost control of the situation, being forced to send in riot police and dogs, and it showed what could have been possible if more had resisted.

Unfortunately, we are too often the agents of our own repression. The culture of obedience and fear of reprisals is often too much for people to challenge. However, the rewards and sense of empowerment that come from refusing to co-operate far outweigh any consequences.

I Danmark er folk med forstand på jura og borgerrettigheder heller ikke imponeret over politiets strategi eller deres nye beføjelser. Forsvarsadvokat Thorkild Høyer siger til Politiken, at anholdelsen af Tadzio Müller er “langt ude” og en trussel mod ytringsfriheden:

Ifølge forsvarsadvokat Thorkild Høyer er ingen personer tidligere i Danmark blevet varetægtsfængslet på det grundlag, som politiet forsøger at bruge i sagen mod den tyske klimatalsmand Tadzio Müller.

Tyskeren er talsmand for netværket Climate Justice Action, og blev anholdt af politiet kort efter en tale på FNs klimatopmøde COP 15 i dag i Bella Center.

»Når man læser de udtalelser Tadzio Müller er kommet med i pressen, så har han klart understreget, at han går ind for, at der skal være fredelige demonstrationer. Der skal ikke være nogle konfrontationer med personer«, siger advokaten.

»Jeg synes, det lugter for meget af, at politiet bruger den stemning, der er i øjeblikket og den medvind lømmelpakken har givet dem til at begrænse de folkelige organisationers mulighed for at indtage debatten«, siger han.

»At begynde at fængsle folk på noget de ikke har gjort endnu, hvor man ikke engang ved, om det indebærer en overtrædelse af straffeloven, det er fanme langt ude. Og det må du gerne citere mig for«, siger Thorkild Høyer.

Og når andre fredelige aktivister begynder at klage over konsekvent forfølgelse og chikane fra politiets side, begynder billedet at blive klart. Danmark er ikke så rart et sted, som det har været. Det er et sted, hvor man kan blive anholdt for at sige sin mening, og hvor politiet uhæmmet bruger sine beføjelser til at slå ned på al modstand. I det mindste begynder folk nu at få øjnene op for det også uden for landets grænser.