Danmark har næsten besluttet at udvise danskeren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien for en våbennedkastning i midten af 90erne, som han risikerer dødsstraf for.
Udvisningen vil i givet fald blive fulgt af en “diplomatisk garanti” om, at afsoningen skal ske i Danmark og han ikke idømmes dødsstraf. Men hvad er denne garanti mon værd?
Ikke nødvendigvis noget, læser vi i Information – de indiske domstole er nemlig ikke bundet af regeringsmyndighedernes beslutninger eller garantier:
Indieneksperten og tidligere RUC-lektor Stig Toft Madsen peger på, at det indiske retssystem er mere aktivt i forhold til regeringen, end vi er vant til Europa. Det kan ifølge Madsen betyde, at betingelserne i den diplomatiske garanti ikke uden videre kan indfries.
»Ét er, hvad man vedtager på embedsmandsniveau, men retten har også noget at skulle have sagt, og den har i stigende grad blandet sig siden 70’erne,« siger han.
De såkaldte public interest litigations gør det muligt for borgere at anlægge en sag ‘på almenvellets vegne’, som højesteret kan tage op. Og det er ikke utænkeligt: »En nationalt sindet bengaler kan bede højesteret tage stilling til, om regeringen kan afskrive det indiske retsvæsen retten til at idømme Holck dødsstraf eller bestemme, at han skal afsone i Danmark.«
I så fald skal regeringen godtgøre overfor Højesteret, at garantierne stemmer overens med forfatningen …
Og hvis det skulle være så uheldigt, at de ikke gør? Ja, det er jo bare ærgerligt. Især for Niels Holck. Jeg finder det ærligt talt rystende, at man så meget som overvejer at udvise en dansker til Indien på det grundlag.