Venstre indrømmer de løj for vælgerne i 2001 og frem

Det er et helt uskønt syn at se regeringen rulle sig i pløret for tiden. Det går drastisk ned af bakke, og køen ved håndvasken kan næsten ikke blive længere.

Thor Pedersen, den tidligere finansminister går nu til pressen og udtaler at det ikke var regeringens skyld at økonomien i de sidste 10 år har været en fiasko uden grænser. Næh det var skam demokratiets skyld!

Thor mener at når regeringen i 2001 og fremefter til hvert eneste valg hævdede at skattestoppet var fuldt foreneligt med højere udgifter til krige, privathospitaler, medicinfirmaer og tiltagende bureaukratiske regler, så var det ikke deres fejl. Nej det var demokratiet der tvang dem til at lyve og bedrage!

Jeg formoder det er korrekt observeret at det er demokratiets skyld – for hvis V og K ikke havde bildt vælgerne ovenstående ind, ja så ville de ikke være kommet til magten.

Kære Thor – demokratiet er ikke til for at Venstre kan få ministerbiler – og hvis man lover noget til vælgerne der ikke er holdbart, så er det dem der lover der har ansvaret – ikke demokratiet eller vælgerne.

link til Venstre ved håndvasken

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.