Er Danmark et fremmedfjendsk land?

Mange af os møder ikke i hverdagen nogen grund til at tænke over, om Danmark skulle være specielt fremmedfjendsk. Især ikke, hvis vi er pæredanske og følgelig også “ligner” almindelige danskere og taler uden fremmed accent.

Andre er ikke så priviligerede. Den britiske blogger seasonticket citerer en dansk gymnasielærer, der er gift med en amerikansk mand og derfor oplever en lidt anden side af den danske “folkekarakter”, end de fleste er vant til:

I teach English at the Gymnasium level, and every day I am faced with the political wish to improve the English skills of the Danish population. I therefore never dreamt that my husband’s mother tongue would be much of a problem. But I was greatly mistaken. We have had so many bad experiences by now that I have stopped counting. A few examples:

At the doctor’s office: My husband developed a problem with his shoulder and needed physiotherapy. He started attending a weekly training session with four other patients. His Danish was still not good enough to completely follow the instructions from the doctor, however, so he very politely asked the doctor to repeat the instructions in English. This resulted in a very violent reaction from two of the other patients who both agreed that “if you were not willing to learn Danish, you were not entitled to medical care in this country!” The two other patients said nothing.

At the library: My husband wanted to take out a guide to California because we were taking a trip there. I had explained to him that his yellow social security card also worked as his library card, and that he just had to hand the card to the librarian. As he did that and asked – in English – to borrow the book, the librarian responded very rudely that “this was not a valid library card”. When I tried later that same day to take out the same book from the same librarian with my husband’s yellow card, but this time asking her in fluent Danish, I had no trouble at all. This provoked me into confronting her, and she finally revealed her true feelings and said that “foreigners could not be trusted; he was just going to steal the book and take it back home with him!”

At a Copenhagen restaurant: When we go out together, strangers often conclude that I must be foreign too because my husband and I speak English together. Therefore, they often speak their opinion of us very bluntly because they do not think I understand Danish. This also happened in June this year, when we were having lunch outside Palads Cinema in Copenhagen. We were talking, laughing and enjoying each other’s company. Next to us sat two women, one middle-aged and one in her early thirties. Suddenly, the older of the two put her cutlery down very violently and said “We have to find another table! If I have to eat my food sitting next to these foreigners, I will lose my appetite!” The younger responded “I agree! This is Denmark, and there is nothing more disrespectful than people publically talking in their own language like that!” Then they got up and left, while I sat back in disbelief

Sadly, these are not isolated incidents; I could go on. I can honestly say that if I had not been there myself, I would not have believed this about Denmark.

De af os, der ikke selv møder indvandrere af forskellig baggrund til daglig møder som sagt ikke denne ubehagelige side af vore landsmænd – og er derfor ikke klar over, at den er der. Eller hvis vi er, vil vi i hvert fald ikke være klar over det – intet er jo desværre så nemt som at skjule ubehagelige fakta for sig selv.

Den citerede gymnasielærer er også blevet mødt med vantro blikke, når hun har fortalt sin historie – fulgt op af spørgsmålet, om hendes mand måske er sort amerikaner. Ja, for det ville jo forklare det, ikke sandt? Og hvem siger så, at der ikke er racisme i Danmark …

Men nej:

I can only answer “No, he is not African American, he was born in Indiana; a farming state, has German roots, and looks like your average Dane. But that makes absolutely no difference; “Wonderful Copenhagen” is no more! “

Hvis nogen i dag, efter ni år med Dansk Folkeparti praktisk talt i regering, stadig tror, at Danmark ikke er et dybt isolationistisk og fremmedfjendsk land, hvor det er vore fordomme og vore fordomme alene, der reducerer udlændinge til “problemer”, er de blevet vildledt. Hvis nogen stadig tror på glansbilledmyten om Danmark som det “moderne” land, hvor “få har for meget og færre for lidt”, lider de af vrangforestillinger. Desværre. For det var et smukt glansbillede.

23 thoughts on “Er Danmark et fremmedfjendsk land?”

  1. Yes, it is unforgivable and unlucky that Denmark is ruled by such a bad party as “Danish Folk-party”.

    Special for the people with Muslim believe, of cause.

    But other people from other countries as well.

    Unless they have light skin as a Dane or a Scandinavian or German perhaps.

    Greetings from Jørn Rudolph

  2. Vore fordomme, og vore fordomme alene, der reducerer udlændinge til problemer?

    Hvis du siger det, Carsten, hvis du siger det. Og du er sikker på, at en evt. skepsis blandt nogle overhovedet intet har at gøre med tildragelser som disse:

    Danskere forfølges i Vollsmose

    09:55 | 8. oktober 2010

    Ifølge formanden for samarbejdsrådet i Vollsmose går somaliske og palæstinensiske unge direkte efter danskere.

    Under de mange problemer i Odense-bydelen Vollsmose ligger også en etnisk konflikt, hvor danskere er ofre for overfald og bilafbrændinger begået af bander med især palæstinensisk og somalisk baggrund. Det skriver Fyens Stiftstidende.

    Ra Ranunkel, der er formand for samarbejdsrådet i Vollsmose, slår alarm og advarer om etnisk konflikt i den kriminalitetsplagede bydel. Især den seneste måned er problemerne ifølge ham eskaleret.

    -- Jeg har altid sagt, at jeg er stolt af at bo i Vollsmose. Jeg begynder at blive træt nu. Flere og flere af mine naboer kommer og fortæller, at de er blevet overfaldet og er blevet frarøvet deres penge. Eller at deres bil er blevet brændt af, fortæller Ra Ranunkel.

    Ifølge ham er det en hård bande af somaliere, der begår overfald på stisystemerne bevidst rettet mod danskere.

    Og det er primært palæstinensere, der brænder danskeres biler af og styrer området Bøgetorvet i Vollsmose, lyder det.

    Fredag har Odenses borgmester, Anker Boye (S), inviteret til stormøde om problemerne i Vollsmose, der de seneste uger har eskaleret med sammenstød mellem blandt andre politiet og vrede unge.
    (Kilde: Information)

    Husker du besættelsen af Blågårds Kirke tilbage i 1991? Jeg var en af de mange, der var ude at demonstrere for, at palæstinenserne skulle ha’ ekstraordinær opholdstilladelse. De var jo forfulgte, og min sympati for dem var så stor, at den kun blev overgået af mit indædte had til Søren Krarup og Den Danske Forening, disse gemene racister og kryptonazister. Da Palæstinenserloven blev vedtaget, jublede jeg, og i lang tid gik jeg rundt og følte mig varm og frelst over min egen medmenneskelighed. Tag dén, onde, danske racister!

    Eller “lang tid” er måske så meget sagt. Et par uger efter vedtagelsen af loven rejste over halvdelen af palæstinenserne tilbage til Libanon for at fejre opholdstilladelsen i Danmark. Det havde jeg det lidt svært med – de havde jo sagt, at de var forfulgte dernede, og det var jo derfor, jeg havde været ude at demonstrere. Da det senere kom frem, at 312 af de 321 “forfulgte” havde penduleret frem og tilbage mellem Libanon, Syrien og Danmark i løbet af 1990 og 1991, mens deres asylsager var under behandling, holdt jeg helt op med at føle mig varm og frelst indeni. Ja, det kom så vidt, at jeg begyndte at tvivle på, om alle de racister, jeg gik og følte mig moralsk hævet over, nu også alle sammen var racister -- eller om nogle af dem måske kunne ha’ en, i hvert fald delvis, legitim pointe?

    Jeg ved det: det er i sådan nogle tilfælde, at man skal være stærk i troen. Når tvivlen melder sig, skal man bare holde fast. Og hvis det ikke hjælper, må man bare tale HØJERE for at overdøve de ydre (og ikke mindst de indre) stemmer. Men det er svært, Carsten, og jeg var svag. Tvivlen nagede og rumsterede, og selv om jeg kæmpede imod det bedste, jeg havde lært, begyndte min før så enkle verdensanskuelse at forplumre sig i irriterende grånuancer. Det var forfærdeligt, Carsten, forfærdeligt!

    Anyway: I 2005 viste en undersøgelse, at

    omkring 42% af palæstinenserne i årene efter vedtagelsen af særloven havde været involveret i og dømt for kriminalitet, og at 74% var på passiv forsørgelse. Samt at, ud af de 110 børn født af gruppen på de 321 palæstinensere, havde 56% været involveret i kriminalitet. (Kilde: Wikipedia).

    Min forvirring over grånuancerne havde i mellemtiden forvandlet sig til accept af en kompleks virkelighed, hvor folk sjældent er 100 % gode eller 100 % onde. Alligevel følte jeg ofte en stor vrede. Ikke så meget mod palæstinenserne, der trods alt blot havde handlet opportunt og benyttet sig af chancen til at få en bedre tilværelse. Næ, min vrede gjaldt først og fremmest den venstrefløj, jeg engang selv havde tilhørt. Jeg huskede parolerne og cigaretterne og bannerne; lugten af øl og de indignerede taler; følelsen af fællesskab og den spraglede kreativitet. Men først og fremmest huskede jeg følelsen af at være bedre: Bedre end mine konservative familiemedlemmer, bedre end mine “reaktionære” arbejdskammerater -- bedre end alle de onde.

    Og selvretfærdigheden, selvfølgelig -- den er svær at glemme. Selvretfærdigheden og den fraværende evne til selvkritik: Anne Marie Helger, Jacob Holdt, Svend Auken, Erik Clausen, Niels Hausgaard, Elisabeth Arnold osv, hvoraf ingen besad den elementære anstændighed, det koster at indrømme, at de havde taget fejl -- i hvert fald i det konkrete tilfælde. Tværtimod, da Arnold blev foreholdt det paradoksale i forfulgte palæstinensere på ferie i Libanon, vrissede hun blot, at rejserne skam var både lovlige og forståelige. Jacob Holdt, Anne Marie Helger og alle de andre fortsætter den dag i dag deres moralske korstog over for etniske danskere, uden nogen sinde at have udtrykt så meget som antydningen af anger eller fortrydelse. Hvilket ellers ville have klædt dem. I stedet for at klæde dem af.

    Anyway, det blev langt det her. And who am I kidding? Jeg får dig jo alligevel aldrig overbevist om, at dine landsmænd er andet end en amorf gruppe af wannabe serbere, der bobler af irrationelt fremmedhad, der kan eksplodere i etniske udrensninger hvert øjblik. Intet jeg kan sige om de folk, jeg kender, der ganske sagesløst er blevet overfaldet, bare fordi de er nogle “fucking kartofler,” kan ændre dit syn på, hvilke befolkningsgrupper racismen trives bedst i her til lands, vel? Ingen statistik, jeg kan citere, der dokumenterer, at danskere rent faktisk er den mindst fordomsfulde etniske gruppe i landet, vil have nogen effekt. Ej heller får jeg dig nogen sinde overbevist om, at det er andet end etniske danskeres fordomme -- og vore fordomme alene -- der reducerer “udlændinge” til problemer. For problemerne er simpelthen bare vores skyld, og Danmark er en racistisk sump uden lige i Vesteuropa, ikke sandt?

    Jeg forstår dig ikke, Carsten. Jeg forstår dig simpelthen ikke. Du er højt begavet, kultiveret og velartikuleret -- og alligevel forfalder du til et verdenssyn, som jeg med min bedste vilje ikke kan forstå som andet end simplistisk, moralistisk og reduktionistisk.

    Det er mig fuldstændigt ubegribeligt. Og det fylder mig med mismod.

    Venlig hilsen

    Jørgen

  3. Jørgen:

    Jeg får dig jo alligevel aldrig overbevist om, at dine landsmænd er andet end en amorf gruppe af wannabe serbere …

    Nej, men det mener jeg så sandelig heller ikke, de er. Generaliseringer er sandhedens fjende.

    Ikke desto mindre: Er det rimeligt, at folk bliver behandlet som beskrevet i citatet, fordi de taler et andet sprog eller med fremmed accent?

    Og dog hører vi om det igen og igen. Det holder ikke op med at være et problem, fordi du ønsker dig det væk. Hvis du virkelig holder så meget af Danmark og danskerne skulle du hellere overveje, hvad der kan gøres for at forhindre, at folk udsættes for denne type hetz, fordi de er ikke-danske, end forsøge at forsvare det uforsvarlige i et anfald a lokalpatriotisk iver (og lidt til).

  4. Apropos: Ole Wolf har begået et fremragende indlæg om lidt hen efter det samme:

    http://blog.blazingangles.net/soapbox/2010/10/dobbelt-nationalitet.html

    Det er i dag muligt at være dansker, samtidig med at man kan være borgerlig, socialist, lyshåret, bøsse, overvægtig, sportsinteresseret, scientolog, og på mange andre måder være en bestemt slags dansker. Hvis dét er muligt, så burde det vel også være muligt at være dansker, samtidig med at man er opdraget af indvandrere, eller samtidig med, at man er mørk i huden.

    Problemet er ikke manglende integration, men at nogle grupper i det danske samfund ikke kan acceptere, at man sagtens kan være dansker på mere end én måde. Problemet er ikke indvandring, andre religioner eller andre hudfarver. Problemet er en gruppe, der mener, at man kun kan accepteres som dansker, hvis man er hvid, heteroseksuel, kristen, fri for accent og gennem mange generationer fastboende i landet. Det er dén opfattelse, der skal bekæmpes, ikke de mange “afvigere”.

  5. Du forveksler “lokalpatriotisme” med fairness.

    Når du således skriver, at Danmark er et “dybt isolationistisk og fremmedfjendsk land, hvor det er vore fordomme og vore fordomme alene, der reducerer udlændinge til “problemer”, betjener du dig selv af en reduktionistisk generalisering. Dette er ikke fair -- hverken mod “udlændinge,” der dermed reduceres til en udifferentieret masse, eller mod “danskere,” herunder de, der som Ra Ranunkel i citatet ovenfor, vitterligt har gode grunde til at føle skepsis over for grupper af somaliere og palæstinensere i deres nærmiljø.

    Er det Ranunkels fordomme alene, der reducerer disse individer til problemer, Carsten?

    Er det udelukkende danskeres fordomme, der bærer ansvaret for, at ikke kun de, men også vietnamesere, shiitter, grønlændere og færinger, bliver terroriseret af en gruppe af palæstinensere ude i Vollsmose?

    Og hvis svaret er nej, hvordan retfærdiggør du så din konklusion, at “vore” fordomme alene skaber “problemerne?”

    Mht. Seasontickets andenhåndsberetning, så er der tale om anekdotisk evidens. Dermed være ikke sagt, at historien ikke passer -- for det gør den da sikkert -- men blot, at dens almengyldighed modsiges, ikke blot af mine egne erfaringer, men af statistikkerne. Således kan man bl.a. læse følgende i en nylig undersøgelse fra Catinet:

    INTEGRATIONEN HAR TAGET FART:
    For integrationsforsker Martin Bak Jørgensen, adjunkt ved Aalborg Universitet og tilknyttet Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID, er der ingen tvivl om, at de seneste 10 års udvikling langt hen ad vejen er en succeshistorie.

    -- Overordnet går integrationen rigtig godt. Og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling ikke også fortsætter fremadrettet, siger han.

    Succeshistorien om integrationen gælder også, når man ser på, i hvor høj grad danskere, indvandrere og efterkommere blander sig med hinanden. Ved årtusindeskiftet havde 6 ud af 10 udlændinge i Danmark primært venner med udenlandsk baggrund, mens det samme i fjor kun gjaldt 4 ud af 10, viste tal fra Catinét.
    ….
    Samtidig føler færre udlændinge sig diskrimineret. I 2000 mente 43 procent af de adspurgte i en Catinét -måling, at de oplevede mere diskrimination end danskerne. I 2008 var det blot 27 procent, der mente, at de oplevede mere diskrimination.

    Historien om det altid voksende fremmedhad i DK virker mao. noget søgt. Det samme gør, med al respekt, din påstand om, at Danmark skulle udgøre en eller anden form for særlig indædt racistisk “exception” i Europa -- især når man betænker den aktuelle virkelighed i Tyskland, Frankrig, Sweitz, Holland og Italien.

    Men måske ta’r jeg fejl. Måske er vi vitterligt helt ekceptionelt racistiske her til lands. Din påstand er vel, at jeg forblændes af min egen “lokalpatriotisme” og ikke evner at se tingene objektivt?
    Nuvel, hvis det er tilfældet, så må det kunne bevises med henvisning til internationale undersøgelser. Anekdotisk materiale er simpelthen ikke godt nok.

    Kan det det -- eller kan det være lige meget?

  6. Fuck, nu lavede jeg det samme nummer igen! Gider du usynliggøre min emailadresse?

  7. Hvis nogen har lyst til at diskutere dette med hr. Laursen, står det dem frit for -- jeg har selv andet at bruge denne smukke søndag på.

    Hvis ikke, overlader jeg den metodiske gendrivelse af alle hans argumenter som en ekstraopgave til Jørgen selv.

  8. Dog, lige en enkelt tilføjelse:

    Jeg ville sådan set ønske, at det kun var et spørgsmål om “manglende fairness” i kritikken. Men der er nogle fundamentale egenskaber ved dansk kultur som gør, at det at flytte hertil let kan blive en mere ubehagelig oplevelse end at flytte til f.eks England eller Tyskland. Også eller måske netop for folk, som kommer fra disse lande og derfor er tæt på os, rent kulturelt.

    Det tage for lang tid at gå i detaljer med her, men måske det har noget at gøre med vores tradition for “hån, spot og latterliggørelse” -- læs mobning af dem, som er anderledes eller på anden måde skiller sig ud.

    Og nogle flere ting. I mellemtiden, læs f.eks. Henrik Pontoppidans “Lykke-Per”, hvor noglr af disse begrænsninger (kan man sige) ved dansk kultur behandles indgående.

  9. Hvis nogen har lyst til at diskutere dette med hr. Laursen, står det dem frit for -- jeg har selv andet at bruge denne smukke søndag på.

    Hvis ikke, overlader jeg den metodiske gendrivelse af alle hans argumenter som en ekstraopgave til Jørgen selv.

    Ja, ja, Carsten, nyd du bare vejret. Det er ganske rigtigt strålende -- og så slipper du jo også for at besvare mine spørgsmål.

    Hvilket ellers er en skam, for jeg har netop set din partifælle, Ra Ranunkel, blive stenet live af palæstinensere på TV2 Fyn, mens de råber “skide dansker” efter ham. Og jeg kunne ellers virkelig, virkelig, virkelig godt have tænkt mig at høre dine svar.

    Men OK, det var måske nok lidt optimistisk af mig. Anyway, hvis du, mod forventning, skulle blive grebet af et pludseligt anfald af debatmæssig fair play, så er de her igen:

    Er det Ranunkels fordomme alene, der reducerer disse stenkastere til problemer, Carsten?

    Er det udelukkende danskeres fordomme, der bærer ansvaret for, at ikke kun de, men også vietnamesere, shiitter, grønlændere og færinger, bliver terroriseret af en gruppe af palæstinensere ude i Vollsmose?

    Og hvis svaret er nej, hvordan retfærdiggør du så din konklusion, at det er “vore” fordomme, og vore fordomme alene, der skaber problemerne?

    Ha’ en go’ søndag.

  10. Voldelig og kriminel adfærd er voldelig og kriminel adfærd og bør straffes som sådan. Længere er den naturligvis ikke. Om ikke andet siger eksemplet kun noget om de mennesker, der er involveret i det, og ikke noget om andre med samme nationale eller øvrige baggrund. Du kan ikke drive “identity politics” på en enkelt bandes aktiviteter.

    Men hvad i al verden har det at gøre med dette indlæg, som rejser spørgsmålet, om hvorfor selv personer fra den vestlige kulturkreds føler sig uvelkomne i Danmark, fordi de ikke regnes for at høre helt “til”?

    Tilsyneladende ikke rigtig noget. Så, lad mig gentage mig selv:

    ” Der er nogle fundamentale egenskaber ved dansk kultur som gør, at det at flytte hertil let kan blive en mere ubehagelig oplevelse end at flytte til f.eks England eller Tyskland. Også eller måske netop for folk, som kommer fra disse lande og derfor er tæt på os, rent kulturelt.

    Det tage for lang tid at gå i detaljer med her, men måske det har noget at gøre med vores tradition for “hån, spot og latterliggørelse” -- læs mobning af dem, som er anderledes eller på anden måde skiller sig ud.

    Og nogle flere ting. I mellemtiden, læs f.eks. Henrik Pontoppidans “Lykke-Per”, hvor nogle af disse begrænsninger (kan man sige) ved dansk kultur behandles indgående.”

    Dette bliver ikke mindre sandt eller relevant af, at en dame har fået stjålet sin håndtaske i Holte eller hvad du nu kan citere af kriminalsager. Ligesom vi trods alt ikke ville acceptere, hvis nogen ville betegne danskerne en bloc som psykopatiske mordere, blot fordi Peter Lundin synes at være det.

  11. Før du går helt over gevind, Carsten, skal vi så ikke få lidt proportioner på?

    Jeg har henholdsvis været gift med og siden boet sammen med en japansk kvinde de sidste 11 år. De første 3 år kunne hun ikke et ord dansk; vi talte engelsk…

    Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget der bare lignede de temmelig besynderlige situationer du reffererer. Faktisk kan jeg ikke huske så meget som en eneste situation, hvor jeg kan sige: det var renhjertet racisme…

    Danskere er muligvis ikke alle til hobe Guds bedste børn, men jeg har heller ikke indtryk af, at de skulle være særligt slemme (blandt folkefærd i almindelighed). -- Hvad er det dog for nogle modbydelige fordomme du render rundt med?

    Om ikke andet siger eksemplet kun noget om de mennesker, der er involveret i det, og ikke noget om andre med samme nationale eller øvrige baggrund.

    Det var vist et skud i foden…

    Per

  12. Per, det du siger er, at hvis du ikke har oplevet de ting, den citerede kvinde (ikke undertegnede) refererer, så har ingen?

  13. Hun siger jo, at hun har oplevet dem… så jeg antager, at det har hun, men det er altså ligeledes muligt, at bo i Danmark i 11 år -- under den nuværende regering -- uden stort set at opleve racisme i nævneværdig grad.

    Så det var bare dine yderst kedelige fordomme om danskere i almindelighed jeg gerne ville moderere. For du siger jo selv -- og det synes jeg på mange måder, at du har ret i:

    Om ikke andet siger eksemplet kun noget om de mennesker, der er involveret i det, og ikke noget om andre med samme nationale eller øvrige baggrund.

    Men det gælder måske kun dine udvalgte?

    Per

  14. Per, der er blot tale om, at der er nogle kendte karakteristika ved dansk kultur, som nogle mennesker af og til får at mærke. Jfr. Henrik Pontoppidans “Lykke-Per”, som jeg allerede har nævnt, eller andengenerationsindvandreren Aksel Sandemoses “En flygtning krydser sit spor”.

    Hvis man vil undgå at blive udsat for racisme, må man vare sig for at åbne for TV’et i disse ghetto-hetz-tider 🙂

  15. Carsten, jeg er ikke sikker på, at du kan forstå det, men jeg skal gerne prøve en sidste gang: forskellen på din hetz og Pia’s hetz er: ingen…

    Mellemøstlig nyhedsformidling burde være på forsiden af BT, Ekstra Bladet og såmænd Politiken dagligt. Dermed ville vi få et skarpt blik for, hvilken åndelig sump en stor del af menneskeheden befinder sig i.

    Og ja, jeg ved udmærket, at vi andre også dyrker en variant af åndelighed, der med jævne mellemrum kan synes indlysende forsumpet og primitiv derved adskiller ‘vi’ os formentligt, hverken mere eller mindre fra den øvrige menneskehed. Faktisk er mit problem her, at du på ingen måde forskønner det billede (tværtimod), når du med din retorik kommer til at demonstrere, at dansk kultur netop ikke er dækket ind af de selvsamme ‘værdier’ som du forsvarer andre med.

    Det virker på mig som et klokkeklart selvmål… længere er den ikke.

    Per

  16. @ Carsten

    Til du-ved-selv-hvem-du-er: hvis jeg skal have lyst til at godkende dine kommentarer, så tal pænt!

    Mener du pænt som det her? 😉

  17. Noget helt andet er: Nu er din fornærmethedstærskel jo ret lav, så hvad med at udskifte ”Your comment is awaiting moderation”-beskeden med noget mere realistisk? Jeg mener, hvad med f.eks. ”Your comment is awaiting expurgation?”

    😛

  18. Fuck, jeg er s’gu da sjov! Måske sku’ vi optræde sammen, Carsten? Stand-up.dk -- here we come!

    😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.