Hvorfor jeg er sexkunde

En luders dagbog” bringer et længere indlæg fra en midaldrende kunde, som forklarer, hvad der driver netop ham til at opsøge en prostitueret:

I en alder af 54 år og efter næsten 30 års ægteskab, har jeg pådraget meg en stor del af mine medmenneskers fordømmelse og afsky, jeg har opført mig taberagtigt, efter lovgivningen i nogle lande er jeg kriminel, Jeg har syndet, I Sverige kaldes min type af menneskeheden – en torsk, jeg har udnyttet en svag kvinde på den mest utiltalende måde…

Jeg elsker min kone og på alle områder, på nær eet, svinger vi godt sammen. Nu har jeg “syndet”, Jeg har købt mig til sex!!!. Baggrunden – forklaringen – undskyldningen, bestem selv, er at min kone og jeg ikke har helt samme seksuelle behov og lyster, hun er til den mere traditionelle – og jeg er til den mere eksperimentelle side, hvilket i årenes løb har givet anledning mange frustrationer og konflikter. Mine fantasier og lyster går i retning af BDSM, sex-legetøj, oralsex o.s.v.

Min kone har for snart mange år siden, direkte opfordret mig til at finde en ligesindet at udleve mine fantasier sammen med – en opfordring hun jævnligt har gentaget, men som jeg ikke har kunnet følge da det var mod mine daværende moralbegreber.

Set i bagklogskabens skarpe lys, er det tåbeligt at man har passeret sølvbrylluppet før man kommer så langt.

Der gik lang tid og mange overvejelser før jeg tog skridtet og lavede en aftale med en prostitueret…

I min søgen på internettet fandt jeg en hjemmeside der, emnet taget i betragtning, på en smagfuld og overbevisende måde beskrev pigen og de ydelser der kunne leveres. Jeg mailede lidt sammen med hende og fik en aftale i stand med pigen der havde passeret de 40 år og som arbejder selvstændigt. Hvis der havde været noget “skurvogns – Macho-holdning” i mit syn på at besøge en prostitueret, var det ihvertfald forsvundet da dagen oprandt…

Tjah, hvad kan man så sige, hvis man er en af moralens vogtere? Han er jo syg. Tænk engang, sådan endelig og efter 30 år at forfølge sin seksualitet på en måde, så han undgår følelsesmæssig utroskab i forhold til konen? Han trænger jo til behandling. Eller er det det samfund og de moralister, der har så travlt med at blande sig i, hvad andre bliver enige om med fuldt gensidigt samtykke, der trænger?

Link: Gæsteindlæg fra en sexkunde

5 thoughts on “Hvorfor jeg er sexkunde”

  1. Sagen er jo den, at det er et lidt tricky emne. I løbet af mit liv, hvor jeg har stiftet bekendtskab med en del forskellige typer, har der også været tre piger, som valgte at blive prostituerede. For i hvert fald to af pigernes vedkommende var der bestemt ikke tale om “den lykkelige luder”, selv om de velvilligt og frivilligt gik ind på det. Det ramte dem ret hårdt, og jeg kunne godt mistænke deres mindre stabile mentale tilstand for at have været medvirkende til såvel deres valg som deres efterfølgende reaktion. (Den tredie ved jeg ikke noget om, så det kan være den ene eller den anden retning.)

    Der er prostituerede, der kan lide deres arbejde, men der er også mange, der har daglige, ubehagelige oplevelser. Det skyldes naturligvis til dels arbejdets sociale agtelse, men en persons selvopfattelse formes altså også blandt andet af, hvordan man udlever sig seksualitet (en luder får jo ikke nødvendigvis udlevet sin ønskede seksualitet ved at være luder). En stor gruppe prostituerede arbejder som prostituerede af samme grund, som har fået mig til at undlade at sige op uden videre på visse tidligere arbejdspladser: For at tjene penge, og vel at mærke ikke med nogen fornemmelse af selvrealiseringens glæde.

    Jeg tror, at selv om “den lykkelige luder” ikke er en myte, så udgør de nok alligevel undtagelserne.

  2. Ja, jeg er sådan set helt enig. Prostitution er ikke et erhverv, der bør glorificeres, og selv om der sikkert er mange, der har det fint med det, er der også mange, der ikke har, så det er ikke et område uden problemer.

    Men det ændrer ikke ved, at det ikke vil hjælpe eller forbedre noget at forbyde prostitution eller dæmonisere sexkunder. Hvis nogen føler sig presset ud i dette erhverv af øoknomiske grunde er løsningen den samme som løsningen på, at en del mennesker undlader at sige op fra jobs, der ikke bereder dem nogen glæde, nemlig at indrette samfundet så solidarisk, at ingen behøver ydmyge sig for at få mad i munden og tag over hovedet.

    Mht. prostitution er den bedste løsning i mine øjne en liberalisering, hvor alfonseriet afskaffes, ved at der lægges op til en kooperativ model:

    http://www.modspil.dk/politik/prostitution___legalize_it.html

    Men så tricket som du end har ret i, at det er, kan jeg ikke se nypuritanismen eller forbudsbølgen gavne nogen som helst. Heraf indlæggets “solidariske” overskrift.

  3. Nej, vi kan vel i princippet godt være enige om, at nypuritanismens forbydende holdning næppe hjælper noget.

    Men jeg har også oplevet, at selv det, man ville opfatte som meget frigjorte miljøer, har været meget puritanistiske i praksis. En af de gange, hvor jeg og min kæreste var i swingerklub, udviklede det sig ligefrem til en “anonyme swingere”-aften, hvor alle de tilstedeværende bortset fra os sad og snakkede om, hvordan de var nødt til at holde det hemmeligt, at de var nervøse for at møde nogen, de kendte, osv.

    På det tidspunkt røg det bare ud af mig, at hvis de mødte nogen, som de kendte, så ville det jo bare betyde, at deres bekendt også var swingere, og så var der jo netop ikke noget at være bekymret for. Det kunne de simpelt hen ikke sætte sig ind i. Det røg også bare ud af ejeren af swingerklubben, der stod i baren, at han var helt enig, og han fik det sagt på en måde, der afslørede, at han var tydeligt træt af, at folk havde så mange problemer med at være der. Men så gik samtalen over i, hvorvidt de andre kunne acceptere, at deres partnere var swingere, uden at de selv var med, og vi tre andre -- ejeren, min kæreste og jeg -- kunne ikke rigtig gøre andet end se måbende på overfor deres puritanske og moraliserende holdninger. På dette sted, på en swingerklub af alle steder, kunne de ikke have et afslappet forhold til sex. Så er der eddermame langt endnu.

  4. Og forresten: Hold nu op med alle de søforklaringer med “indlæggets ‘solidariske’ overskrift”. Vi ved godt, du ikke er 54 år. 😛

  5. Næh, jeg har heller ikke været gift i 30 år.

    Men faktisk valgte jeg overskriften i irritation over “moralisternes” argumentation, som tit kan stikke et forsvar for prositutionen med, at så er man nok selv sådan en, der køber sex -- folk som Vibeke Manniche og Manniche-kloner længere ude på venstrefløjen, f.eks. Balder Mørk Andersen.

    En indvending, som man lige så godt kan tage pusten af på forhånd. Lidt ligesom det korrekte svar på påstande om, at Barack Obama er muslim, ikke burde være, at det er han i hvert fald ikke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.