Politikens nyhedsredaktion – afdelingen for journalistisk bundskrab

Der findes mange eksempler på rystende dårlig journalistik i Politiken – faktisk uhyggeligt mange. VHS har været meget efter dem, og det har de sandelig også fortjent.

I går var ingen undtagelse. Hovedhistorien var både på Internettet og på forsiden af den trykte avis, at “Danskerne er vilde med kokain” – intet mindre.

Jeg syntes ikke, det helt stemmer med mine egne erfaringer med “danskerne”, så jeg besluttede mig for at læse lidt videre for at se, hvad denne bombastisk generaliserende overskrift mon dækker over. Læser man videre ned i selve artiklen vil man se, at det handler om, at der statistisk set indtages mere kokain i Danmark end i en række andre lande, “vi sammenligner os med”.

Således har 6% af unge under 25 (og over 18, må man formode) prøvet at tage kokain inden for det seneste år. Og det er den oplysning, der har fået journalisten eller redaktionssekretæren til at konkludere, at “danskerne er vilde med kokain”.

Men er der da slet ikke nogen, der synes, at de alle 94% af unge under 25, der ikke har prøvet at tage kokain inden for det sidste år, må veje tungere? Overskriftens proklamation af, at danskerne som samlet størrelse skulle være “vilde med kokain” er altså (og naturligvis) rent vrøvl.

Men er det ikke lige meget? Jeg er ikke sikker. Politiken skulle engang forestille at være en relativt seriøs avis, men ikke desto mindre spirallerer den altså glad og gerne ned i et tegneseriesprog, hvor ingenting åbenbart betyder eller behøver at betyde noget som helst – og det er vel at mærke dette tegneseriesprog, der fylder mediebilledet, og som vi formodes at tale om ubetydelige ting som verden og fremtiden og hvilke samfund, vi gerne vil have, ud fra. Og forudsætningen for denne kommunikation er åbenart, at alt kan reduceres til rent vrøvl, hvis bare det lyder smart nok.

Og så er der selvølgelig heller ikke nogen, der gennemskuer alle afledningsmanøvrerne og begynder at stille alvorlige spørgsmålstegn ved, hvad der foregår, og det er jo alt sammen meget praktisk. “Danskerne” er jo så dumme og godtroende, eller i hvert fald mindst lige så dumme og godtroende som deres dumme og overfladiske journalister vil gøre dem.

12 thoughts on “Politikens nyhedsredaktion – afdelingen for journalistisk bundskrab”

  1. Jeg synes nu, det er et mere generelt problem, det med misvisende overskrifter. Årsagen er vel som regel et kommercielt behov for at sælge flere aviser, men det har desværre også smittet af på mange ikke-kommercielle medier. For eksempel forekommer det også på siden “videnskab.dk”

    Selvfølgelig kan en overskrift aldrig være helt præcis, men netop derfor er det vigtigt, at den ikke er direkte vildledende.

    Jeg lægger selv stor vægt på det med overskriften. Hvis jeg finder en overskrift vildledende, så undlader jeg f.eks. at linke til artiklen -- med mindre det netop er for at kritisere dette (som i dit indlæg her).

    Hvis den artikel du nævner bliver oversat til engelsk (hvad Politiken af og til gør) så kunne udlændinge helt klart få et noget skævt indtryk af os danskere.

  2. En, der ikke er misvisende,generaliserende og forkert. “Stigende forbrug af kokain bekymrer”, kunne man for eksempel skrive. Men jeg ville nok i det hele taget have vinklet historien helt anderledes.

  3. Sikke dog en pitnicker!

    Hvis forbruget af kokain er stigende i Danmark som sådan, og hvis der virkelig er en-eller-anden-vigtig, der udtrykker bekymring over denne udvikling, ville den oveskrift vel være meget dækkende. Hypotetisk, selv om det er, hvad der gives udtryk for i artiklen.

  4. Jeg forsøger blot at påpege, at det er vanskeligt at formidle komplekse problemstillinger i overskriftsform bedre, end det gøres af ”Politikens nyhedsredaktion -- afdelingen for journalistisk bundskrab”.

  5. … og jeg forsøger blot i al uskyldighed at påpege, at det ikke er svært at finde overskrifter, der dækker meget bedre end den faktuelt forkerte og tåbeligt altinklusive/nysproglige “Danskerne er vilde med kokain”. Det er faktisk meget nemt, hvilket viser sig ved, at jeg allerede er kommet med én.

    Opgave til læseren: Find ti andre overskrifter, der fænger, ikke vildleder og dækker bedre end “Danskerne er vilde med kokain”. der er minuspoint til den, der foreslår: “VI er vilde med kokain”. 🙂

  6. “Hvilken overskrift ville du selv vælge, hvis ansvaret var dit?”

    My headline would read:

    “Very few people calling themselves Danish have taken cocaine and out of the few that have, most have only taken substandard cocaine. But they still thought it more exciting than beer.”

    But I think Politiken’s headline was more attention grabbing 😉

  7. Attention grabbing and stupid, unfortunately. Anyway, you didn’t approve my lengthy comment on your Denmark Montage posting yesterday. I have become so persona non grata. 🙂 Or maybe it got in the spam filter.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.