Bahrain bløder – solidaritet med Bahrain 18. marts på Rådhuspladsen i København

Bahrain bløder

Som Erik Ernst skriver i en kommentar:

Et opråb til alle frihedselskende sjæle.

Et opråb til alle, som er imod tyranni og despoti.

Et opråb til alle, som er imod undertrykkelse og for humanisme.

Et opråb til alle, som er for ytringsfrihed og universelle menneskerettigheder.

Ethvert frit menneske bedes deltage aktivt i kampen mod undertrykkelse og tyranni fra Al Khalifa-dynastiet i Bahrain.

Demonstrationen afholdes Fredag 18-03-2011 kl. 14:00-16:00.

Optog fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads.

Send venligst videre til alle dine kontakter.

Fatima Al-Hashimi er ikke den eneste, der undrer sig over den tilsyneladende accept af Saudi-Arabiens invasion af Bahrain, mens man er klar til både bombning og invasion af Libyen, og det på trods af den libyske oprørsbevægelses erklærede ønske:

Lande, som råber allerhøjst om basale menneskerettigheder og frihed, synes sjovt nok tavse som aldrig set før. Behandlingen af de politiske fanger, den manglende ytringsfrihed, uhyrlige drab og skud, synes nu ikke særligt vigtige for disse lande, og man “overser” dem blot. Det må man sige. Hvis ikke dette er hykleri, ved jeg ikke hvad ordet ‘hykleri’ indebærer.

Vi så i det mindste, at demonstranterne ved den tunesiske og egyptiske revolution fik noget, som vi i nogen grad kan kalde “støtte”(i mine øjne er det et spil for galleriet, da jeg ikke er naiv og tror, at USA og co. virkelig ønskede at slippe af med de to tidligere diktatorer i Tunesien og Egypten. De var jo trods alt vigtige allierede), men hvad angår Bahrain, ser man passivt på Saudi Arabiens indtræden i denne arabiske stat, og sjovt nok er der ingen snak om brud på diplomatisk snak med dem, eller noget der ville minde om dette. Intet.

Jeg kan ikke selv komme til demoen i morgen, men vil gerne opfordre folk til at deltage. Hvis nogen gør det, er de velkommen til at lægge deres oplevelse af demonstrationen på en mail eller som kommentar til dette indlæg, så vil jeg skrive et indlæg om, hvordan den er faldet ud.

Giv Århus smilet tilbage

Der er demonstration mod højreekstremisme og racistiske overfald i Århus i morgen, den 11. oktober 2008.

Mere på Enhedslistens hjemmeside:

I den seneste tid har Århus oplevet en uhyggelig bølge af vold fra nazistiske grupperinger. Lørdag kan du være med til at give Århus smilet tilbage.
Lørdag d. 11. oktober kl. 13 står “Antiracistisk Netværk Århus” bag en stor, flot og folkelig demonstration, der forventes at samle flere tusinde. Anbefalerne tæller bl.a. LO-Århus, FOA-Århus, BUPL-Århus, og Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske-Århus
Enhedslistens Folketingsmedlem Per Clausen er blandt talerne til demonstrationen.

Århus med plads til alle
“Vi ønsker at Århus skal være en by for alle – uanset hudfarve, seksuel eller religiøs overbevisning. Det kan ikke passe, at en gruppe voldelige racister skal sætte dagsordenen og skabe utryghed i nattelivet og på fodboldstadion,” Fortæller Peter Hegner Bonfils, der både er medlem af Antiracistisk Netværk Århus og Enhedslisten.

For to uger siden blev en 19-årig Folketingskandidat fra Enhedslisten overfaldet. Læs historien her.

Se pressemeddelelse om demonstrationen her.
Se plakaten her.

Billede fra demonstration i Århus 2005 efter angrebet på den venstreorienterede Café Oscar

Jeg regner selv med at komme forbi til denne fredelige manifestation af afstandtagen fra Dansk Folkeparti og den pestånde, de blæser over landet. Voldelige overgreb mod politiske aktivister, som vi gentagne gange har set det i Århus, kan og skal ikke accepteres.