Nægt at blive behandlet af læger, du ikke kan lide

For hver dag der går, går højredrejningen et lille stykke videre. Dette er komplet absurd:

Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde.

Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske. Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget.

Så – hvad nu, hvis jeg er en konservativ kristen eller muslim og ikke vil behandles af kvindelige læger? Det må vel så også være i orden – eller hvad? Eller, som Enhedslistens Per Clausen udtrykker det:

»Det er helt urimeligt. Vi kan stille krav om at blive behandlet af læger med faglige kvalifikationer, men vi bør ikke have ret til at hoppe til et andet sygehus, bare fordi vi ikke kan lide personalets udseende eller tro. Skulle jeg så også kunne nægte at blive behandlet af en læge fra Dansk Folkeparti? Det er jo absurd«

S og SF erklærer indtil videre at være lige så bestyrtede som Per Clausen, men jeg venter egentlig bare på, at de følger det op ved at erklære, at det er da en meget fornuftig regel. Der skulle jo nødig være en eller anden fra Dansk Folkeparti, som ikke ville stemme på dem, hvis ikke de er hårde nok i filten.

At modviljen mod tørklædeklædte læger ifølge P77 tilsyneladende kommer fra de helt ekstreme, antisemitiske muslimhadere i “Stop Islamiseringen af Danmark” er tilsyneladende ingen, der tager sig af, skønt det ikke er helt overraskende. Hvor længe endnu vil vi lade os køre rundt med af disse mennesker og deres smålige had?

8 thoughts on “Nægt at blive behandlet af læger, du ikke kan lide”

  1. Nu rabler det da helt for jer !!!

    Foragt for andre mennesker som muslimer her præstere er da helt ude af trit med demokratiet, ytringsfriheden og religionsfriheden. Jeg ville da aldrig nedlade mig til at skulle behandles af et religiøst symbol der betragter mig som uren og som en der vantro og skal (i værste fald slås ihjel)
    Jeg synes tonen bliver mere og mere skinger over for ikke muslimer. Hvad er det der lefles for ? Hvad er det muslimer har som nogle danskere åbenbart synes vi skal have trukket ned om ørerne.
    Koranen siger omkring håret:
    Hår og hovedbeklædning
    Vdr. hår og hovedbeklædning drejer det sig om at markere renhed og ære. Da verden i islam er delt i ren og uren for eks. urene dyr: hunde, svin, kaniner, egern, rejer, etc. og rene dyr: høns, køer, får og geder, samt urene mennesker: dvs ikke-muslimer, kvinder med menstruation, kvinder i forbindelse med fødsel, personer, som er frafaldne fra islam, etc., gælder det om at markere renheden.
    Vi skriver altså 2010. I Danmark kan du da ikke mene vi som kristne skal følge anvisninger fra koranen der er 1300 år gamle. Fri os fra islamiseringen i Danmark.
    http://www.islaminfo.dk/Leksikon.asp?PgID=613

  2. Beklager, Jørgen, men det du skriver er nonsens, som ikke har noget med noget at gøre. Tørklædet (hijab) er f.eks. slet ikke nævnt i Koranen.

    Brug af tørklæde er en kulturelt bestemt tradition, som har med ærbarhed at gøre. Den går tilbage til længe før islam og var også helt normal på disse breddegrader i gamle dage, ligesom den har været i det katolske Sydeuropa. Om kvinder vælger at følge denne tradition (hvilket de i øvrigt gør af mange forskellige grunde, som antydet ikke alle religiøse) kommer ikke andre ved og kan ikke være relevant for til- eller fravalg af sygehuspersonale; det er ikke spor mere rimeligt at nægte at lade sig behandle af en læge med tørklæde end af en læge med et kors om halsen.

  3. Danskerne får jo bare ret at kræve samme behandling, som muslimerne hele tiden har tiltaget sig.

    falkeøje

  4. Agger, kan eller vil du ikke læse udenad. Du postulerer blot. Prøv at sætte dig ind i stoffet.
    Koranen siger i Sura 33.59
    http://www.islam-info.dk/artikler.asp?PgID=85
    Netop af den grund er tørklædet forbudt i Tyrkiet, Frankrig, Tunesien og store dele af Tyskland. Når forbudet i muslimske lande prøver at beskytte kvindeundertrykkelse, vantro osv. er der overhovedet ingen grund til at acceptere tørklæder i Danmark. Den slags provokationer hører ikke hjemme i et demokratisk og moderne samfund.
    Mit spørgsmål nok en gang.
    Hvorfor denne leflen for muslimer. Hvad er det for kvaliteter du mener de kan tilføre det danske samfund ???

  5. Jeg lefler skam ikke for muslimer, jeg synes bare, de skal have samme vilkår som alle andre (ingen særbehandling, og ingen diskrimination). Jeg er hverken tilhænger af kristendom eller islam og har ingen speciel sympati for nogen af disse religioner.

    Koranen 33:59 siger i mit eksemplar, Ellen Wulffs oversættelse fra 2006:

    “Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet.”

    Skriftstedet er en anvisning til profeten om, hvordan hans egne og hans tilhængeres kvindelige slægtninge skulle klæde sig, og henviser til Muhammeds ophold i Medina, og som så mange skriftsteder i denne sura forholder det sig tydeligvis til et konkret problem i samlivet med byens øvrige befolkning. “Tørklæder” er ikke omtalt. Skikken med at gå med slør var ikke oprindeligt islamisk, men kom til Arabien efter påvirkning fra Persien og Syrien, og fik først efter Muhammeds død et “rationale” ud fra 24:31, der siger, at kvinderne skal dække deres halsudskæring. Tørklædet er som sådan en kulturel tradition, der er meget ældre end islam.

  6. Reality check, please: De muslimer, der vælger at uddanne sig som læger, må nødvendigvis have et noget afslappet forhold til deres tro. Hvis den kvindelige læge med tørklædet virkelig gik så meget op i sin tro, at den forhindrede hende i at behandle “vantro” ordentligt, så ville hun slet ikke have tilladt sig at tage en uddannelse til at begynde med.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.