Big Mother – overvågningssamfundet får fuld skrue

Atsrid Frøssing, som er er landsvinder i Mangfoldighedskonkurrencen 2009 og student fra Københavns åbne Gymnasium 2009, giver i  en kronik i Politiken en indtrængende beskrivelse af det overvågningssamfund, der opbygges i dette år – og giver mange gode eksempler på, hvorfor det ikke bare er uskyldige småting, der registreres:

Hvert år bliver du registreret 1200 gange. Dine søgeord bliver kategoriseret, dine sms’er arkiveret og din gøren og laden dokumenteret. Når du en kold vinteraften venter på toget, ved du, at nogen er med på en kigger. Når du tanker benzin på den lokale tankstation, ved du, at kameraer holder øje med dig.

Selv når du surfer privat på internettet, bliver dine søgeord og foretrukne hjemmesider logget.

I en populærkultur, hvor dét at være kendt er lig succes, er det mærkværdigt at tænke på, at ingen i det senmoderne samfund er anonym. Big Mother-samfundet er nemlig et samfund, der omklamrer sine borgere i tryghed i form af overvågning i en grad, selv George Orwell næppe ville drømme om.

Han kunne naturligvis heller ikke vide, at hans berømte bog ’1984’ snarere burde hedde ’2001’. Det var nemlig året, hvor verden vendte. (…)

Med terrorpakke II, som blev vedtaget i 2006, er registreringen steget eksplosivt. Trafikdata registreres, når vi går på internettet eller taler i telefon. PET kan med henvisning til terror uden domstolskontrol få udleveret data om borgeren. Endvidere har PET lov til at aflytte personer med perifer kontakt til en mistænkt.

Især det sidste har vakt stor debat. Under sloganet: »Har du talt med din grønthandler i dag?« lancerede Amnesty International en kampagne, hvis pointe var den simple, at hvis man som privatperson havde talt med en terrormistænkt grønthandler, har PET mulighed for at overvåge og aflytte én – uden en dommerkendelse vel og mærke.

Hvor langt skal vi gå i terrorbekæmpelsens hellige navn? Er overvågning blot det naturlige svar på den terrortrussel, som den vestlige verden står over for, og som de faldende tvillingetårne er blevet et uudsletteligt symbol på? (…)

Fordi der sker en så omfattende registrering, gemmes nemt oplysninger, som helt almindelige lovlydige borgere hellere ville have holdt privat.

Som eksempel kunne man tage den bumsede teenagedreng, der alene foran computerskærmen med bankende hjerte og et konstant blik over skulderen googler ’homoseksualitet’. Til trods for, at denne dreng, som han sidder svedende i lyset fra computerskærmen, hverken er lyssky eller indehaver af en såkaldt dårlig karakter, har han altså noget at frygte fra registreringen.

Han vil næppe finde det betryggende, at hans besøg på sådanne hjemmesider registreres og gemmes. Han er ikke den eneste.

De fleste, selv normalitetens vogtere bag de velklippede ligusterhække, har hemmeligheder, de ikke ønsker, at nogen skal kende. Det kan være ægteparret, som køber kostumer til deres rollespil i sengen, eller kvinden, der tænder på bøsseporno. For nydanskere kan registreringen nemt synes at ligne en heksejagt.

Link: Vi lever i et Big Mother-samfund

Jeg har ikke noget at skjule, så derfor må de gerne overvåge mig..

“En politiassistent fra Københavns Politi er nu tiltalt for at misbruge sin stilling til at søge oplysninger i både kriminal- og cpr-registret og sagen mod ham begyndte i dag i Køben­havns Byret. Manden nægter sig skyldig.

Under en ransagning hjemme hos ham fandt kollegerne en massiv rapport med oplysninger om adresser og beskæftig­else på flere aktivister fra det venstreradikale miljø og optegnelser af deres indbyrdes netværk.”

Få de overvågningskameraer ned! Og slut med digital overvågning!

link til højreekstreme ulovligheder i politiet

Overvågning af offentlig transport på vej

Den radikal Daniel Nyboe Andersen beskriver det nye “rejsekort” på sin TV2-blog:

Rejsekortet er på vej. I dag er jeg med Nordjyllands Trafikselskab på Sjælland, hvor vi afprøver Rejsekortet, der indtil videre er installeret i 40-50 busser. Om 3 år er systemet landsdækkende, hvilket gør det meget lettere at billettere. Som politiker ser jeg den største fordel i, at der kommer præcise data på alle rejser. I dag laves manuelle tællinger et par gange om året. Når vi kender præcise passagertal for alle ruter kan vi bedre planlægge ruter og afgange. Det giver bedre service og mindre spild.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg deler hans begejstring. Betyder den præcise kortlægning ikke, at alle vore rejser med offentlig transport bliver registreret med tid og sted?

På rejsekort.dk bekræftes disse anelser for så vidt:

Rejsekort har samme størrelse som et dankort eller et sygesikringskort. Rejsekort har en indstøbt chip, der altid holder styr på, hvor mange penge, der er på kortet. Det er også chippen, der gør, at du kan checke ind og checke ud på stationen eller i bussen.

Rabat med rejsekort

Jo mere du rejser, jo større rabat får du. Så enkelt er det. Du får selvfølgelig stadig særligt favorable priser, hvis du f.eks. er pensionist, studerende eller barn.

Check ind og check ud

Når du begynder din rejse, checker du ind ved at holde rejsekortet hen på en kortlæser, og når du slutter din rejse, checker du ud på samme måde. Det tager kun en brøkdel af et sekund at holde rejsekort hen på kortlæseren, så du behøver næsten ikke standse op.

Nemt, hurtigt og sikkert

Det er nemt, hurtigt og sikkert at bruge rejsekort. Med et rejsekort i lommen skal du ikke købe billet inden rejsen. Du skal bare have penge på dit rejsekort, og når du så rejser med bus, metro eller tog, bliver prisen for rejsen automatisk trukket på rejsekortet.

Og hver eneste gang, du stiger af og på en bus eller et tog, bliver tidspunkt og dato registreret. Hvor du er på et givet tidspunkt, og hvor du tog til og fra er ikke længere din egen sag, det bliver registreret og kan når som helst findes frem af myndighederne.

Jeg er sikker på, at man vil sige, at disse oplysninger skam kun er tilgængelige for politiet, og mod en dommerkendelse. Man vil sikkert også kunne slippe for overvågningen ved at betale vilde overpriser for en gammeldags billet, noget stort set ingen vil vælge.

Så kan man køre bil, men dem arbejdes der på at få indbygget GPS-sendere i. Overvågningsamfundet er godt på vej.

Fotolicens – falsk papir til at vise til ægte betjente

Overalt i verden bliver folk med kameraer generet og mistænkeliggjort, for det er jo kun terrorister, der kunne finde på at tage billeder på offentlige steder. Vi har bl.a. omtalt det her.

Matthew Stanley Williams gjorde noget ved det – han lavede en falsk “Photography License” fra Department of Homeland Security, der kan få de nævenyttige betjente til at gå væk:

DHS Photography License

Since September 11, photographers have been stopped, harassed, and intimidated into handing over their personal property simply because they were photographing subjects that made other people uncomfortable, such as ship locks, trains, buildings, bridges, and bus stations. If you live in the United States, here’s a guide to print and carry with you: The Legal Handbook for Photographers. British photographers should carry The UK Photographer’s Rights Guide, since photography is slowly becoming illegal in the United Kingdom.

In the event you’re stopped by overzealous law enforcement or security officials attempting to enforce fictitious laws, I’ve designed these fictitious and official-looking Photographer’s Licenses. If you have Adobe Illustrator, you can download the EPS vector art file and print your own. You’ll need a photo of yourself, and OCR (or a similar font) to fill in your personal information.

Department of Homeland Security Photographer’s License
San Francisco Muni Photographer’s License

Lovligt? Hvem ved – men det er givetvis heller ikke lovligt at chikanere fotografer og beslaglægge deres billeder på baggrund af ikke-eksisterende love og bestemmelser, som det sker overalt i verden, ikke mindst i Storbritannien og USA.

Via JWZ.

Borgerrettigheder på internettet

telekompaketet
Jeg har modtaget nedenstående pressemeddelelse.

Kort fortalt: En gruppe EU-parlamentarikere vil indføre “digitale borgerrettigheder” på EU-plan; et sådant initiativ vil gøre meget for at forhindre vilkårlig overvågning, afkobling (som i den franske lov om “three strikes and you’re out”, tre ubeviste beskyldninger for download og brud på ophavsretten, og familien mister retten til at have Internet) og censur af den type, der er indført med det danske “børnepornofilter”.

Et vigtigt princip er således, at alle indskrænkninger skal idømmes ved en domstol og efter gældende lov og altså ikke blot kan indføres administrativt, som det er sket hidtil.

Some very important amendments might be retabled by MEPs who care about the Internet and european citizens.

It is paramount to support those very good amendments and let our MEPs know that we want them, we want an open Internet.

We want freedom of choice. We want the right to decide which web sites we wish to visit, which applications we like to run, which protocols we decide to use and which contents we like to access.

Eva-Britt Svensson, Member of GUE/NGL

The European Parliament will vote on the so called Telecoms Package during its May session. MEP Eva-Britt Svensson will together with her colleagues in the party group GUE/NGL table a number of Citizens’ Rights Amendments”, which aim at protecting citizens’ rights on the Internet.

The amendments restore the fundamental principles the European Parliament adopted with a wide a majority in the First Reading in September 2008. (Svensson tabled “Amendment 166”). They are divided in three parts and will be tabled for the second reading the 5th of May. The last day to table amendments is the 29th of April but she has choosen to publish them now to clarify that there is a lot more that has to be dealt with than what the famous amendments 166 and 138 achieve. She wants to make sure that the Internet is not transformed into a Cable-TV-Internet – which would mean that Internet offerings will evolve towards sets of pre-choosen content and services which will then be sold to us citizens, instead of us being able to choose for ourselves.

We who love the Internet say that “Users rights” are defined by what we use our subscription for, says Eva-Britt Svensson (Swedish Left party), MEP. We do not want to be reduced into consumers so that our rights just constitute what is explicitly permitted in the subscription agreement. Unfortunately, both the Council’s Common Position and the amendments that have been proposed in the trialogues, open up for this development.

We want to be citizens on the Internet, not just customers or consumers.

The amendments by Ms. Svensson can be found here:
Part 1 http://www.erikjosefsson.eu/sites/default/files/Citizens_Rights_Amendments_(Part_I).pdf
Part 2 http://www.erikjosefsson.eu/sites/default/files/Citizens_Rights_Amendments_(Part_II).pdf
Part 3 http://www.erikjosefsson.eu/sites/default/files/Citizens_Rights_Amendments_(Part_III).pdf

For more information, contact:
Eva-Britt Svensson (Swedish Left Party), Member of the European
Parliament, Swedish cell +46 706 331 346, blog www.evabrittsvensson.se
Roger Falk Press secretary, +32473 80 45 79
Webpage: www.vguengl.org (Photos can be found here)

Og hvad vi end mener om EU, er der brug for sådanne garantier. Her i Danmark er myndigheder og Internetudbydere allererede gået for vidt i deres bestræbelser på at overvåge og bortcensurere adgangen til Internettet, og et sæt elementære borgerrettigheder, der ville forbyde den slags uden efter udtrykkelig retskendelse, ville gøre meget for at sikre mod denne form for magtmisbrug i fremtiden.

Jeg følger op på denne historie, så snart jeg hører nyt om, hvad man kan gøre for at støtte disse digitale borgerrettigheder.

Link: Citizen’s Rights Amendment

Sidste nyt i krigen mod kameraer

Et par østrigske turister, den 69-årige Klaus Matzka og hans søn, begik den uhørte forbrydelse at fotografere en rutebilstation i London. Ordensmagtens reaktion var prompte: En alvorlig påtale om, at den slags tøjeri er “strengt forbudt”, og omgående sletning af billederne.

For hvad kan der ikke ske, hvis turister og andre folk får lov til bare sådan at gå og tage billeder?

the tourists have said they had to return home to Vienna without their holiday pictures after two policemen forced them to delete the photographs from their cameras in the name of preventing terrorism.

Matkza, a 69-year-old retired television cameraman with a taste for modern architecture, was told that photographing anything to do with transport was “strictly forbidden”. The policemen also recorded the pair’s details, including passport numbers and hotel addresses.

In a letter in today’s Guardian, Matzka wrote: “I understand the need for some sensitivity in an era of terrorism, but isn’t it naive to think terrorism can be prevented by terrorising tourists?”

The Metropolitan police said it was investigating the allegations.

In a telephone interview from his home in Vienna, Matka said: “I’ve never had these experiences anywhere, never in the world, not even in Communist countries.”

Måske fordi terrorfrygten så småt er ved at gøre visse vestlige lande værre end den gamle østblok, i hvert fald på nogle områder.

Matzka har nu svoret, at han aldrig vil vende tilbage til London efter den behandling, og det kan man jo egentlig godt forstå.

Link: Police delete London tourists’ photos ‘to prevent terrorism’

‘Hvis du ikke har gjort noget, har du ikke noget at frygte’

Hvis du stadig tror det, har du ikke fulgt godt nok med. Denne mand blev f.eks. anholdt og tilbageholdt som terrorist, anklaget for den forfærdelige forbrydelse, det er at fotografere kloakdæksler.

Cory Doctorow skriver på Boing Boing:

Still think that if you’re innocent, you have nothing to fear from surveillance and control laws? Have a look at this news-video about Stephen Clarke, a man who was accused to taking pictures of sewer-gratings in Manchester and arrested. Though the police couldn’t find any photos of sewer-gratings on his phone (and even though “what a sewer grating looks like” isn’t a piece of specialized terrorist intelligence), he was held on suspicion of planning an act of terror, imprisoned for two days while the police searched his home, his phone and his computer. When they couldn’t find anything suspicious, they released him, but kept his DNA on file, as the biometric of someone who had been accused of plotting a terrorist act.

Jeg er stadig ikke helt med på, hvorfor det er så suspekt at fotografere kloakdæksler, men det har manden jo så heller ikke gjort. Men hans DNA har de stadig.

Link: What happened to me

Justitsministeren opfordrer alle danskere til at kryptere deres emails

Og Fra DR Online:

For at forhindre den svenske efterretningstjeneste i at lytte med i Danmark, opfordrer justitsminister Brian Mikkelsen nu alle borgere og myndigheder til at overveje at kryptere deres brug af e-mails, internet og telefoni.

Men hvis ministerens opfordring bliver fulgt, vil det samtidig forhindre den danske efterretningstjenste i at gennemføre den overvågning og logning af borgernes kommunikation, som regeringen selv har sat i værk.

Justitsminister Brian Mikkelsen vil ikke foretage sig noget overfor den svenske regering – for at forhindre, at svenske efterretningstjenster nu er begyndt at overvåge danskernes helt interne trafik af e-mails, internet og telefoni, når den løber gennem svenske kabler.

“Jeg har forståelse for, at de nye svenske regler umiddelbart kan forekomme vidtgående”, skriver Brian Mikkelsen i et svar til Folketingets Retsudvalg, vedrørende den såkaldte FRA-lovgivning, der netop er trådt i kraft i Sverige.

Til gengæld opfordrer han både private borgere og offentlige myndigheder til at overveje at sikre sig mod svensk aflytning og overvågning ved f.eks. at installere programmer, der krypterer indholdet og dermed gør det umuligt for efterretningstjenester at lytte og kigge os efter i informationsredskaberne.

Dette er mig bekendt første gang, at regeringen melder klart ud, at det er 100% legitimt at bruge ubrydelig kryptering for at sikre sig mod myndighedernes overvågning.

Jeg vil gerne opfordre til, at man tager ham på ordet og straks går i gang.

Der er umiddelbart tre måder, hvorpå man hurtigt kan komme i gang med at kryptere:

  1. Installer GNU-programmet GPG, der implementerer PGP-kryptering. Kræver, at du har modtagerens offentlige nøgle og at folk, der vil sende til dig har din.
  2. Skaf en digital signatur eller erhverv dig på anden vis et X.509-certifikat. Så snart du har installeret det, understøtter de fleste mail-programmer umiddelbart kryptering og dekryptering – kræver igen, at du har modtagerens certifikat og de har dit.
  3. Slå SSL/TLS-kryptering til i kommunikationen med din mailserver. Hvis du bruger webmail, så brug altid HTTPS-udgaven, der krypterer din kommunikation med serveren. I Outlook Express eller Mozilla Thunderbird kan du vælge at aktivere SSL under server-indstillinger eller sikkerhed. Hvis din udbyder ikke tillader dig at bruge SSL (eller den nyere udgave TLS) i kommunikationen med sine mailservere, så find en anden.

Hvis vi alle gjorde dette, ville ingen af os kunne få overvåget vores kommunikation mod vores vilje. Næste skridt må være at sikre alle telefonsamtaler, men det bliver nok først praktisk muligt, når IP-telefoni engang bliver normen.

Hvis du gerne vil sikre dine egne telefonsamtaler og Internetkommunikation i øvrigt (altså udover mails) eller blot lære lidt mere om, hvordan man gør, er det nemmeste at starte med at downloade Polippix og brænde det på en CD.

Link: Svenskerne overvåger danske mails

Gellerups kriminalitet bruges som påskud for videovervågning

Jeg har lige set TV2-Østjylland, hvor en bekymret socialdemokratisk folketingsmand ville løse Gellerups problemer med ildspåsættelse og kriminalitet ved at opsætte videoovervågningskameraer stort set overalt i hele bebyggelsen.

I Stiftstidende læser vi, at ideen også har borgmesterens bevågenhed:

Videoovervågning er en af vejene til at få stoppet ildspåsættelser og kriminalitet i Gellerup.

Det mener borgmester Nicolai Wammen (S) og den konservative borgmesterkandidat, Marc P. Christensen. Sammen med Brabrand Boligforening lægger de to nu an til en tur til København for at overbevise Folketingets Retsudvalg om, at ideen er så god, at der skal skaffes ekstra ressourcer til den politimæssige del af overvågningen.

»Borgerne i Gellerup skal kunne færdes sikkert og trygt i deres eget nabolag. Det kan videoovervågning være med til at sikre«…

Nuvel, det er muligt, at opsætning af videokameraer hist og pist kan være med til at give nogle mennesker en følelseaf større tryghed – måske folk alligevel opfører sig pænere, når Big Brother er med på en kigger.

Ikke desto mindre er det måske værd at undersøge, hvilken effekt et sådant tiltag egentlig kan forventes at have, før man iværksætter det. Sådanne erfaringer har de i rigt mål i Storbritannien, som er et af verdens mest videoovervågede samfund.

I Storbritannien er det sådan, at alle undersøgelser af videoovervågningens indvirkning på kriminaliteten har vist, at overvågningen ikke har påvirket kriminalitetens omfang overhovedet. Se f.eks. her for nærmere forklaring.

En stor undersøgelse af sammenhængen mellem overvågning og kriminalitet i hele London-området gav sidste år det samme resultat: Storlondons kameraer har kostet over 200 millioner pund, men de har ikke gjort et eneste kvarter sikrere, og der er ikke umiddelbart nogen forskel på kriminaliteten i sammenlignelige kvarterer med og uden overvågningskameraer. Erfaringerne fra Storbritannien er med andre ord, at overvågningen som “tryghedsskabende foranstaltning” er penge hældt lige lukt i afløbet!

Bortset fra, at det lærer folk, at deres private gøren og laden i det offentlige rum er offentlighedens ejendom, og at ingen har ret til sådan noget som et “privatliv” uden for deres egen dør. Opsætning af overvågningskameraer i Gellerup vil med andre ord krænke beboernes privatliv – og det uden nogen som helst målbar virkning på kriminaliteten.

Var det ikke værd at overveje, før man begynder at sætte kameraerne op? Eller er der simpelt hen tale om, at Gellerup bruges som påskud – som løftestang og “rambuk” – for en overvågning, man i virkeligheden kunne tænke sig at indføre over det hele?

Overvågning: Staten arkiverer alle offentligt tilgængelige data på danske hjemmesider (opdateret)

Update: Politikens netudgave har så vidt jeg kan se givet oplysningerne i metroXpress’ artikel en ekstra tand, som det fremgår af nedenstående. Det, som arkiveres er alle offentligt tilgængelige oplysninger, og bibliotekerne får om nødvendigt deres egen profil, hvis det er nødvendigt for at kunne se disse. Pinligt, pinligt  :-). Læs kommentarerne for nærmere info.

Update, II, kl. 12.09: Jeg har kontaktet MetroXpress’ journalist Niels Thimmer, der svarer:

Selv om jeg skriftligt i går fik artiklen godkendt af Eva Fønss-Jørgensen,
så er det ikke korrekt, at private oplysninger høstes.

Vi har rettet artiklen på nettet:

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/10/17/07/1949-83/index.xml

MetroXpress’ artikel har nu fået tilføjet følgende, som ikke stod der i første omgang: Alt, der er offentligt tilgængeligt, bliver gemt. Private mails forbliver private.

Har du en profil på arto.dk eller dating.dk eller lignende, hvor du gemmer personlige oplysninger eller udveksler beskeder af personlig karakter?

Så bør du vide, at staten får udleveret alle brugernavn og passwords til alle profiler og jævnligt arkiverer alle profilers personlige oplysninger. Hvadbehager?

Denne gang er det ikke PET, men Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, der indhøster de mange oplysninger.

Politiken skriver:

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har adgang til alle
brugernavne og kodeord på danske internetsider og
arkiverer flittigt alt
fra børns indlæg på Arto.dk til kærlighedserklæringer og profilbilleder
fra Dating.dk.

Teknologien hedder internethøstning, og for tiden høster Netarkivet fire
gange om året samtlige danske hjemmesider.

En række nyheds-, dating- og andre sociale netværkssider bliver dog høstet
dagligt, fortæller Eva Fønns-Jørgensen, der er områdeleder for Netarkivet
på Statsbiblioteket i Århus.

»De danske sites har lovmæssig pligt til at give os adgangskoder. Vi har
siden 2005 høstet tekst, billeder og lyd,« siger hun.

Det er dog endnu kun forskere, der har adgang til den omfattende mængde
personlige materiale fra internethøstningen. Men 70 år efter at en
indehaver af eksempelvis en datingprofil er død, vil alle oplysninger være
offentligt tilgængelige.

Jeg ved ikke, hvor overrasket man bør være, men jeg må indrømme, at jeg er lettere målløs. Det er da ikke 1. april i dag? Og hvad mon man ville sige, om det for 50 år siden var blevet bekendtgjort, at postvæsnet fotokopierede alle folks private breve og udleverede dem til Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek “af hensyn til fremtidens forskning”?

Hvor er Datatilsynet henne? Og er det her ikke en potentiel krænkelse af folks privatliv? Vel:

»Vi var kritiske i forhold til lovforslaget og afgav en kritisk udtalelse ud fra et hensyn til de personer, hvis personlige oplysninger bliver gemt. Men nu er det lov, og sådan er det,« siger Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen.

Statsbibliotekets netarkiv ser dog ingen grund til at kritisere registreringen.

»Det er jo folk selv, der har valgt at lægge materialet på nettet. Adgangen til vores arkiv er dog meget restriktiv, og det er først, når personen har været død i mange år, at materialet bliver frigivet,« siger Eva Fønns-Jørgensen.

Igen, jeg er virkelig målløs. Når man kan indføre sådan noget uden overhovedet at spørge folk ved man bare, at man lever i et samfund, hvor folks private kommunikation i forvejen overvåges massivt.

Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at standse det.

Jeg er selvsagt nu lidt mindre målløs – til gengæld understreges betydningen af, at man forsøger at bekræfte især sensationelle historier fra flere, uafhængige kilder. Hvad overvågningen angår, vil jeg dog minde om, at al din email- og telefon-kommunikation samt al din web-læsning stadig bliver logget, med mindre du opholder dig i udlandet eller gør noget aktivt for at forhindre det.