Det tragiske ved udviklingen i danske politik de sidste 10-12 år er at man som danske vænner sig til DF og cos racistiske sprogbrug og dermed til sidste bliver døv for den. Men engang imellem kommer der udenlanske udtalelser, der virker absurde, men i virkeligheden er spejlinger af DFs sprogbrug. Se blot den populistiske brasilianske præsident Lula, der giver hvide mennesker det glatte lag:
“Det er en (finans)krise som er skabt og fremmet af en irrationel opførsel af hvide mennesker med blå øjne, som før krisen gav indtryk af at vide alt, men som nu viser, at de ingenting ved”
Brasiliens præsident uddybede, at han ikke kender sorte eller indfødte bankdirektører. Derfor skal den del af menneskeslægten, som ifølge Lula er hårdest ramt af krisen, heller ikke betale for krisen.
Præsidenten har naturligvis fuldstændig ret – det er kun hvide mennesker der står bag finanskrisen, men som almindelig dansker må man naturligvis ryste på hovedet af tåbelighederne. Ligesom alle almindelige muslimer må ryste på hovedet hver eneste gang Pia Kjærsgaard udtaler sig om muslimer.
Mon Lula begynder at bede alle hvide mennesker om at tage afstand fra finanskrisens bagmænd? Ligesom de fleste danskere efterhånden kræver at alle muslimer tager afstand fra islamistisk terror? Logikken er fuldstændig parrallel.
Link til populisme i Brasilien
… hvad der gør populismen til at tage at føle på er, at Lula selv er hvid, selvom han vist ikke har blå øjne. Men han regner muligvis ikke sig selv for hvid, eftersom han er fra en fattig familie og dermed opvokset i de “ikke-hvide samfundsklasser”.
Oversat til samfundsklasser giver udsagnet i hvert fald mere mening -- lad bankdirektøren med kæmpevilla og 60 millioner i bonus betale sin del før alle dem, der i forvejen kæmper for at få til dagen og vejen.
Det er klart hudfarven der er årsagen.
Men hvad med f.eks. Japanerne og Kineserne?