Dansk Folkeparti og uligheden

Som jeg før har argumenteret for er den klassiske højre-venstre akse i dansk politik så relevant som nogensinde før. Al den snak om værdipolitik og en ny tids politik, hvor sociale skel ikke er vigtige i politik mere, er ren retorik. Når det kommer til stykket har vi i Danmark en højrefløj, hvor DF markerer det mest ekstreme, de konservative lige efter og dernæst Venstre. Derefter kommer det Radikale venstre, Socialdemokratiet, SF og helt til venstre har vi så Enhedslisten. Partierne mest til højre vil tage fra de fattige og give til de rige – og omvendt helt til venstre. Denne opdeling har været gældende i de små 170 år parlamentarismen har virket i Danmark.

Jamen hov siger den forblændede tilskuer – Dansk Folkeparti snakker da konstant om folkepensionisterne? Og kæmper de svages sag. Og de har ret, så langt at Dansk Folkepati SNAKKER meget om de svage, og laver megen SYMBOLPOLITIK – eg. ældrechecken – der ikke har nogensomhelst reel indflydelse på de ældres økonomi eller den stigende ulighed. Dansk Folkeparti gør det som de konservative gjorde godt i 1900tallet – de kaster som kongen gjorde til fastelavn, guldmønter ud til folkemængden, mens de indkræver ekstra skatter som de fordeler til vennerne. Et tydeligt eksempel på at Dansk Folkeparti ligger til højre for V og K er da også at en af de allermest svage og udsatte grupperinger i Danmark – flygtninge og indvandrer, konstant bliver gjort fattigere af stort set alle DFs politisk-økonomiske forslag.

Når Venstre og de Konservative kommer med deres rødvinsreform disse dage, er der altså mange gode grunde til at frygte det værste. Det er lige nu et skatteudspil der giver den rigeste procent ca. 180.000 kroner årligt i skattelettelser – og koster alle på overførselsindkomst rigtige mange penge, da de ekstra udgifter de danske firmaer får, naturligvis øger prisen på hyldevarer. Det grønne figenblad regeringen dækker sig bag, er så tyndt at det er pinligt. Eller snakken om at der skal være mindre skat på arbejde. Faktum er at skatteudspillet er en ufinanseret skattelettelse til de danske millionærer –  finanseret af folkepensionisterne. Og at Dansk Folkeparti ikke kan vente med at skrive under på den. De skal bare lige have nogle flere figenblade op – så deres vælgere ikke opdager at de er et højreekstremt parti.

link til pludseligt socialdemokratisk klarsyn

link til Pia Kjærsgaards insisteren på at være et højreekstremt parti

2 thoughts on “Dansk Folkeparti og uligheden”

  1. I min families økonomi, hvor jeg ganske vist er højtlønnet, men hvor min kæreste samtidig er studerende, og vi således har noget, der ligner en gennemsnitsindkomst, får vi nogle få tusinde ud af det om året. De generelle prisstigninger vil mere end æde disse penge. Vores nettogevinst af skattepakken er -- ligesom ved tidligere skattelettelser -- negativ, og så har jeg ikke engang indregnet, hvordan forholdene i mine børns børnehave og skole er blevet værre i den endda korte tid, vi har haft børn i de pågældende institutioner. Jeg vil nødigt tænke på, hvor hårdt det vil ramme de familier, der i øjeblikket er fattige, og hvordan det kommer til at gå ud over deres børn.

    Dansk Folkeparti er i sin formulerede politik længere til venstre, rent fordelingsmæssigt, end Venstre og de Konservative, men det er helt korrekt, at f.eks. pensionisterne så rigeligt selv kommer til at betale for deres ældrechecks i praksis. Dansk Folkepartis “mere sociale” position er helt klassisk for fascistiske partier, der har hævdet at støtte under- og middelklasserne, men i praksis har vist sig støttende omkring korporatistiske og kapitalistiske interesser i stedet. Dansk Folkeparti har kun ét politisk mål, og det er fremmelsen af nationalistiske, racistiske interesser. Alt andet, hvad de hævder eller foretager sig, er til forhandling, såfremt det kan fremme dette politiske mål.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.