Stjæl en Ged..

Glædelig Jul – ja fanme – den bitre venstreekstreme blogger er kommet i julehumør og glæder sig nu til at det bliver ferie og julefedtet begynder at sætte sig på sidebenene.

Her skal komme et ønske om at I alle får det I ønsker jer til jul. Hvis I på faldetrebet mangler en julegaveide, kan jeg anbefale at støtte de fattige på Afrikas Horn med en ged. Sultkatastrofen i Etiopen endte med at være noget mindre i Somalia pga. det forebyggende arbejde mange nødhjælpsorganisationer havde lavet med at give husdyr til de allerfattigste –

så lad os få et 2012 uden sultkatastrofer – give en ged til dine nærmeste og forebyg sult i Afrika.

Hvis du er blogger har du muligheden for at gøre endnu mere – stjæl billedet af geden og læg det på din blog – gerne med en opfordring til at støtte. Så kan du helt gratis få en god julesamvittighed.

Ps. Disclaimer – jeg arbejder med nødhjælp til daglig – så jeg får dobbelt op på glæde hvis du køber en ged.

2 thoughts on “Stjæl en Ged..”

  1. Nej tak du!

    De får rigeligt gennem vores u-landsbistand og et par tv-shows hvor man bare hæver prisen 10 mill. pr. berømte studievært som så hopper i havnen.

    Gi en PS3 til din nabo og få mange fantastiske fodboldaftener.

  2. Ulandshjælpen er jo også mest erhvervsstøtte til dansk erhvervsliv. Når det ikke er militær. De her gedeprogrammer har i det mindste en chance for at gavne almindelige mennesker dernede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.