Trolexgate

Georg Metz rammer som ofte før hovedet på sømmet:

Hvordan kan nogen få den idé, at Venstre ikke ville gøre, hvad det skulle være for at forhindre Helle Thorning i at blive statsminister? Tror nogen, at Hjort, Pind, Jensen, Christensen og Løkke, m.fl. i selskab med deres presserådgivere dydsiret afstod fra at drøfte skattesagen, vurdere dens lovende muligheder, og hvad man kunne gøre for ikke at gøre dem mindre lovende? Tror nogen, at disse overskuelige karakterer, der aldrig mentalt kom ud over bøllestadiet i VU, at disse selvbenovede slagsbrødre ikke ville gå endog vidt for, at historien kunne komme til at spille en rolle i valgkampen? Tror nogen, at moral er afgørende parameter for folk, der kommer cigaretter og øller og naturfilm på offentlige bilag og i øvrigt er kendt for at bevæge sig hjemmevant i grænselandet mellem halve og hele usandheder?

Hvordan det kan være, at en tidligere statsminister og dreven politiker oven i købet med vind i meningsmålingerne op til skandalens udbrud kløjs i et selvindkaldt pressemøde? Men et forhold er frem for noget den afgørende blamage i denne historie og kan hænde en del af forklaringen på Løkkes lamslåede optræden forleden.Sagens ubønhørlige forfatningsmæssige alvor må være gået op for ham, og at han ikke kommer igennem uden så alvorlige skrammer, at hans omdømme tager varig skade.

Forsøget på med beskidte og/eller ulovlige midler at diskreditere en politisk modstander i det hele taget og med den åbenbare hensigt en uge før valget at påvirke et valgresultat, som det her utvivlsomt er sket, kan man uden at lade sig gribe af hysteri opfatte som et langsomt maskeret statskup. Det blev ganske vist ved forsøget, men ’sagen’ kostede Socialdemokraterne mandater og afgjorde magtforholdene i den nye regering. Ordet kup er brugt bevidst. Det er, hvad det dybest set var.

Læs blot det hele på Information.dk.

Gus Murray – endnu en god mand smidt ud af Danmark

Udlændingestyrelsens håndtering af sager om ophold i Danmark lader nu kun til at have ét rigtigt fokus: At fortolke reglerne så stramt som muligt, så de kan smide så mange som muligt ud af landet.

Det tyder sagen om Gustavus Aird Murray i hvert fald på:

During a 3 month period of unemployment in 2009, Gus received a minor financial aid (Starthjælp) from Københavns Kommune (ydelseservice) without being informed of any implications hereof. However, Københavns Kommune and the Ministry of Immigration have different interpretation of the rules of financial aid, so Gus was asked to pay back the money in February 2010.

However, much to his and our surprise, he was kicked out of Denmark on July 22nd, 2010 despite having repaid the amount invoiced. The reason? Government departments do not communicate, so no one knew exactly, which monies had been repaid. Gus appealed, and after waiting 8 months, for processing, his case was finalized on April 5th, 2011, at which time he was informed that his appeal had been declined and he now has to leave Denmark by the 1st of May, 2011.

We feel that the treatment, Gus has received, is not only unjust but downright inhumane, and that the verdict is even more ridiculous considering that Gus holds two master’s degrees (one from CBS), has successfully started multiple companies and has had a job contract waiting for him prior to the case opening.

Jeg mener egentlig ikke, at folk skal have en bedre behandling, fordi de er “velfungerende”, har job, god uddannelse, osv. … Men jeg mener, at det er oprørende, at systemet fungerer med sådan et minimum af omtanke og kun med fokus på den strammest mulige tolkning af lovens eksakte bogstav.

Hvad blev der af det rummelige samfund, vi engang ønskede for os selv?

Link: Support Gus!

Dansk udlændingepolitik i praksis

This Indonesian bliver ofte spurgt, hvorfor hun ikke bare rejser hjem, når nu hun er så kritisk over for den måde, udlændinge bliver behandlet på i Danmark.

Hun svarer, at hvis ikke det blot var for hende selv og hendes egne rettigheder efter adskillige år, så har hendes danske mand faktisk boet i landet og betalt skat i rigtig mange år og må have lige så meget ret til at leve her i landet med sin ægtefælle som alle andre danskere.

Og faktisk er der rigeligt at kritisere, mere end de fleste danskere måske gør sig klart:

[People are] almost stripped from their rights to bring their spouse to live here when the questioned spouse doesn’t have a phD title attached to their names.

I have met and heard so many stories where good people got screwed in this country. Take Melissa, for example. She’s lived here for 9 years and got all her rights to obtain a permanent residency, but she couldn’t get it, due to the fact that she hadn’t passed her Danish test yet. It doesn’t matter that she had already documented her medical condition preventing her from finishing her class.

The immigration service dared to send her a permanent residency card and then withdrew it later claiming that they sent it to her by mistake. Now the family is considering to move out from Denmark because they couldn’t just take it anymore, not when the government changes immigration rules every half a year. Nobody would feel safe anymore.

What about Loren Neufeld? The American who simply got kicked out of the country because he missed to renew his residency? He lost his job because he had to go out of Denmark, his Danish wife said that she couldn’t pay her rent alone without him. Basically the family life’s wrecked because of the immigration policy. The wife said that it’d be OK for them to pay a HUGE SUM of fine over their carelessness in the husband’s permit renewal but kicking him out of the country is another thing.

Then there was Brianna, an Australian who had to move out of Denmark with her Danish husband because her family reunification application got rejected due to her under 24-year age.

I have heard so many stories that would make your skin crawl. Good people I know, who came here and wanted nothing but to be with their loved ones and ended up having their lives wrecked by Denmark.

Faktisk er der rimeligt meget at klage over. Hvis en herboende udlænding, som kan se det, fordi hun selv lider under det, gider at bruge sin tid på at gøre opmærksom på det, skulle vi ærligt talt være taknemmelige for det. Der bliver meget at rette op på, når Dansk Folkeparti endelig bliver styrtet fra deres nuværende magtposition.

Link: Why I don’t “just” go back where I came from.

VKO: De fremmede skal ud

Ja, også de velfungerende fremmede. Også dem, der kan og vil tage fat og gøre en indsats. Hvis der fremmede, vil vi ikke have dem her, duer ikke, væk! Anden konklusion er det næppe muligt at drage efter beretningen om, hvordan VKOs brutale apartheid-politik har splittet endnu en dansk-udenlandsk familie:

Op til jul mistede vi et kært familiemedlem. Heldigvis er der ikke tale om et dødsfald, men efter snart halvandet års hård kamp er det stadig ikke lykkedes for vores svigerdatter fra Japan at opnå opholdstilladelse her i landet, og hun har forståeligt nok valgt at forlade sin mand og deres hjem for at rejse tilbage til Tokyo.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skriver i en kronik i Jyllands-Posten 27/11 2010 under overskriften ”Danmark er et åbent samfund”, at vi har brug for dem, der kan og vil bidrage til det danske velfærdssamfund, og »Vi skal indrette os sådan, at vi kan tiltrække dygtige virksomheder og medarbejdere, der kan gøre Danmark rigere.«

Virkeligheden er imidlertid en helt anden.

Vores søn Martin blev gift i Middelfart med Satsuki 10/10 2009. Med til festen var hendes forældre og søster fra Japan. Satsuki er 32 år og uddannet lærer, en uddannelse, som hun har fået godkendt i Danmark.

Ud over japansk taler hun et udmærket dansk og engelsk, efter at hun gennem flere år har arbejdet på skift i Danmark (højskole og friskole) og Japan (it-firma og skoler). Martin og Satsuki har kendt hinanden i fem år, og da de sidste år bestemte sig for at gifte sig, ankom Satsuki til Danmark i september, og Fænøsund Friskole stod klar med et arbejde til hende, hvor eleverne glædede sig til at gense hende.

Hun søgte derfor om opholdstilladelse, men fik omgående besked fra Udlændingeservice, at hun ikke måtte arbejde eller deltage i frivilligt arbejde, så længe hendes sag var under behandling. (…)

Martin pådrog sig ved en ulykke i 2002 en hjerneskade, der har medført problemer med koncentration, initiativ og udholdenhed samt nedsat evne til at lære nyt. Derfor valgte han, efter råd fra sagsbehandleren, revalidering i stedet for SU, da det gav ham ret til en lidt længere tid til studiet end den normerede.

Den kommunale sagsbehandler var ikke klar over, at revalideringsydelse i modsætning til SU regnes for en social ydelse, som medfører, at man tidligst kan få ægtefællesammenføring et år efter ydelsens ophør (nu ændret til tre år).

Vi klagede over afgørelsen, da loven siger, at der kan dispenseres, hvis den danske ægtefælle lider af et alvorligt handicap. Efter den obligatorisk langtrukne sagsbehandling i ministeriet fastholdt man her afslaget og henviste de unge til ”at dyrke familielivet” i Japan, da deres tilknytning til dette land var lige så stor som til Danmark.

Dette på trods af, at læger skriftligt havde erklæret, at Martin var ude af stand til at lære japansk og således gøre sin uddannelse færdig i Japan.

Mine fremhævelser. Jeg savner ord for den forbrydelse, der er begået mod denne og alt for mange andre familier.

Familiens læserbrev i Jyllands-Posten: Danmark, vågn op!

Dansk landbrug har verdensrekord i at behandle svin dårligt

Som Politiken skriver: Flere pattegrise dør af dårlige forhold i Danmark end i noget andet land i verden:

Den intensive avl af danske svin betyder, at Danmark har fået rekorden i pattegrisedødelighed, når andelen af dødfødte grise tælles med.

Det viser en ikke offentliggjort rapport, som forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen. I rapporten beskrives dødeligheden som »et etisk og velfærdsmæssigt problem«. (…)

Forskerne fra Aarhus Universitet anbefaler en række initiativer, der kan gøre op med den kedelige rekord, som betyder, at 24 procent af samtlige fødte pattegrise er døde inden fire uger. Det svarer til 25.000 destruerede pattegrise om dagen og ni millioner om året.

På kort sigt kan man nedbringe dødeligheden ved øget overvågning af fødslerne, mener forskerne. Danske søer har verdensrekord i kuldstørrelser. De store kuld betyder mange små, svage og underudviklede grise, som har øget risiko for at dø under eller efter fødslen. Mange smågrise bliver klemt ihjel og dør af sult og kulde. (…)

Et andet velfærdsproblem, rapporten peger på, er brugen af ammesøer. Soen har typisk 14-16 funktionsdygtige patter, men kuldstørrelserne er ofte på over 20. Det betyder, at de overskydende grise skal placeres hos ammesøer, der bliver fikseret i lange perioder. Dyrenes Beskyttelse vil gøre op med brugen af ammesøer.

Vi ved alle, at dansk landbrug er en underskudsforretning, der kun overlever takket være en omfattende bistandshjælp. Vi ved, at dansk landbrug kynisk og uden skrupler har smadret den danske natur, så Danmark i dag er et af de mest intensivt dyrkede landbrugslande i verden. Vi ved, at hver ko får mere i landbrugsstøtte pr. dag, end mange fattige mennesker har at leve for. Og nu ved vi altså også, at danske svineavlere åbenbart sætter en ære i at være dyremishandlere.

Føj og velbekomme, siger jeg bare.

Link: Dansk verdensrekord i døde pattegrise

Efterlønnen: Det store tyveri

I debatten om efterlønnen hører vi gang på gang, at vi ikke har råd til efterlønnen, at det er en kæmpestor post på statsbudgettet, som meningsløst postes ud for at forgylde velhavende pensionister, mens de plejer deres golfhandicap.

Virkeligheden er imidlertid, at efterlønnen hele tiden har været brugerfinancieret. Som fagforeningen 3F beretter på deres hjemmeside:

Da efterlønnen blev indført i 1979, blev a-kasse-kontingentet sat op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen, netop med den begrundelse, at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen. I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet sat lidt ned, men til gengæld blev der indført et efterlønsbidrag, så man tilsammen kan komme op på at betale 13 gange den daglige dagpengesats.

Du betaler altså ikke bare dit månedlige efterlønsbidrag på 439 kroner for din efterløn, men også via dit a-kasse-kontingent. I alt op til 11,75 gange dagpengesatsen, svarende til 736 kroner om måneden.

Men det stopper ikke her.

Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på otte procent bruttoskat. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og –  efterløn.

Arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, hvis indtægterne herfra oversteg fondenes udgifter. Det skete rent faktisk i 1998. Men bidraget blev ikke sat ned. I stedet fik vi den såkaldte Pinsepakke, der slog de tre fonde sammen til én, Arbejdsmarkedsfonden, der nu også skulle dække de årlige udgifter på godt 20 milliarder kroner til førtidspension.

Men det stopper ikke her…

I 2008 var der, trods de nye udgifter til førtidspensionen, igen overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Svaret var en ny reform, som simpelthen afskaffede fonden, men fastholder arbejdernes fulde brugerbetaling via arbejdsmarkedsbidrag, a-kassekontingent og efterlønsbidrag.

Så – indtil 2008 var status, at den arbejdende befolkning allerede havde financieret såvel efterløn som dagpenge gennem arbejdsmarkedsbidraget, der eksplicit var indført præcis med det formål, og derfor blev opsamlet i Arbejdsmarkedsfonden. I 2008 valgte regeringen så uden videre at tage pengene i arbejdsmarkedsfonden og bruge dem på skattelettelser (og sikkert også andre ting).

Og nu, hvor man i ro og mag har stjålet de penge, som almindelige mennesker har indbetalt for at financiere de løbende betalinger af efterløn, begynder man at himle op om, at vi ikke har råd til det. Er det frækt, eller hvad?

Nye gebyrer for folk, der vil til Danmark

Som del af de seneste stramninger af udlændingelovgivningen har regeringen besluttet at opkræve løsepenge af folk, der forelsker sig i en dansker eller i øvrigt har familie i Danmark og kunne tænke sig at bo her.

Helt konkret er gebyrerne:

1. gangsansøgninger Kr.
Familiesammenføring 5.975
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 3.025
Erhverv, sportsfolk 3.025
Erhverv, ambassadepersonale 3.025
Erhverv, trainees 3.025
Erhverv, koncerntilladelser 3.025
Erhverv, greencard 6.100
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 3.900
Studie, inkl. ph.d-studerende 1.600
Forskere 3.025
Au pair og praktikanter 2.125
Religiøse forkyndere mv. 2.125
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.975
Forlængelse
Familiesammenføring 1.725
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 2.575
Erhverv, sportsfolk 2.575
Erhverv, ambassadepersonale 2.575
Erhverv, trainees 2.575
Erhverv, koncerntilladelser 2.575
Erhverv, greencard 2.575
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 2.575
Studie, inkl. ph.d-studerende 2.575
Forskere 2.575
Au pair og praktikanter 1.650
Religiøse forkyndere mv. 1.650
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.600
Tidsubegrænset opholdstilladelse
Tidsubegrænset/permanent opholdstilladelse 3.550
Klage
Klager til Integrationsministeriet over afslag på ovennævnte ansøgninger, hvis ansøgningen er indgivet 1. januar 2011 eller senere 750
Genoptagelse af sag
Anmodning om genoptagelse af ovennævnte sager 750

Så hvis du forelsker dig i en russer eller en amerikaner og kunne tænke dig at leve med ham eller hende i vores yndige land, skal du altså betale 5975,- for at få behandlet ansøgningen om familiesammenføring – herefter 750,- for at klage og 750,- for at få sagen genoptaget, hvis du får afslag. Herefter 1725,-, hver gang opholdstilladelsen skal forlænges.

Er vi virkelig så langt nede, rent økonomisk, at tiden er kommet for at opkræve løsepenge for vore egne borgere? I øvrigt nyskabende og betryggende for retssikkerheden, at det koster 750 kroner bare at klage. Ord som “optrækkeri” og “pengeafpresning” ligger lige på tungen.

Via Only in Denmark.

Mere apartheid mod udlændinge

Regeringen vil nu begrænse “udlændinges” ret til det, de kalder basale velfærdsydelser – såsom folkeskoler og lægebesøg. Det næste bliver vel, at de ikke må gå på fortovene, som også er financieret over skatten.

Politiken skriver:

Regeringen varsler nu et opgør med udlændinges adgang til basale danske velfærdsgoder som lægebesøg, folkeskole og kontanthjælp, skriver Berlingske Tidende.

Et udvalg med repræsentanter fra flere ministerier skal kigge på mulighederne for at udvide ordninger om optjeningsprincip for velfærdsydelser, så udlændinge må vente en årrække, før de får adgang til velfærdstilbud, når de kommer til Danmark.

»Der er noget grundlæggende forkert ved, at man kan komme til Danmark, og så åbner skattekisten sig med det samme, uden at man bidrager. Derfor vil vi kigge fordomsfrit på optjeningsprincipper inden for de økonomiske ydelser, sundhedsområdet og folkeskolen. Vi kigger på det hele«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Der er noget grundlæggende forkert ved et samfund, hvor “udlændinge” udnævnes til andenrangsborgere, der ikke har adgang til grundlæggende menneskerettigheder som sundhed og uddannelse.

Der er åbenbart ingen grænser for, hvor langt regeringen vil gå for at holde kvalificerede og intelligente udlændinge fra Danmark. Hvem kunne drømme om at flytte til et totalitært apartheid-land, der bygger på forestillingen om “national (r)enhed”, og hvor vejret oven i købet er dårligt? Efterhånden ingen ved deres fornufts fulde brug.