Må man gerne lyve for Folketinget?

Hvis man altså er minister?

Birthe Rønn Hornbech står ikke så hårdt på folks rettigheder efter loven, som hun burde, og hun lyver også gerne for Folketinget om det, skriver Politiken:

[Da hun i maj underrettede Folketinget om reglerne], undlod hun at fortælle, at to ugers arbejde i et andet EU-land efter alt at dømme er nok til, at danskere kan få deres udenlandske ægtefælle med sig hjem.

Den 16. maj var ministeren i folketingssalen, hvor hun netop blev spurgt til disse regler, men ministeren svarede:

»Man kan ikke sige, at en eller anden bestemt frist udløser en opholdstilladelse. Det får man mig ikke til at sige, og sådan er det«.

Men det svar er i strid med, at Birthe Rønn Hornbech dagen forinden i et mailsvar fra Udlændingeservice havde fået oplyst, at »det er normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed og i minimum 10-12 timer ugentligt«.

Birthe Rønn Hornbech er måske ved at få problemer, hvilket ikke kan undre, ministrenes pligt til at informere Folketinget om, hvad der foregår, taget i betragtning.

Men det er jo ikke bare det: Hvad er egentlig konsekvensen af ministerens tilbageholdenhed med at oplyse om de rigtige regler for dem, det går ud over, nemlig de dansk-udenlandske ægtepar, der ikke kan få lov at bo i Danmark? Og hvem tror man, man gavner, ved at nægte danske statsborgere at bo i deres eget land med deres familie?

“Magtmisbrug” er vist det eneste ord, der kan beskrive regeringens og ministerens adfærd i denne sag.

Se også: Den danske Nürnberg-lov

14-årig dyrlægesøn udvises som “uintegrerbar”

Ahmet, den 14-årige søn af dyrlæge Nevzat Barut fra Tønder, har modtaget et brev fra “Udlændingeservice” om, at han er nødt til at forlade landet, fordi han er “uintegrerbar”.

Amila Bosnae refererer:

Ingen fra Udlændingestyrelsen har nogensinde mødt Ahmet, men man har i papirerne kunne læse sig til, at drengen havde tilbragt de første 13 år af sit liv hos sin mor i Tyrkiet. Så spiller det ingen rolle, at han taler dansk, går i skole og til fodbold uden at nogen af hans kammerater eller lærere på noget tidspunkt havde opdaget, at drengen var uintegrerbar.

Ahmet går på den samme skole, jeg i sin tid begyndte i, da vi fik lov til at komme i en dansk folkeskole. Han har den samme tysklærer, som jeg havde. Han sidder i de samme lokaler, som jeg sad i, cykler på de samme stier, jeg cyklede på – men åbenbart i et helt andet land, end jeg gjorde. Jeg var 12, da jeg kom til Danmark, han 13. Jeg var et barn, han et integrationsproblem.

“Vi finder således ikke, at du under din opvækst i Tyrkiet kan antages at være blevet præget af danske normer og værdier i en sådan grad, at du har eller har haft mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for vellykket integration her i landet,” lyder beskeden fra Udlændingestyrelsen.

Så ingen, der ikke er vokset op her i landet, kan forventes at være “integrerbare”, hvis de flytter hertil som 13-årige? Gælder det også, hvis de flytter hertil fra Canada eller Australien, eller rammer det kun folk fra Tyrkiet og andre “brune” lande.

Er den eufemistisk navngivne “udlændingeservice” nu åbent og erklæret racistisk, eller handler det om at beskytte den danske “stamme”? Hvad er det for nogle metafysiske “danske normer og værdier”, som man ikke kan lære, hvis man først flytter hertil som 13-årig?

Som sagt, jeg er målløs, kort og godt. Håber, sagen ikke får lov til at ende dér.

Ytringsfrihed på tværs af grænser

Denne sag lyder højst problematisk, må man sige:

Retten i Helsingør har fængslet to mænd, som tyskerne anklager for at udsende ulovlig musik.

Mændene mistænkes af de tyske myndigheder for at sælge stærkt højreorienteret musik til aftagere syd for grænsen.

Det har fået statsadvokaten i Frankfurt til at begære de to – en dansker og en tysk statsborger – udleveret.

Statsadvokaten har udstedt en europæisk arrestordre, der medfører, at de to kan udleveres, uden at retten skal tage stilling til, om de har overtrådt dansk lov.

Bør man overhovedet kunne straffes for at “udbrede racistisk musik”? Og hvor går grænsen, i så fald? David Bowie er kun én blandt mange populære musikere, der har flirtet med grimme ting.

Er der ytringsfrihed, hvis man kan blive straffet for at udbrede musik med en bestemt politisk holdning? Og bør danske statsborgere kunne udvises til Tyskland, uden at retten tager stilling til, om vedkommende har overtrådt dansk lov? Og selvom de så har, bør en dansk statsborger overhovedet kunne udleveres for at “udbrede musik”? Der er et eller andet her, som ikke stemmer.

De tyske myndigheder er ikke helt så imødekommende eller konsekvente i det spørgsmål:

I en anden sag nægter Tyskland paradoksalt nok at udlevere en dansker med tysk statsborgerskab, Søren Kam, som de danske justitsmyndigheder kræver udleveret for krigsforbrydelser under den tyske besættelse. Tyskerne anser hans krigsforbrydelser for at være forældede.

Ikke destomindre optræder Søren Kam på den internationale liste over de fem mest eftersøgte nazi-krigsforbrydere.

Kam var involveret i et drab på en redaktør og var efter de foreliggende oplysninger med til at skaffe navne og adresser på de danske jøder, som tyskerne ville sende til dødslejrene.

Men Kam er jo også kun eftersøgt for mord – herregud! Men “udbredelse af racistisk musik”, det er altså nok til en europæisk arrestordre? Man undres!

24-års-reglen, den danske Nürnberg-lov

Filminstruktøren Christian Braad Thomsen har et skarpt indlæg om 24-års-reglen i dagens Information:

I 1930’erne hindrede Nürnberglovene ariske tyskere i at gifte sig med jøder, hvis de fortsat ville bo i Tyskland. Den danske 24-årsregel er det første eksempel siden Nürnberglovene på, at statsmagten sender unge i eksil, hvis de gifter sig med tilsvarende uønskede elementer.

Siden Anders Fogh Rasmussen tilsluttede sig den amerikanske krig i Irak, er det blevet acceptabelt, at politiske beslutninger begrundes med løgne. Derfor har mange også vænnet sig til løgnen om, at 24-årsreglen er nødvendig for at forhindre tvangsægteskaber. Det gør den ikke. Derimod forhindrer den unge danskere i at gifte sig med den, de elsker, hvis de fortsat vil bo i Danmark

Endnu tør Enhedslisten og Radikale kæmpe mod uretten. Men ellers har politikere i dag ingen intentioner om at stille sig i spidsen for nytænkning. De vil ikke lede, men underkaster sig de mest nedrige tendenser i folket, selv når politikerne regner med, at der er et flertal for en nazistisk lov. Det er dybt tragisk for et retssamfund, at selv oppositionen ikke længere tør tale løgn og uret af frygt for aldrig at komme til magten.

Amen, havde jeg nær sagt. 24-års-reglen og tilknytningskravet repræsenterer en form for apartheid eller diskrimination, som simpelt hen burde være uacceptabel i et moderne samfund, og til sammen forhindrer de mange danskere i at bo i Danmark. Det er simpelt hen en skændsel.

Link.