Liberal Alliance dyrker voodo-økonomi

En af de partier der har fremgang lige for tiden, er Liberal Alliance. På populistisk vis sælger de budskabet om at hvis blot vi nedsætter skatten på arbejde til 40% for alle, startende med en afskaffelse af  topskatten,så vil landets økonomi komme i omdrejninger og vi vil alle få det meget bedre.

Dette er jo absolut ikke en ny tanke, faktisk har skattelettelser til de allerrigeste været på dagsordenen i Danmark i små 20 år nu. Nyrup startede trenden med en markant nedsættelse af marginalskatten, og Fogh fortsatte med skattestoppet og supplerede det med jævnlige nedsættelser af topskatten.

Det er naturligt at de rigeste vil betale mindre i skat – hvem vil ikke gerne have flere penge til sig selv? Men det er vælgerbedrag af værste skuffe at prøve at overbevise befolkningen om at det hjælper på landets samlede økonomi. Historisk er dette netop på allerkraftigste måde blevet bevist. Finanskrisen i USA er et symptom på en økonomi baseret på massive skattelettelser til de rigeste. Det virkede ca. ligeså godt som at tisse i bukserne. I opgangstider er det dejligt varmt – i nedgangstider gør det alting 10 gange værre. Ligeså i Danmark hvor eksperter igen og igen har påvist at skattestoppet var en afgørende faktor for at Danmark blev ramt ekstra kraftigt af finanskrisen.

Paul Krugmann, Nobelprismodtager i økonomi kalder ganske simpelt tanken om at skattelettelser til de rigeste skaber fremgang, eller sågar er “selvfinanserende” for “Voodo-økonomi“. Han peger på utallige empiriske studier der har modbevist teorien, og naturligvis på den nuværende økonomiske situation der på allerkraftigste vis påpeger, at skattelettelser til de rigeste, er godt for de rigeste. Og ingen andre.

Man kan undre sig over at Liberal Alliance, så kort tid efter den største finanskrise i mands minde, kan få fremgang ved at kræve skattelettelser til de allerrigeste, baseret på luftkastelteorier som denne. Tilmed et parti der er finanseret af en bank der var en stor bidragsyder til netop krisen. En bank hvis chef netop er rejst i skattely i Schweiz.

One thought on “Liberal Alliance dyrker voodo-økonomi”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.