Moske ved Ground Zero? Der er allerede én i Pentagon

Som sagt. Mens de heroiske paranoide amerikanske patrioter racister kæmper en indædt kamp mod planerne om en moské vistnok kun få kilometer fra det sted, hvor World Trade Center stod, har de overset, at de onde muslimer allerede har fået sneget en moske ind i selveste Pentagon:

… opponents have apparently noticed perhaps an even more insidious threat: Muslims praying inside the Pentagon. As Justin Elliott noted  recently in Salon, the holy month of Ramadan has been observed, right in the heart of the U.S. defense establishment. Elliott points to a 2007 article from the Washington Times that exposes the reasons behind this nefarious plot:

“We live in a great nation,” said master of ceremonies Air Force Lt. Col. Timothy Oldenburg, a Muslim. “Yes, it is our First Amendment right do that — to practice our religion the way we feel, to worship God and to come to the Pentagon and celebrate Ramadan.”

This shocking lack of security begs the question: has the Pentagon itself secretly been shrouded in Sharia fairy dust powder? God only knows the horrors that could result from the free exercise of First Amendment rights!

Ja, hvad skal det dog ikke alt sammen ende med? Salon rapporterer:

Muslims have infiltrated the Pentagon for their nefarious, prayerful purposes — daring to practice their religion inside the building where 184 people died on Sept. 11, 2001. They haven’t even had the sensitivity to move two blocks, let alone a mile, away from that sacred site.

Any guesses as to why no one has ever heard about Muslims praying at the Pentagon — let alone cared? It’s almost as if the entire “ground zero mosque” controversy was whipped up out of nothing by a right-wing tabloid and politicians in search of a wedge issue …

Det endegyldige bevis: De er virkelig ude på at tage os ved næsen. De paranoide racister, altså,  med deres tåbelige protester over at også deres naboer kan få lov at praktisere deres religion.

Jesper Langballe tager bladet fra munden og går amok

Når Pia Kjærgsgaard er nødt til at gå ud og tage eksplicit afstand fra Søren Krarup og Jesper Langballe – noget, hun ellers aldrig før har gjort – er der grund til at tro, at Dansk Folkeparti så småt begynder at føle sig presset.

Det er også en slem én, Langballe dér har begået: Muslimske fædre myrder deres døtre og lader deres brødre voldtage dem. Det er faktisk så slemt, at den eneste rigtigt gode sammenligning er den gamle “blodløgn” om jøder. Kære læser, ville det overraske dem at høre, at Langballe ud over at være en yderligtgående muslimhader også er rabiat antisemit?

Men det er han. Engelbreth trækker tråden på sin Politiken-blog:

Langballes aktuelle påstand om, at muslimske fædre “nøjes med at slå døtrene ihjel” og så “vender det blinde øje til onklernes voldtægt” er med andre ord blot det seneste udfald i en række – det bør med andre ord ikke komme bag på nogen, og da slet ikke Dansk Folkepartis top, der burde have ekskluderet manden for længst.

Karakteren af de værste af hans antimuslimske udfald minder vel til tider i sine generaliseringer om det groteske jødehad, som Tidehverv eksponerede i 1999 med udgivelsen af bogen Mod tyrken og jøden, der indeholder tre yderst kontroversielle skrifter af den protestantiske reformator Martin Luther.

Her udtrykkes den mest uforsonlige dæmonisering af islam og jødedom, sidstnævnte i skriftet Om jøderne og deres løgne (1543), som også nazisterne anvendte i deres antisemitiske propaganda.

Luther beskylder jøderne for at være “giftige, bitre, hævngerrige, lumske, slanger, snigmordere og djævleyngel, som dolker og gør fortræd i hemmelighed, så længe de ikke kan gøre det åbenlyst”. De er simpelthen ondskabens udspring, og “de har forgiftet brønde, begået snigmord, stjålet børn”.

‘Kuren’ mod jøderne parallelliseres med kirurgens indgreb mod koldbrand: “Når der er gået koldbrand i kroppen, går de ubarmhjertigt til værks og skærer, saver og brænder kød, årer, marv og ben bort. Således skal man også gøre her, nedbrænde deres synagoger …”

Dette møgfald af sludder, som ingen præst med respekt for sig selv længere kunne drømme om at tillægge saglig værdi i det 20. og 21. århundrede, og som hidtil kun var udgivet ufuldstændigt på dansk af nazisterne i 1938 og 1972, genudgav Tidehverv altså i 1999 – ikke som ‘historisk kuriosum’ eller ‘kildeskrift’, nej, som et epokegørende og fremragende skrift ifølge Jesper Langballe.

Han betegner det sågar som et af reformatorens teologiske hovedværker (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999) og kalder det for “Luthers fremragende teologiske stridsskrift”, der har for hans eget vedkommende ligefrem var “noget af en bibel-teologisk åbenbaring med hensyn til Det gamle Testamentes kristelige placering”.

Ifølge Langballe bliver det her “sagt og dokumenteret – jeg havde nær sagt videnskabeligt dokumenteret – at GT [Det Gamle Testamente] ikke er jødedommens bog”.

Hele Det Gamle Testamente – der som bekendt er nedfældet af jøder, og som indeholder jødernes helligste fundament, Torahen – bliver med Langballes pennestrøg revet ud af jødedommen.

Endelig tilføjer han, at “jødedommen i kraft af sin Kristus-fornægtendle lære er frafald og gudsbespottelse”.

Langballe er med andre ord et eksempel på, at det ikke altid er rigtigt at kalde tidens ubehagelige modvilje mod muslimer for “ny-antisemitisme“, som jeg ellers ofte har gjort – Langballe er hverken mere eller mindre end en god, gammeldags ægte antisemit, som har lige så meget imod muslimer, som han har imod jøder og omvendt.

På ét punkt kan jeg dog ikke helt følge Engelbreth, nemlig der, hvor han skriver, at Dansk Folkepartis ledelse “burde have ekskluderet manden for længst”.  For hvad forskel gør det, om Langballe ekskluderes eller ej? Krarup og Langballe og Espersen og deres had til muslimer og islam er Dansk Folkeparti. Uden denne frygt for “de andre” har Pia Kjærsgaard ingen sag og intet parti.

Dansk Folkeparti skal ikke reformeres og presses til at ekskludere sine ekstremister, Dansk Folkeparti skal bekæmpes og sættes helt uden for indflydelse. Der skal gøres en ende ikke blot på partiets indflydelse, men også på de andre partiers medløberi og højredrejning.

Dette har indtil videre lange udsigter, men i det mindste er partiet da så presset, at det er nødt til at tage afstand fra sine ideologiske bagmænds værste påstande. Dette er et lille skridt i den rigtige retning.

Det her med Lars Hedegaard

Engelbreth har været der, og sågar Berlingskes Niels Krause-Kjær – men sagen om Lars Hedegaards seneste vanvittige udtalelser om muslimer og den straf, der vil ramme de danske og europæiske “forræderere”, der gør sig skyldige i den frygtelige forbrydelse ikke at dele Hedegaards eget forskruede og forløjede antisemitiske had til alt, hvad der har med muslimer og islam at gøre, fortjener alligevel et ord eller to med på vejen.

Hedegaard har blandt andet vakt opsigt ved at sige, at

»Når som helst det er tilrådeligt for en muslim at skjule sine sande intentioner ved at lyve eller aflægge en falsk ed i hans eller Islams tjeneste, er det enten anbefalet eller ok at gøre det. Det betyder selvfølgelig ikke at alle muslimer lyver, men at man aldrig kan vide det«.

»En muslim må gerne sige at han er konverteret til kristendommen, han må gerne aflægge falsk vidnesbyrd i retten – han kan gøre, hvad der passer ham. Man kan aldrig være sikker på, at han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det – vi gør det ikke altid – men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam«.

og

»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«.

Du kan læse det hele i Politiken. Hvad jeg vil tilføje er de skræmmende perspektiver af, hvor dette had egentlig ender henne.

Lars Hedegaard benytter tydeligvis et klassisk racistisk associationstrick: Han ønsker, at hver gang en af hans meningsfæller ser en muslim, skal de se en potentiel trussel eller terrorist.

Resultatet vil, hvis ellers han får magt som han har agt, være en udgrænsning og isolation af samfundets muslimer, som i sidste ende vil være et let bytte for lynch mobs som i sidste ende også vil blive vendt mod ikke-muslimer, der ikke hader “de fremmede” nok. Præcis, hvad der historisk er sket med jøder og sigøjnere flere steder i Østeuropa (og andre steder).

Og der kan ikke være nogen tvivl om, at en sådan udvikling er præcis, hvad Hedegaard ønsker. Og det er også, hvad alle hans forsvarere, som nu falder over deres egne ben for at bedyre, at han kun “siger sandheden”, i sidste ende ønsker.

Det er også lige præcis en sådan udvikling, som er den logiske konsekvens af Dansk Folkepartis manglende vilje eller evne til at tage afstand fra denne form for ekstremisme.

Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over nogle af de mere besindige af de fremtrædende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet: Ønsker de virkelig at lade sig bruge som nyttige idioter for en så utilsløret ekstremisme, et så utilsløret etnisk had?

Hvis ikke, er det, som også Krause-Kjær påpeger, svært at se, hvordan de kan gøre andet end at melde sig ud.

Link: Hedegaard: Muslimer er voldtægtsmænd og løgnere

Hvad skal vi stille op med de kristne?

Omar Marzouk i dagens metroXpress:

Endnu et sindssygt skyderi har fundet sted. Denne gang ikke på Nørrebro, men i Guds eget land, USA. En kristen mand gik ind i en kirke og skød tre mennesker, heriblandt en præst. Hvad er det i den kristne religion eller den vestlige kultur, som får folk til at gøre sådan noget?

Det ikke kun i USA, sådan noget sker. Religiøs terror fra de kristne er også på fremmarch i Europa. Her i weekenden slog ‘det ægte IRA’ til mod en britisk militærbase i Nordirland og dræbte fire soldater. Det er jo kun toppen af isbjerget.

Der har også været skyderier på skoler i Finland og Tyskland. For slet ikke at nævne alle de forfærdelige tilfælde vi har set i Schweiz og ­Østrig, hvor personer som Josef Fritzl på umen­ne­ske­lig vis har seksuelt udnyttet sine egne børn.

Og nu kommer den kristne vold også til Danmark. I søndags kunne DR afsløre, hvordan unge mennesker bliver mishandlet og torture­ret på kristne sommerlejre. Hvor længe skal dette emne være et tabu? Hele fundamentet for vores samfund er truet af denne trussel. Hvor er Karen Jespersen og Jyllands-Posten, når man skal bruge dem? Hvorfor har danske myndigheder og kommuner så svært ved at håndtere kriminelle vester­lændinge og ekstre­mis­me blandt kristne?

Fordi kristnes kultur og religion gør integration umulig. De vil bare ikke være en del af fællesskabet, og fordi dansk pædagogik og samtale ­ikke hjælper danske kriminelle.

Ja ja, har du bare en lille smule omløb i hovedet, vil du hurtigt kunne gennemskue, at overstående argu­menter ikke holder en meter. Men skift ‘kristne’ ud med ‘muslimer’, så ville mit indlæg straks blive taget seriøst, og jeg ville måske tilmed få tildelt taletid i ­kloge-åge-programmet ‘Deadline’ på DR2.

Og ja, den konklusion kan desværre underbygges med fakta.

Link: Blandt kriminelle kristne

‘Jødisk-kristen’ kultur eksisterer ikke, 2

Boel Tammes skrev i en kommentar til min påpegelse af, at begrebet “jødisk-kristen” kultur er noget pjat, at

Det almindelige betydning af “jødisk-kristen kulturkreds” har jo intet at gøre med,om de europæiske jøder har været integreret i de europæiske befolkninger i øvrigt.
Betydningen er jo simpelthen: den kulturkreds, som har hentet sin religiøse inspiration i de jødiske og kristne skrifter, der tilsammen kaldes Bibelen.

Som jeg svarede ham, og som jeg nok synes er et helt indlæg værd, er det netop eller især i den betydning, Tammes påpeger, at begrebet “jødisk-kristen” ikke giver mening.

For det første har jøderne aldrig hentet nogen som helst religiøs inspiration i det Nye Testamente.

For det andet har de kristne traditionelt læst og oversat den Hebraiske Bibel kristologisk, dvs. man har (mis-)tolket Kristus-profetier ind i den. Hvad de kristne opfatter som “Bibelen” som helhed, er noget ganske andet end dén Hebraiske Bibel, der som “Loven og Profeterne” udgør jødedommens helligskrift.

For det tredje har den jødiske kultur traditionelt ikke taget udgangspunkt direkte i den Hebraiske Bibel som vi kender den, men i Talmud, hvilket specielt i juridisk henseende minder meget mere om islam med hadith og sharia end det minder om de kristne traditioner.

Ønsker man at definere en kulturkreds ud fra, hvem der har fundet inspiration i “Bibelen”,  er islam faktisk meget tættere på den kristne kulturkreds, end jødedommen er, eftersom islam også anerkender det Nye Testamente som helligskrift og Jesus som profet.

I kraft af jødedommens forhold til loven og dens tolkning gennem Talmud og Halakha er denne meget mere beslægtet med islam, end den er med kristendommen – Talmud og Halakha udgør som lovsystem en ret nøje parallel til Hadith og Sharia.

Hvis man insisterer, kunne man altså tale om en “kristen-islamisk-jødisk” kulturkreds, eller man kunne, hvis man lægger vægt på det lovmæssige aspekt, tale om en “jødisk-islamisk” kulturkreds versus den kristne.

Den mest logiske konsekvens af netop Tammes’ indvending synes derimod at være en “kristen-islamisk” kulturkreds i modsætning til den jødiske, eftersom islam anerkender både Jesus og alle de gammel-testamentlige profeter og derfor lige præcis bl.a. “har hentet sin religiøse inspiration i de jødiske og kristne skrifter, der tilsammen kaldes Bibelen“.

Hvilket man som påvist ikke kan sige om jødedommen.

Islam er altså tættere på jødedommen og kristendommen hver for sig, end de er på hinanden.

Hvis man som sagt insisterer, forekommer det eneste korrekte at være den med den “jødisk-islamisk-kristne” kulturkreds, men for det første ender det let med at blive så udvandet, at det ikke betyder noget, for det andet er det nok ikke det, proponenter af en “jødisk-kristen” kultur plejer at have i tankerne.

En tilføjelse: Jeg har i nogen tid advokeret det synspunkt, at antisemitisme og islamofobi er to sider af samme sag. Rune Engelbreth peger i den forbindelse på et nyligt indlæg af tidligere overrabbiner Bent Melchior, der på den ene side advarer mod stigende antisemitisme og på den anden side advarer mod at overdramatisere – og som på den tredje side slutter af med netop at advare mod, at modviljen mod muslimer kammer over og bliver til “islamofobi”, racistisk had mod muslimer:

Vi har nok antisemitter, for også Danmark har sine brodne kar, men vi har ingen organiseret antisemitisme.

Jeg føler mig ikke på samme faste grund, når vi taler om islamofobi, modvilje og angst over for muslimer. Derfor er det så vigtigt, at vi i kampen imod antisemitisme ikke forfalder til islamofobi.

Endnu en tilføjelse: Det første indlæg om ikke-eksistensen af en “jødisk-kristen kultur” blev anerkendende linket til på forsiden af den antisemitiske, islamofobiske, indvandringsfjendtlige og Holocaust-benægtende hjemmeside balder.org.

Det siger egentlig sig selv, men jeg skynder mig alligevel at sige, at jeg ikke er glad for denne anerkendelse. Jeg anser jødernes bidrag til Europas og verdens videnskab og kultur for at være kolossalt, nærmest umåleligt. Efter templets ødelæggelse i år 70 lykkedes det for primært de farisæere, der lægges for had i det nye testamente, at reorganisere diasporaen og grundlægge en holdbar kultur med en kolossal respekt for viden og uddannelse – blandt andet indførte man obligatorisk skolegang for alle sådan ca. 1500 år før, vi kom så langt her i Danmark. Den europæiske antisemitisme har aldrig været andet end hadefuld idioti.

Så hvis jeg siger, at der ikke findes en ‘jødisk-kristen’ kultur, ligger der ikke heri nogen som helst form for nedvurdering af den jødiske kultur – tværtimod, havde jeg nær sagt.

Ak ja. For yderligere info, læs resten af Razib Khans indlæg om jødisk-kristen kultur, gerne dem alle sammen. Det er besværet værd.

Anti-islamisme = antisemitisme, 2

Det er ikke kun her i Europa, vi kan se lighederne mellem den klassiske antisemitisme og højrefløjens “islamkritik”. I Israel kan de også, og sandt at sige springer parallellerne da også lige op i hovedet.

Typisk for de islamkritiske ekstremister, f.eks. Trykkefrihedsselskabet og de højreorienterede blogs, er at alle med en kras, rabiat kritik af islam bliver båret i guldstol som en genfunden broder. Et eksempel på dette er en debattør som Ayaan Hirsi Ali, der nærmest har opnået helgenstatus i visse kredse, på trods af, at hendes skriverier om kvinder og islam faktisk afslører fordomsfuldhed og stor uvidenhed om emnet.

En anden er den britiske “historiker” Bat Yeor eller Gisèlle Littman. Det følgende er et åbent brev fra den israelske fredsaktivist Adam Keller til forlaget Shocken, der havde besluttet at udgive Littmans bog “Eurabia” på hebraisk:

Yours is one of the oldest and most respectable publishing houses in Israel. Every year, you are undertaking the translation into Hebrew of books from other languages. Your choice in such matters is dictated (or so I was led to believe) not only by the commercial consideration of which books might sell well among the Israeli public (a completely valid and legitimate concern for a commercial publisher) but also by your judgement of which books might make a useful and constructive contribution to the Israeli public discourse.

In 1886 the French antisemite Edouard Drumont published `La France Juive` (Jewish France), creating the false nightmarish image of a France dominated by Jews, and sowing the poisonous seeds which came to fruit when Vichi French officials collaborated in the mass murder of French Jewry. Drumont`s book was never, as far as I know, translated into Hebrew – either by yourselves or by any other publishing house. That is to be regretted, since making Drumont`s book available to Israelis in their own language might have considerably contributed to their understanding of the disastrous effect of modern antisemitism on Twentieth Century Jewish history – as well as their perception of the workings of populist racism in general, whoever its target.

This year, however, you have seen fit to select – out of tens of thousands of potentially interesting and useful books published worldwide – to produce and present to the Hebrew-reading public a translation of `Eurabia: The Euro-Arab Axis` by Gisèle Littman aka `Bat Yeor`, a British inflammatory writer who presumes to be a historian and who, I regret to note, is Jewish.

In this book – which, like the other works of this writer, is little more than a rabid anti-Muslim tract – `Bat Yeor` follows in notorious footsteps indeed by creating the false nightmarish image of a Europe dominated by Arabs and Muslims. As Edouard Drumont sought to arouse the French people to persecute and kill their Jewish neighbours, so does Ms. Littman intend to drive Europeans into a continent-wide orgy of hatred and violence against the Muslim immigrants who are now a significant ethnic minority throughout the continent, and the great majority of whom seek nothing but to live useful and fruitful lives in their new homelands.

Ms. Littman`s reasons for writing her racist and inflammatory book are all too obvious. The reasons why you, a respectable publishing house, have chosen to present it to the Israeli public are far more obscure. Whatever these reasons might be, surely – now that you already taken this step – it would be appropriate to complete your task and produce also a companion volume, i.e. a Hebrew translation of `La France Juive`? After all, the informed Israeli reading public deserves to be given the chance of comparing the classical work of a master racist demagogue with that of his loyal present-day disciple and successor.

Som vi før har set, har Littman tætte kontakter til det eurofascistiske, belgiske parti Vlaams Belang såvel som til danske ekstremister omkring Trykkefrihedsselskabet og blandt højrebloggere.

En parallel til den klassiske antisemitisme er måske den overraskende ukritiske tilgang til åndsfæller; det er ligemeget, hvor useriøs og dårligt funderet enhver rabiat kritik af islam er, når blot den er hadefuld og rabiat nok.

Egentlig skulle man således forvente at folk som Lars Hedegaard eller en “pæn” nyfascist som Vlaams Belangs Filip Dewinter ville holde sig på kædelig afstand af en rabiat konspirationsteoretiker som Littman, hvis ideer om Eurabia går ud på, at EUs projekt  siden 70erne i virkeligheden er en skjult plan om at  overdrage magten i Europa til de arabiske lande, en teori, der ikke burde få mange til at ligge vågne om natten.

Omvendt skulle man egentlig forvente, at Littman med sin jødiske baggrund ville holde sig på lang afstand af en person som Filip Dewinter, hvis parti har en lang tradition for Holocaust-fornægtelse og antisemitisme og hvis historiske rødder er flamske nationalisters kollaboration med den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Men sådan er det ikke, fordi de kan bruge hinanden. Og de kan bruge hinanden, fordi de bestyrker hinanden i dette: Et ubegrundet had til muslimer og islam, på samme måde som diverse antisemitiske grupperinger i det 20. århundrede kunne enes i deres had til jøderne.

Antisemitismen er virkelig kommet tilbage til Europa, denne gang i en ny forklædning; men ellers er der ingen forskel. Når der skal en israeler som Adam Keller til at påpege det, er det måske ikke så underligt – netop i Israel har de trods alt megen, om ikke god, erfaring med europæisk antisemitisme.

Link: Drumont’s Jewish Disciple (tak til SHansen for tippet!).

Anti-islamisme = antisemitisme

Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen: Fra den danske højrefløj gjalder et taktfast kor af støvletramp.

Denne gang er det den anonyme kujon skribent “Skjoldungen” på “Hodjas blog”, der ruller sig ud:

En muslim kan ikke være dommer i et civiliseret samfund. Punktum.

Æhhh, skal vi prøve at lave et lille eksperiment?

a) En jøde kan ikke være dommer i et civiliseret samfund. Punktum“.

Nej, det lyder ikke så godt, vel? Hvad så med:

b) En neger kan ikke være dommer i et civiliseret samfund. Punktum“.

Men hvad er så forskellen mellem Skjoldungens “islamkritik” og god gammeldags racisme og antisemitisme? Nul, nada, zero, zippo, zip. Denne gang er det blot ikke jøder eller sorte, det går ud over – men ellers er der ingen forskel.

Men vil det sige, at Skjoldungen og hans åndsfæller er “ekstremister” i klassisk forstand, medlemmer af Jonni Hansens naziparti e.l.?

Svaret er: Nej, ikke i det danske politiske billede. Disse mennesker er trofaste støtter af og nært knyttet til Dansk Folkeparti, som ikke på nogen måde kan betragtes som marginalt. Men ekstremt kan man desværre ikke nægte, at det er.

Men det må være derfor, højrefløjen med Dansk Folkeparti i spidsen og diverse pundits som trofaste klakører altid har så travlt med at beklage sig over humanisternes og de “politisk korrektes” angivelige totalitære tendenser: Tyv tror, hver mand stjæler. Det er tryllekunstneren, der vil have dig til at kigge på den anden hånd, mens han tømmer din tegnebog.

Og så er der endda stadig “progressive” og “liberale”, der går på den med samlede ben og tager “islamkritikken” alvorligt, når den nøgne racisme og antisemitisme stirrer dem lige op i fjæset. Verden vil bedrages.

Colin Powell: “Er der noget galt i at være muslim?”

Nej:

“Is there something wrong with being a Muslim in this country? The answer is no. That’s not America. Is there something wrong with a seven-year-old Muslim-American kid believing he or she could be president? Yet I have heard senior members of my own party drop the suggestion that he is a Muslim and might have an association with terrorists. This is not the way we should be doing it in America.

I feel strongly about this particular point because of a picture I saw in a magazine. It was a photo essay about troops who are serving in Iraq and Afghanistan.

And one picture at the tail end of this photo essay was of a mother in Arlington Cemetery, and she had her head on the headstone of her son’s grave. And as the picture focused in, you could see the writing on the headstone. And it gave his awards – Purple Heart, Bronze Star – showed that he died in Iraq, gave his date of birth, date of death. He was 20 years old.

And then, at the very top of the headstone, it didn’t have a Christian cross; it didn’t have the Star of David; it had crescent and a star of the Islamic faith. And his name was Kareem Rashad Sultan Khan, and he was an American. He was born in New Jersey. He was 14 years old at the time of 9/11, and he waited until he can go serve his country, and he gave his life.

Ak ja, den gode gamle krigsforbryder, som fortjener at stege i helvede for sin rolle i Irak-krigen. Men han har ret!

Link: Kareem Rashad Sultan Khan, was an American, Gen. Colin Powell: “But the really right answer is, what if he is [a Muslim]?”

Anti-islamismen og nynazismen hånd i hånd

Se godt på dette billede, som jeg har lånt ovre fra Hodjas blog og tillader mig at gengive her i dokumentationsøjemed (Snaphanen har bragt ca. det samme billede her) Billedet er nu fjernet efter ønske fra fotografen – gå ind på en af de andre blogs for at se det. Det forestiller Gisèlle Littman, også kendt under navnet Bat Ye’or, fotograferet sammen med sin mand David Littman og Filip Dewinter, som er et fremtrædende medlem af det ny-fascistiske belgiske parti Vlaams Belang.

Hvad er Dewinter og Vlaams Belang for nogle størrelser? Vel, lad det være nok her at konstatere, at Dewinter ikke er nogen rar mand. På højrebloggen (lavet af en Little Green Footballs-læser, for at det ikke skal være løgn) The Outraged Spleen of Zion lavede man lidt research på ham og offentliggjorde det under titlen “Now is Dewinter of our discontent“. Jeg vil opfordre enhver til at gå over og læse den omfattende baggrund – hvis man gerne vil vide mere, har selveste Little Green Footballs og dens bagmand Charles Johnson undersøgt Vlaams Belang ret grundigt og fundet meget omfattende beviser på deres White Power-politik og nynazistiske forbindelser.

The Outraged Spleen of Zion konkluderer man:

The White Power Neo Nazi movement needs to use people fighting jihad like us as political cover, they desperately need us to be the beard.

DeWinter is a major player in that world. (…)

The White Power movement has risen on the ashes of 9/11… It is a genuine, serious, international worldwide movement.
It is very organized.

DeWinter is in the thick of it and he happens to be a very major player with very major aspirations. He is a very ambitious boy.

Their sponsoring of the CounterJihad Europa conference was all about this.

They are in the process of BRANDING

If you told me this 13 days ago I would have laughed in your face.
I openly challenged everyone on LGF on it at the outset and did not want to believe it myself.

Dewinter er altså for meget selv for folk på den berygtede og indædt højreorienterede hjemmeside Little Green Footballs.

Så her er et interessant spørgsmål: Ved Bat Ye’ors støtter i Danmark, fra Bent Blüdnikow over Trykkefrihedsselskabet med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix i spidsen til de mere ekstreme højrebloggere,  at hun tilsyneladende glad og tilfreds omgås nynazister af den værste og mest giftige slags?

Øyvind Strømmens Eurofascism-blog har i øvrigt også en længere række af artikler, hvor han peger på kontroversen over Vlaams Belang i Little Green Footballs og til hudløshed dokumenterer, hvem Vlaams Belang og Filip Dewinter er – læs dem her.

Læs også: