Skattelettelser til de rigeste er årsagen til finanskrisen – ikke løsningen

Finanskrisen i USA har sit udgangspunkt i spekulationer i gældsbreve – lavet som konsekvens af George Bush´s 1.2 trillioner store skattelettelse til de allerrigste. Disse enorme mængder penge der trillede ind i lommerne på de superrige, blev naturligvis sat der hvor chancen for fortjeneste var størst – i den større og større boligboble(se en grundigere gennemgang her). Til sidste eksploderede boblen – og konsekvenserne kan vi nu alle se.
Højrefløjen har indtil nu forsøgt at vaske hænderne med dumhedsargumentet – de vidste ikke noget. Årsagen til finanskrisen er alt for kompliceret – de har intet ansvar. Hvis skylden altså ikke bliver skudt på de sorte.
I øvrigt – lidt kuriøst – de samme argumenter de brugte da der manglede masseødelæggelsesvåben i Irak.
Faktum er det dog at den manglende opsparing, koblet med en fuldstændig ustyrlig mængde penge til spekulation i risikable projekter fik den globale økonomi i knæ. Men i stedet for at gå igang med en grundig selvransagelse, holder højrefløjen sig stædigt til løgnen og (i Danmark) magten. Og nu har de tilmed foreslået at ufinancerede skattelettelser i topskatten er en løsning på finanskrisen(sic!). Socialdemokraterne i Danmark har dog (nogenlunde) fatte problemstillingen. Skattelettelser vil blot gå til stigende opsparing (hvad der også er brug for), men hvis man vil have gang i hjulene må det offentlige igang. Arbejdsløsheden hos håndværkere rammer snart 10% og samtidig forfalder skoler, jernbaneskinner og kloakvæsen – det er næsten for nemt.
Sidst men ikke mindst må staten naturligvis også gøre noget ved at bankerne tilsyneladende er ligeglade med at Nationalbanken sætter renten ned – de sluger blot den øgede fortjeneste og giver pengene til aktionærene. Altså må staten naturligvis sætte gang i konkurrencen på området, fx ved selv at begynde at låne penge ud til den markedsrente man ønsker.
Hvad er Foghs svar på disse socialdemokratiske ideer?
Den sædvanlige blanke afvisning – “Udspillet er noget panikagtigt” – ja tak Fogh – du og dine har smadret økonomien – nu panikker vi andre. Om statslån til private “Det må jeg absolut fraråde. Staten er ikke egnet til bankvirksomhed.” – Staten kan vel kun være bedre end de private banker der er skyld i hele miseren? og til sidst: “Vi følger den økonomiske udvikling tæt” – Tak Fogh – gid du havde gjort det for bare et halvt år siden…

link til socialdemokraternes udspil
link til Foghs idioti

Khader: Eksporter dansk racisme!

Naser Khader – Karen Jespersens lille skødehund – er nu begyndt at gø i Sverige. Han er citeret for følgende i en svensk gratis avis:

“I al stilfærdighed vil jeg sige, at I har brug en Mohammed-tegningskrise. Ikke, at jeg ønsker for jer, at der er nogen, som tilfældet i kølvandet på den danske Muhammed-krise, skal miste livet. Men man får luft i debatten, og der er nogle absolut ‘eye openers’ forbundet med det“.

Det er da sødt at Khader ikke mener at der ligefrem skal dø folk i de muslimske lande for at han og DFs holdninger kan få plads i dagspressen. Khader fortsætter:

“lad mig give nogle eksempler: Engang så jeg en chef for en tv-redaktion sige, at de havde taget en beslutning om ikke at vise negative historier om indvandrere. Hvis en indvandrer har slået en ned, hvad er så problemet i at sige, at det var en med indvandrerbaggrund?”

Kære Khader, nu skal jeg forklare dig hvad problemet er. Du er jo som vi har set en del eksempler for tiden måske ikke den skarpeste i kniv i skuffen, så lad mig skære det helt ud for dig:
Der er ingen grund til at sige at det var én med indvandrerbaggrund, da det ikke er relevant – og i længden farligt!
Lad mig give et andet eksempel for at skære det ud i pap. Forestil dig at hver gang der var en korruptionsskandale i finanslivet, at man så gjorde en pointe ud af at fortælle om finansmanden var jøde? Eller om hans forældre var jøder? Eller om én af hans bedsteforældre var jøder? Så kunne man definere finansmanden som af jødisk baggrund i masser af tilfælde.
Hvad er problemet her Naser? Hvis du stadig ikke har fattet det, så er det at man ved at gøre den slags indirekte skaber nogle myter der skader en gruppe mennesker. Og da vi har nogle ret skidte eksempler i europæisk historie med konsekvenserne af den slags myter. Vi snakker udryddelselejre og etniske udrenselser.
Derfor bør man ikke gøre den slags Khader – hvad man burde gøre var at relatere forbrydelserne til bagmandens økonomiske baggrund. Så kunne man se at 9 ud af 10 af voldsforbrydelser bliver foretaget af folk der kommer fra en fattig baggrund – og måske gøre noget ved uligheden. Vi kan lære meget af Sverige – og Khader kunne lære rigtig meget.

Link til Khaders idioti

Den overlegne kristne kultur

Næste gang i hører om de barbariske muslimer og den overlegne kristne kultur, kan I jo linke til denne historie:

Plejefar krænkede Flygtningebørn

En 52-årig mand fra Skælskør blev i dag i Østre Landsret idømt fem års fængsel for gentagne seksuelle overgreb, daglig vold og blufærdighedskrænkelser mod tre små flygtningebørn, han var plejefar for.

Link til skik følge eller land fly?

Fogh protesterede over USAs behandling af fanger – og sendte flere afsted…

Ét af de største politiske fejlgreb herhjemme de sidste år har været oppositionens svagheder når det gælder kritik af Foghs støtte til USAs krig mod terror. Eller rettere sagt, det torturvælde som USA under George Bush havde opbygget. Officielt var Fogh og regeringen imod tortur og kz-lejre – i praksis fodrede de den amerikanske torturfabrik med fanger.

På trods af disse klare konflikter har oppositionen ikke formået at pille regeringen ned – selv den klokkeklare dokumentarfilm “Den hemmelige krig” blev ikke udnyttet – det endte i skænderi om nogle skuldermærker og næsepilleri.

Der kommer dog flere og flere nye informationer frem om regeringens store bedrag – således kan det nu afsløres at regeringen sammen med EU afleverede en officiel protestskrivelse mod USAs behandling af fanger – hvorefter Fogh godkendte udlevering af flere – tydeligvis helt bevidst om at de blev sendt direkte til torturkammeret.

Fogh afviser naturligvis sagen – “der er intet nyt” udtaler han – og det har han jo sådan set ret i. Det står stadig klokkeklart at regeringen overtrådte alle konventioner og udleverede fanger til et land, de vidste ville tortere dem.

Om oppositionen kan få noget særlig ud af sagen er naturligvis tvivlsomt. Fogh er jo støttet af Dansk Folkeparti der støtter tortur af muslimer. Men mon ikke sagen får alarmklokkerne til at ringe hos nogle anstændige konservative?

link til Foghs løgne

Obama lægger hårdt ud

“Krigen mod terror” rulles næsten hele vejen tilbage på Obamas andendag som præsident. Bush-regeringens krig mod terror og de mange menneskerettighedskrænkelser i Guantánamo og diverse hemmelige fængsler kan snart være fortid.

Mere i The Guardian:

Barack Obama embarked on the wholesale deconstruction of George Bush’s war on terror, shutting down the CIA’s secret prison network, banning torture and rendition, and calling for a new set of rules for detainees. The repudiation of Bush’s thinking on national security yesterday also saw the appointment of a high-powered envoy to the Middle East.

Obama’s decision to permanently shut down the CIA’s clandestine interrogation centres went far beyond the widely anticipated move to wind down the Guantánamo Bay detention centre within a year.

He cast his scrapping of the legal apparatus set up by Bush as a way for America to reclaim the moral high ground in the fight against al-Qaida.

“We are not, as I said during the inauguration, going to continue with the false choice between our safety and our ideals,” Obama said at the signing ceremony. “We intend to win this fight. We are going to win it on our own terms.”

In a sign of the sweeping rejection of the legal standards set by Bush, officials briefing reporters at the White House yesterday said the new administration would not be guided by any of the opinions on torture and detainees issued by the justice department after 11 September 2001.

Instead, Obama, in three executive orders, renewed the US commitment to the Geneva convention on the treatment of detainees.

Der er endnu et stykke tilbage at gå, således er den berygtede Patriot Act stadig  i kraft.

Obama træder nu også ind i Mellemøst-konflikten og opfordrer Israel til at åbne Gazas grænser til omverdenen. Således Politiken:

»Nu må vi vise en udstrakt hånd til de, som søger fred, og som led i en varig våbenhvile bør Gazas grænser være åbne for at tillade, at nødhjælp og varer kan strømme«, sagde Obama, da han udpegede to veteraner til særlige udsendinge i Mellemøsten, Afghanistan og Pakistan.

Udtalelserne er dog foreløbig vage, og her er der endnu længere tilbage at gå. Mellemøstkonflikten er i det hele taget et meget farligt område for Obama at bevæge sig ind på. På trods af disse “men’er” er det svært at sige sig fri for en vis tilfredshed med, at Obama så hurtigt begynder at lægge afstand til Bush-æraen.

Det er i hvert fald meget, meget vigtigt, at man tager et opgør med den udbredte brug af tortur og drab på civile i “krigen mod terror”. Nu venter vi bare på retssagerne.

Kan vi leve uden Congo?

Fotograf Jørn Stjerneklar har en fremragende og rystende kronik i Politiken om forholdene i Congo:

»Tutsi-babyer er intet værd. De tog babyerne fra deres mødre, og så dræbte de kvinderne. Det var en ung mand, der havde babyerne. Han kom med dem i en kurv, som han bar på hovedet. Han bragte dem til grisene. De holdt grise. Babyerne var meget små, og der var rigtigt mange grise. På den her måde skulle spædbørnene mærke Tutsiernes smerte. De fodrede svinene med babyer. »Har du set det hér?« De pegede, når en gris tyggede en baby«.

Luften står stille og tiden stopper. For os begge. Flashbacks til folkedrabet i Rwanda kører i to mentale biografer. I min bif er filmen kun forbudt for børn under 18. Den lille kvinde foran mig kører en film på sit indre lærred, der ikke tåler at blive vist for nogen. (…)

Kommer der en dag, hvor vi påtager os det ansvar, vi historisk har, for at skabe fred i Congo – det rigeste jordlod på kloden?  Jeg tvivler.

Men næste gang du sidder foran din PC, så tænk på Congo. Forestil dig, at det coltan, fabrikanten har brugt i din computer, er vasket i blodet fra millioner af døde mennesker.

Når du taler kærligt til din elskede i din mobiltelefon, så tænk på Congo. Forestil dig svedige unge mænd, der knokler under pres fra bevæbnede hooligans med at få hevet så meget coltan ud som muligt. Så du igen kan købe den nyeste mobilmodel.

Link: Congobajere, krig og kannibaler

Myten om den ‘humane’ integrationsminister

Informations Rune Lykkeberg har en udmærket artikel, hvor han demonterer myten om Birthe Rønn Hornbech som den “humane” borgerlige. Lykkeberg betegner i stedet Rønn Hornbech som opportunistisk “modløber”:

Inden valget i 2001 blev hun ikke regnet for en humanistisk heltinde i udlændingespørgsmålet. Dengang var hun radikal strammer og lovede, at specifikt tyrkere, somaliere og pakistanere skulle rammes af den nye lovgivning. Anders Fogh Rasmussen blev som Venstres formand nødt til at tage offentligt afstand fra hende og forsikre, at man naturligvis ønskede at behandle alle borgere lige og retfærdigt.

Dengang var Birthe Rønn Hornbech arkitekt bag Venstres udlændingepolitik, som Bertel Haarder som den første integrationsminister kunne bruge som udgangspunkt for stramningerne i 2002. Senere lagde hun sig på den anden side af sit eget parti og begyndte at kritisere de fanatiske anti-muslimer i Dansk Folkeparti. Men i 2001 var det hende selv, der påkaldte sig international opmærksomhed for sine rabiate udfald.

Birthe Rønn Hornbech var en succes som modløber. Hun havde ikke noget forvaltningsansvar som minister, hun kunne sige, hvad hun ville, det tilfredsstillede dem, der ønskede modsigelse, det udfordrede den topstyrede konsensus og bidrog til den almindelige underholdning i offentligheden.

Lykkeberg er ikke den første til at bemærke Rønn Hornbechs opportunisme. Preben Wilhjelm gav f.eks. i 1999, i et interview i tidsskriftet Faklen, en noget anden karakteristik af integrationsministerens “retspolitiske integritet”:

Det er vildt overdrevet, at hun er blevet Grundlovens forsvarer, bare fordi hun i modsætning til sit parti stemte imod Tvindloven. Faktisk stemte hele venstrefløjen imod Tvindloven og begrundede det med, at der formentlig var tale om et grundlovsbrud.

Birthe Rønn Hornbech har selv været lige så tæt på et grundlovsbrud med sit krav om et rockerforbud, som Rigsadvokaten måtte opgive efter at have brugt syv millioner kroner og tolv mennesker i halvandet år bare for at undersøge, om man kunne lave et forbud inden for rammerne af Grundloven. Men enhver, der gider at læse Grundlovens paragraf 78, kan se, at det er mere end tvivlsomt.

Hvis rockerne har begået noget ulovligt, skal de dømmes efter den almindelige straffelov – sådan er dét. Man skal være påpasselig med pludselig at udtynde Grundloven eller indføre landets første foreningsforbud.

Rønn Hornbech har brudt FN-pagten og Grundlovens paragraf 19 ved at støtte militæraktionerne mod Jugoslavien. I alle disse tilfælde har kun venstrefløjen stået vagt om Grundloven og vore internationale forpligtelser.

Men det er altid hende, som de hiver i medierne og kalder bannerføreren for Grundloven. Det er lidt mærkeligt, ikke?

Lykkeberg forklarer begrebet “modløber” med henvisning til Kierkegaard: “En taler på en Folke-Forsamling siger: Jeg beiler ikke til noget Bifald (almindeligt Bifald!), jeg vil blot Sandheden (Bifald fra Venstre) jeg gaaer den lige Vei uden at se til hverken Høire ell. Venstre (Bifald fra Høire og Centrum) osv.

Og det forklarer også, hvorfor Rønn Hornbech har været så populær som modløber: Hun er imod, men hun er ikke sådan rigtig imod, og det gør hende langt mere ufarlig. Selv nok så hård kritik af  udlændingelov og retspolitik er trods alt lettere at acceptere, når den kommer fra en af lovens egne arkitekter, end hvis den kommer fra en retspolitisk tænker som Wilhjelm.

Modløberens kritik er kritik light, som med Lykkebergs ord “bidrager til den almindelige underholdning i offentligheden” uden at sætte nogen fundamentale spørgsmålstegn ved noget som helst.

Hvis folk kan nøjes med at diskutere farven på postkasserne i fængslet, kan vi måske slippe for hele diskussionen om, hvorvidt der overhovedet burde være et fængsel. Og derfor vil en populistisk modløber som Hornbech altid være mere populær end en ægte kritiker som Wilhjelm i et mediebillede, hvor overflade og  kommentatorspin har forrang for politisk substans.

Link: Da modløberen blev minister