Almindelig høflighed ved reportage fra Mellemøsten

Hvis du er en kommentator eller journalist, der dækker Mellemøsten, er det vigtigt for dig at lægge dig disse regler på sinde:

Rule #1: In the Middle East, it is always the Palestinians that attack first, and it’s always Israel who defends itself. The name of this is “retaliation”.

Rule #2: The Palestinians are not allowed to kill Israelis. The name of this is “terrorism”.

Rule #3: Israel has the right to kill Palestinian civilians; the name of this is “self-defense” or “collateral damage”.

Rule #4: When Israel kills too many Palestinian civilians, the Western world calls for restraint. This is called the “reaction of the international community”.

Rule #5: Palestinians do not have the right to capture Israeli military, not even 1 or 2.

Rule #6: Israel has the right to capture as many Palestinians as they want (around 10,000 to date being held without trial). There is no limit; there is no need for proof of guilt or a trial. All that is needed is the magic word: “terrorism”.

Rule #7: When you say “Hamas”, always be sure to add “supported by Hezbollah, Syria and Iran”.

Rule #8: When you say “Israel”, never say “supported by the USA, the UK, European countries and even some Arab regimes”, for people (God forbid) might believe this is not an equal conflict.

Rule #9: When it comes to Israel, don’t mention the words “occupied territories”, “UN resolutions”, “Geneva Conventions”. This could distress the audience of Fox, CNN, etc.

Rule # 10: The Palestinians are always “cowards” who hide behind a civilian population that “they don’t care about”. If they (militants) sleep in houses with their families, the name of this is: “cowardice”. Israel has the right to annihilate the towns where they sleep using bombs and missiles. The name of this is “high precision surgical action”.

Rule #11: Israelis speak better English than Arabs. This is why we let them speak out as much as possible, so that they can explain rules 1 through 9. The name of this is “neutral journalism”.

Rule #12: If you don’t agree with these rules or if you favor the Palestinian side over the Israeli side, you must be a very dangerous anti-Semite.

I modsat fald risikerer du nemlig at skabe problemer for din TV-station eller avis eller ikke komme så hurtigt frem i verden, som du havde tænkt dig.

Link: Political Correctness – Rules of Democracy (via UrShalim)

10 thoughts on “Almindelig høflighed ved reportage fra Mellemøsten”

  1. Lignende regler gælder også ved mere indirekte, lokal omtale af Mellemøsten.

    For eksempel når DR ikke viser noget fra en fredelig demonstration med ca. 7000 deltagere, og flere folkevalgte politikere som talere -- men derimod viser klip fra en episode bagefter, der var mere aggressivt anti-israelsk.

    Det kaldes neutral journalistik og public service i dagens Danmark.

  2. Ja, det er et andet godt eksempel. Noget lignende så man til Luk Lejren-demonstrationen, hvor TV-Avisen begyndte med den melding, at politiet “måtte ty til” tåregas mod demonstranterne; hvor man jo kunne have valgt f.eks. at sige “brugte”. Men så havde det vel ikke været “objektivt” nok.

  3. Det var da sjovt. Mange af de journalister jeg har hørt, læst og set må have mistet den liste eller måske er den bare ikke kommet frem til dem.

    På youtube kan man endda finde en video hvor det fremgår at CNN (ja selveste CNN) afslører Israel-bias. Er det selvmodsigelse der batter? Og de forskellige journalister må have glemt listen når de valgte at sende billeder fra lidende mennesker fra Gaza-striben. Fy skamme Adam Holm, at han påstår at biasen er modsatrettet.

    Men det er vel et eksempel på polemisk debatorden. Du ved Agger, som vi har kigget på.

  4. Søren Svendsen:

    Glemmer du ikke, at der er rigtig mange, der stort set kun får deres nyheder gennem TV?

    Du har ret i, at man kan finde meget informativt stof på internet -- men kun hvis man selv leder efter det.

    Ting bliver ofte lagt på internet, fordi mainstream-medierne netop ikke bringer det.

  5. Hej Mogens

    Nej egentlig hentydede jeg med “se” til fjernsynet 🙂

    Men ja jeg er enig at der findes masser af ekstrainformation på nettet som mainstream-medierne ikke bringer. Og så skal man jo være omhyggelig med at udvælge dem. For netop “medierne” på nettet kan i den grad have en bias. Hvis man vælger én af disse medier, kan man netop falde i fælden med en meget ensidig “mediedækning”. DR havde vidt forskellige perspektiver på Israels offensiv i Gaza. Steffen Jensen må siges at være en af de mest objektive personligheder på trods af hans situation. og jf. ovenførte liste når det blev nævnt at Hamas brugte de civile som skjold blev det akkompagneret med et “ifølge Israel”. Hvilket ligger op til hvad de som journalister kan sige om sagen. De ved jo rent faktisk ikke om Hamas brugte de civile som skjold. Men hvis skal stole på “hodja”-bloggen var der en Hamas-politiker der under offensiven var ude og prise Hamas-krigerne for deres heroiske kamp og de civile fordi de beskytter Hamas eller noget lignende. Det var i hvert fald en blåstempling af at bruge civile som skjold. Jeg skal ikke kunne udtale mig så meget om TV2’s dækning.

    Medier laver selvfølgelig et valg ud fra de kilder de har til rådighed. I forhold til demonstrationen som du nævner ovenfor så ville situationen have været det samme med demonstrationer for andre ting. Hvis en masse demonstranter havde demonstrerede for lavere skatter og en lille gruppe af dem efterfølgende angreb skattekontoret ville der formentligt også kun blive vist billeder fra deres angreb på skattekontoret og ikke mens de stod stille og roligt foran Christiansborg.

    Hvis en person har reddet to mennesker og anden har dræbt to mennesker, og du kun har tid til den ene, hvilken vil du vælge? -- og så rettere hvilken under de normale medieomstændigheder ville blive valgt. Mit bud er nummer 2. Den med katastrofer, død og ulykke. Det var der i øvrigt et spændende indslag om forleden i deadline 2. sektion.

    Mvh.

    Søren Svendsen

  6. Hvis man skal tro hodja-bloggen” …

    Hodjas blog har så travlt med at hoppe på alle de halve vinde, der blæser fra den udenlandske højrosfære og den højreorienterede britiske presse (á la Daily Mail og Daily Telegraph), at man bestemt ikke kan eller skal tro på den.

    Generelt viderebringer de alt uden at checke det, når blot det er tilstrækkelig negativt på den velkendte måde … jeg skrev lidt om det i en kommentar her:

    Se blot, hvor mange “antimuslimske” ænder fra den britiske presse, “Hodja” er hoppet med på -- en britisk buschauffør stoppede for at bede og begyndte herefter at køre mod Mekka (nej, han gjorde ej), byrådet i Birmingham ville afskaffe selveste julen for at tækkes “muslimerne” (nej, de gjorde ej, det var et tåbeligt rygte fra Daily Mail eller Daily Telegraph), et andet britisk byråd ville forbyde Grisling (nej, de ville ej, det …).

    Så generelt vil jeg sige, at det at noget bliver bragt på Hodjas blog om noget taler imod, at det skulle være sandt. 🙂

  7. Søren Svendsen:

    Der er selvfølgelig ingen, der i den forstand kan stille krav til private, kommercielle medier, i kraft af ytringsfrihed og pressefrihed. Men man kan jo godt have en mening om standarden, f.eks. som indlægget her giver udtryk for.

    Derimod mener jeg faktisk, at public service kanaler burde lave anderledes TV, og forsøge at kompensere for det skæve virkelighedsbillede, der kommer ud af de private medier, fordi de går efter sensationerne. I dit eksempel med en demonstration for lavere skatter, mener jeg faktisk DR burde dække det, fordi det er et element i den fælles demokratiske offentlighed. Det kommer ikke sagen ved, hvad man selv mener om skattenedsættelser, eller at indslaget muligvis ikke ville være særlig “underholdende”. Af samme grund mener jeg, DR forsømmer sin opgave som public service organ, ved ikke at dække den fredelige demonstration med 7000 deltagere nævnt tidligere.

    Iøvrigt kan man vel risikere, at hvis INGEN medier dækker de fredelige demonstrationer, så får vi flere voldelige demonstrationer i fremtiden -- fordi det er den eneste måde at få opmærksomhed på. Det mener jeg faktisk vi skal bruge public service kanalerne til at lægge en dæmper på.

  8. Hej Mogens

    “Derimod mener jeg faktisk, at public service kanaler burde lave anderledes TV, og forsøge at kompensere for det skæve virkelighedsbillede, der kommer ud af de private medier, fordi de går efter sensationerne. I dit eksempel med en demonstration for lavere skatter, mener jeg faktisk DR burde dække det, fordi det er et element i den fælles demokratiske offentlighed. Det kommer ikke sagen ved, hvad man selv mener om skattenedsættelser, eller at indslaget muligvis ikke ville være særlig “underholdende”. Af samme grund mener jeg, DR forsømmer sin opgave som public service organ, ved ikke at dække den fredelige demonstration med 7000 deltagere nævnt tidligere.”

    -- jamen det er jeg fuldstændig enig med dig i. Min pointe var bare at grunden til at de ikke dækkede den fredelige del i nyhederne var fordi “katastrofe, brand og ødelæggelse” var/er mere spændende (selv pub. serv. kan også godt lide det sensationele), hvad enten det var en demonstration for lavere skatter eller for Gaza. Det skyldes altså således ikke en politisk observans. Og i den forbindelse hvis man skulle tro Uriasposten er DR jo netop den “ræverøde pladderfabrik”. Øjnene der beskuer. Personligt synes jeg at DR gør et generelt godt arbejde. Og jf. det debat-program som nævnt i min tidligere kommentar snakkede Ulrik Haagerup (eller hvad nyhedschefen i Dr hedder lige nu) netop om valget af nyheder og hvordan det også påvirker seerne, hvilket jo så leder os hen til din næste kommentar.

    “Iøvrigt kan man vel risikere, at hvis INGEN medier dækker de fredelige demonstrationer, så får vi flere voldelige demonstrationer i fremtiden -- fordi det er den eneste måde at få opmærksomhed på. Det mener jeg faktisk vi skal bruge public service kanalerne til at lægge en dæmper på.”

    -- det er da helt klart en fare. Og det var jo også meget oppe omkring ungdomshuset. Altså at det jo stort set var den eneste måde, ifølge nogen unge, at de kunne opnå at blive taget seriøst. Nemlig ved at brænde biler af mv. Men apropos Gaza havde de, så vidt jeg husker, en stærk demonstration der bliver vist i nyhederne. Nemlig den hvor de havde stillet omkring 1000 små kister ud på Rådhuspladsen.

    @ Agger “Så generelt vil jeg sige, at det at noget bliver bragt på Hodjas blog om noget taler imod, at det skulle være sandt.”

    -- det tror jeg gerne på. Og det illustrerer netop hvor farligt det kan være at vælge et enkelt internet-medie som sin eneste kilde til et emne eller bare generelt.

  9. Søren Svendsen:

    I fremtiden bliver det nok også i højere grad en journalistisk opgave at afsløre falske historier på internettet, mon ikke?

    Men samtidig er mainstream-medierne efterhånden rimelig meget påvirket af internettet, forstået på den måde, at man tager en historie op. I nogle tilfælde er man måske nærmest tvunget til det, fordi historien allerede cirkulerer i blogosfæren? Historien om “manden der blev kaldt perle/perker” er da vist et eksempel på dette?

    Forstået på den måde er internettet ret vigtigt for ytringsfriheden, synes jeg.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.