Nye indlæg på Faklen.dk

Posted on June 27, 2010

Faklen.dk er en hjemmeside, der redigeres af undertegnede i samarbejde med Rune Engelbreth Larsen.  Ud over et arkiv over samtlige numre af det gamle tidsskrift af samme navn, forsøger siden at bringe et udvalg af de bedste indlæg fra blogosfæren og pressen - ca. ét om ugen.

I 2008 og 2009 har siden ført en henslumrende tilværelse, men det sidste halve års tid er vi faldet ind i en gænge. hvor der fast bringes fire indlæg om måneden. I juni måned er det således blevet til:

• McDonald’s som fortalere for kulturrelativisme | Ole Sandberg
• Regeringens spareplan: Et handicappet barn | Katrine Lotz
• Interview med Özlem Cekic | Amila Jasarevic
• Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark | Ellen Ryg Olsen

Så - fra kulturrelativisme i praksis over rigtige, alvorlige konsekvenser af regeringens “spare”-plan og en samtale med én af SFs dygtigste og mest sympatiske politikee til en alvorlig anklage mod det  danske aktiveringssystem og dets tvangsmedicinering af folk med depression og andre psykiske lidelser, af afdelingslæge på Center for Rehabilitering af Torturofre Ellen Ryg.

Og det var bare juni - men sådan bliver det forhåbentlig ved med at være hele vejen igennem. Hvis du gerne vil hjælpe os med at sikre det bedst mulige udvalg af artikler på Faklen.dk, er du velkommen til selv at sende forslag.

Link: Nye indlæg på Faklen.dk i 2010

SFs totalitære drømme

Posted on January 4, 2010

SF vil forbyde folk at surfe efter bombemanualler på nettet, fordi en mand er gået amok med en økse. Go figure!

link

Filed Under Politik | 2 Comments

Offentlige toiletter ind i kampen mod terror

Posted on July 28, 2009

Regeringen vil undersøge mulighederne for at indføre skærpet overvågning af de offentlige toiletter. I modsætning til alle andre offentligt tilgængelige områder er toiletter friholdt, idet de kun er udsat for såkaldt “almindelig” overvågning i form af stikprøvekontrol.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er “en stigning i de problemer, som brugen af offentlige toiletter udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet”.

Problemet opstår, fordi de kriminelle kan udnytte det frirum, de kan finde på de offentlige toiletter, til at mødes og udveksle planer. På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere gæster i folks hjem, ligesom man ønsker at opstille overvågningskameraer i alle private sove- og badeværelser i stedet for som nu blot i alle husets øvrige rum.

PET oplyser nemlig, at “den stadig stigende aktivitet i almindelige menneskers soveværelser” indebærer “tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor aflytning og overvågning ofte er et afgørende efterforskningsredskab”.

SFs Marina Johansen Duhmhardt har “ingen problemer med”, at der bliver indført skærpet overvågning på de offentlige toiletter.

“Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at udveksle planer, blot ved at bruge de offentlige toiletter,” siger hun.

Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at indføre overvågning af folks soveværelser.

“De, der ønsker at udveksle planer til kriminelle formål, har formentlig ikke behov for at gøre det i soveværelset”, siger hun:

“Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.”

Dansk Folkepartis Peter Skaarup erklærer sin tilfredshed med de nye regler:

“Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder. De offentlige toiletter er selvfølgelig lukket land for fremmede og subsistensløse, men man ved aldrig, hvad der gemmer sig under et ellers tilforladeligt ydre. Bør folk ikke altid identificeres, f.eks. med foto, før de lukkes ind?”.

Skaarup tilføjer, at man bør overveje at montere et kamera af webkameratypen nede i selve cisternen: “Man ved aldrig, hvilke tatoveringer de forskellige terrorist-typer render rundt med, og måske det kan lette identifikationen. Hvis man ikke har noget at skjule, har man heller ikke noget at være bange for”.

Nåhnej - egentlig handlede Berlingskes artikel jo om biblioteker. Her er et pluk fra den rigtige artikel, som jeg næsten citerer ovenfor:

Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Smil, kære ven - dit privatliv er historie, eller rettere sagt: I dag er det PET, der ejer rettighederne til dit livs historie.

Link: Biblioteker ind i kampen mod terrorister (via The Citizen).

Foto: Ian Britton, published under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 3.0 License

Porno - væk fra det kunstige og opstyltede, tilbage til naturen

Posted on July 10, 2009

Information har en interessant artikel om, hvordan den etablerede pornobranche lider under Internettets fremmarch, og om, hvordan folk nu vil have mere “naturlig” pornografi, der ligger tættere på “rigtig” sex end de sædvanlige, opstyltede kortfilm med plumbers, house wives og cum shots:

Stephen Paul Jones havde løsningen. Han repræsenterede websitet Youporn.com, der i sine ni første måneder havde genereret 15 millioner unikke brugere, og siden begyndelsen var vokset med 38 procent om måneden. Konceptet var enkelt: Brugerne oploadede selv deres sexvideoer, og alt var fuldkommen gratis i lighed med det noget mere stuerene site YouTube. Hirsch var interesseret, men reserveret, forklarede han senere til det amerikanske livsstilsmagasin Conde Nast Portfolio. Sitet havde som mange andre internetsuccesser ikke fundet ud af at omsætte de mange brugere til penge, og desuden forudså han en masse rettighedsproblemer med de andre producenter og den amerikanske pornolovgivning. YouTube og Myspace var blevet solgt for mange milliarder, men Jones skulle bare have 20 millioner dollar. Hirsch takkede nej.

I dag - halvandet år efter Hirschs afslag - er YouPorn det mest besøgte erotiske site på nettet. Vivid.com, der er Steven Hirschs eget betalingssite, ligger nummer 5.061, og ifølge den mest ansete hitliste for hele nettet, Alexa, ligger YouPorn nummer 47, hvilket er et pænt stykke over CNN. Herhjemme ligger den nummer 42 som det næstmest besøgte pornosite efter kopien RedTube, der ligger nummer 29. (…)

I år er det 40 år siden, Danmark som det første land i verden frigav billedpornografien, og efterspørgslen er større end nogensinde. Alligevel bløder den etablerede pornobranche over hele verden, der af den internationale pornobrancheforening, AVN, i 2008 blev vurderet til at have mistet 85 procent af sin samlede værdi siden 1998. Ud over internettets piratkopiering er kunderne søgt væk fra de store filmproduktioner, og de orienterer sig i dag langt mere mod amatørpornografi.

En “afkommercialisering” og amatørisering af pornografien. En spændende udvikling, i alle tilfælde, for én som mig, der altid har kunnet se pointen i billedpornografi som sådan, men aldrig har brudt sig om de fleste kommercielle produkters afstumpede følelseskulde.

Link: Virkeligheden slog pornostjernen ihjel

Filed Under Kultur, film | Leave a Comment

Internetcensur - også i Danmark

Posted on June 24, 2009

Det kan godt være, at vi hører mere om internetcensur i lande som Kina og Iran, men det er også et problem her i Danmark. Dels er der den latterlige blokering af The Persian Bay, dels er der “børnepornofiltret”, som er en “frivillig” blokering af en lang række hjemmesider og servere, hvoraf de fleste formentligt ikke indeholder børneporno, som også dette blogindlæg fra Computerworld afslører:

Godt i gang med arbejdet sidder man og leder efter lidt info på noget SQL, men midt i det hele er man ved gå kløjs i sin kaffe for lige pludselig bliver man mødt med en meget stor og faretruende side hvor på der står “STOP” med rødebogstaver, nedenunder er der henvisning til straffelov og hvor meget straffe man nu kan få får at kigge på børneporno, hele den side fik jeg frem ved at skrive “how to write ldf to database” i google og vælge et af linksne som var hen på en “teknisk” side hvor der ingen nøgne damer var ej hellere børn påklædt eller gansch nude.

Da jeg så endelig havde fået kaffen op af den forkerte hals og ikke ud på skærmen, så blev jeg sgu sur hvad fanden i en i helvede Fullrate skal sgu ikke bestemme over hvad jeg vil se på nettet, det gælder om det er seksuelle billeder med sko der parre sig eller nøgne børn, ikke at jeg billiger det men da jeg bestilte internet hos Fullrate stod der intet sted at jeg købte ydelsen “bredbåndsforbindelse til det internet vi mener du bør se” nej jeg har bestilt ydelsen 20/2 til internettet, i givet fald så kunne de i realiteten bare have internettet i æske og stikke ledningen ind i æsken og sige det er internettet.

Nå men der er jo en mailadresse man kan skrive til og brokke sig hvis man mener indholdet ikke er for frækt eller indeholder nøgne børn, her det så jeg tænker hvordan i hede hulen skulle man vide det egentlig hvis man ikke kan se siden så kan man jo hellere ikke vide hvad der skulle være der - men så langt har Fullrate ikke tænkt, men afsted med mailen mere fordi jeg vil vide hvor i aftalevilkårne der står at de kan censurere, men nej mail kommer tilbage kontoen findes ikke hos Fullrate - her rejste jeg mig op og klappede af Fullrate, det satme god stil.

Den rigtige løsning på sider med ulovligt indhold er ikke at bortcensurere dem ved en teknisk filtrering, men at man sætter ind mod ulovlighederne med det juridiske system. Dette er en gammel erfaring - problemer forsvinder ikke ved, at man stikker hovedet i busken, men ved at man faktisk gør noget for at løse dem.

I stedet misbruges strudseadfærden til at udrulle en komplet infrastruktur til bortcensurering af alle ytringer, man af den ene eller den anden art ikke bryder sig om; en infrastruktur af samme type som den, de bruger i Iran, Kina og Saudi-Arabien.

Link: Nu er censuren sneget sig ind på min PC

Filed Under Politik | 2 Comments

Frankrig: ‘Three strikes’ er død

Posted on June 10, 2009

Det franske forfatningsråd har omstødt ideen om, at det skulle være muligt at afskære brugere fra internettet efter tre beskyldninger for pirateri, og har indskærpet, at så vidtgående et skridt som at formene folk adgang til Internettet kun kan ske ved kendelse af en domstol:

The Constitutionnal Council, highest jurisdiction in France gave its decision1 concerning the HADOPI “three strikes” law [ed: France's insane plan to force ISPs to cut Internet service to people who have unsubstantiated accusations of copyright infringment], final stage before the promulgation of the law. It decided that presumption of innocence is more important than the idiotic schemes from the entertainment industries to artificially prolong their obsolete models.

All sanctioning power (ie. disconnecting internet users) has been removed from the HADOPI.

” This is a great victory for citizens who proved they can altogether act to protect their Freedom. HADOPI’s “three strikes” is finally buried. All we have now is a big tax-sponsored spam machine for the entertainment industries. But this is not the end of Sarkozy’s will to control the Internet. The next law, LOPPSI, is already on tracks and will be about filtering the content on the Internet. Citizens must celebrate this great victory but remain watchful…” declares Jeremie Zimmermann, cheerfully.

Bemærk, at forfatningsrådet i sin afgørelse bl.a. lægger vægt på, at

… selon les requérants, en conférant à une autorité administrative, même indépendante, des pouvoirs de sanction consistant à suspendre l’accès à internet, le législateur aurait, d’une part, méconnu le caractère fondamental du droit à la liberté d’expression et de communication et, d’autre part, institué des sanctions manifestement disproportionnées

… det vil sige, at idet man giver en administrativ myndighed beføjelse til at suspendere adgang til internettet, ignorerer man den grundlæggende karakter af retten til ytrings- og kommunikationsfrihed, samtidig med, at sanktionen - afkobling fra Internettet - er ude af proportioner med “overtrædelsen”.

Dette er interessant nok de samme argumenter, som lå bag de digitale borgerrettigheder, som EU-parlamentet i sidste øjeblik og takket være massivt pres fra borgerretsgrupper fik skrevet ind i den kommende telekompakke.

Nu mangler vi bare at få gjort noget ved censur (”børnepornofilter”) og overvågning (logningsbekendtgørelsen). Men et lille skridt i den rigtige retning er det da.

Link: Hadopi is dead: “three strikes” buried by highest court.

(via Boing Boing)

Digitale borgerrettigheder - præcisering og status

Posted on May 7, 2009

Som opfølgning på dette indlæg om den forhåbentlige afværgelse af de muligheder for filtrering og vilkårlig udelukkelse fra Internettet, der var bygget ind i EUs nye telekompakke.

Status er mere præcist, at telekompakken, som introducerer en række vigtige og meget efterspurgte reformer på telekom-området er vedtaget, men betinget af det ene ændringsforslag, som sikrer, at private borgere ikke vilkårligt kan fratages retten til at søge information på Internettet. Dette ændringsforslag forhindrer blandt andet den franske three strikes-lov, hvorefter folk ville kunne smides af nettet efter tre beskyldninger om (bemærk, der ikke står “domme for”) ulovlig fildeling.

Borgerens rettighed til at søge information på Internettet er sikret, hvis EUs ministerråd accepterer telekompakken med dette ændringsforslag. De kan vælge at afvise den, i hvilket fald hele pakken skal genforhandles. I så fald skal ikke blot spørgsmålet om borgerrettigheder, men en lang række andre kontroversielle punkter tages op igen.

Viviane Reding, som er komissær for området, opfordrer Ministerrådet til at acceptere indstillingen med den garanti af de digitale borgerrettigheder, der er opnået:

“I welcome the European Parliament’s strong endorsement of the reform of the EU telecoms rules. All three reports on the reform have been voted today by the Parliament with overwhelming majorities. There was one amendment voted by the Parliament today that was not included in the initial deal agreed between the three EU institutions. This amendment is an important restatement of the fundamental rights of EU citizens. For many, it is of very high symbolic and political value. I call on the Council of Ministers to assess the situation very carefully, also in the light of the importance of the telecoms reform for the sector and for the recovery of our European economy.

Den enkleste løsning for alle parter er altså at lade ændringsforslaget stå; eller også må underholdningsindustrien stå frem og sige, at de er villige til at sabotere hele aftalen, fordi de ønsker deres mulighed for at smide brugere af, der mistænkes for ulovlig fildeling.

Hr. Kommentar mener, at garantien for at borgere ikke vilkårligt kan udelukkes fra at søge information på nettet repræsenterer en uforholdsmæssig overdragelse af beføjelser til EU. Det mener jeg ikke - jeg er i princippet selv modstander af EU, men derfor kan man godt interessere sig for, hvilke vilkårlige og totalitære tiltag, der presses ned over hovedet på os fra Bruxelles. Som jeg skrev i en kommentar til hr. k’s indlæg:

Der er ikke tale om en indblanding i retspolitikken, men i infrastrukturpolitikken. Telekom-pakken vedrører fremtidens elektroniske infrastruktur, og det er et område, hvor EU (ikke kun EU-parlamentet, som du skriver, men hele EU, dvs. også kommissionen og rådet) har kompetence.

I telekompakken var der efter fransk pres eksplicit lagt op til, at three-strikes-love var mulige i hele EU, uanset hvad den lokale lovgivning sagde. Denne bestemmelse er med det vedtagne ændringsforslag erstattet af en, der sikrer borgeren nogle elementære rettigheder. Men der er tale om, at disse elementære rettigheder sikrs på et område, hvor EU allerede har kompetence.

Og spørgsmålet er ikke så perifert, som det kan synes: At være smidt af Internettet er i stigende grad at være smidt ud af samfundet. Plus, at hvis den franske regel var blevet vedtaget ville næste skridt for de lobbyer, der står bag kravet, være at kræve, at det blev en obligatorisk regel i hele EU. Nu er de planer slået tilbage til square one.

Med mindre altså Ministerrådet  afviser hele pakken, men det ville efterhånden ligne en ren magtdemonstration. Men det illustrerer måske også den tovtrækning, EUs langsigtede lovgivning kan blive til: Stærke interesser forsøger at (mis-)bruge EUs institutioner til at trække groteske og halvtotalitære bestemmelser ned over ale EU-lande på en gang, og en mindre gruppe aktivister og borgerretsbevægelser forsøger - med vekslende held - at afværge det. Denne gang lykkedes det, men næste gang  - hvem ved? Den onde vilje hos diverse lobbyer er ikke til at tage fejl af.

Filed Under Politik | 2 Comments

Digitale borgerrettigheder - mobiliseringen lykkedes (indtil videre)

Posted on May 6, 2009

I et eksempel på, at det af og til faktisk kan lykkes for græsrødderne at lægge pres på politikere, har EU-parlamentet i dag vedtaget et gammelt ændringsforslag til telekompakken, der vil forhindre den franske “three strikes and you’re out”-lov og gøre adgang til Internettet til en fundamental rettighed i fremtidens samfund.

Det vil sige, det er sådan, det ser ud lige nu! Her er en pressemeddelelse fra La Quadrature du Net:

The debates on the Telecoms Package, thanks to a remarkable citizen mobilization, led to an extremely strong recognition of the access to internet as a fundamental right with the re-adoption of amendment 138/46 in second reading by a qualified majority. It is the final blow against three-strike laws such as Nicolas Sarkozy’s HADOPI bill, which are explicitely banned. The European Parliament nevertheless adopted a soft compromise on issues of network equity: no strong protection against “net discrimination” was adopted.

La Quadrature warmly thanks the numerous European citizens who have contributed to the possibility of this new and stronger than ever statement for fundamental rights. Even on issues connected to network offers, the worst provisions introduced since the beginning of the legislative process were not adopted. Thanks to the public debate, the ill-intended co-operation between ISPs and right holders and discrimination of Net services and contents will not be forced, even though doors are still open for introducing it in Members States.

“A formidable campaign from the citizens put the issues of freedoms on the Internet at the center of the debates of the Telecoms Package. This is a victory by itself. It started with the declaration of commissioner Viviane Reding considering access to Internet as a fundamental right. The massive re-adoption of amendment 138/46 rather than the softer compromise negotiated by rapporteur Trautmann with the Council is an even stronger statement. These two elements alone confirm that the French ‘three strikes’ scheme, HADOPI, is dead already.” explains Jérémie Zimmermann, co-founder of La Quadrature du Net.

To safeguard these provisions, the European civil society will have to be strongly mobilized during a conciliation phase that would proceed with a newly elected Parliament and a new Presidency. Furthermore, some provisions in the compromise amendments to the Harbour directive adopted today allow telecoms operators to alter the Internet as we know it. Nothing will forbid them to turn the Internet away from a neutral zone where people have equal access to all content applications and services.

As these provisions have been negotiatied with the Council, they are likely to become law. Citizens will have to be particularly attentive to the transposition and implementation of the adopted provisions. It would be disastrous for the Internet to stop being a space where all can create innovative services and contents without permission from gatekeepers. In order for consumers to be in a position to endorse equitable network offers and reject the discriminatory offers, it is essential for at least some of the offers to be non-discriminatory. We will call the regulatory authorities and the Commission to ensure it by all policy means.

“The strong statement for the access to the Internet as a fundamental right demonstrates that the Parliament can be courageous and reject the pressure to compromise when essential values are at stake. Unfortunately, on issues that appear more technical such as the absence of discrimination of services and contents on the Internet, the Parliament did not take the full measure of what it is at stake yet. Citizens must remain mobilized on these crucial questions.”, concludes Gérald Sédrati-Dinet, analyst for La Quadrature.

En halv sejr, kan man sige, og nogle ting kan stadig nå at blive begravet blandt lukkede døre. Men alligevel - den værste vilkårlighed er på mange måder afværget. Lad os håbe, det holder ved.

Link: Amendment 138/46 adopted again. Internet is a fundamental right in Europe

Filed Under Politik | 1 Comment

Pas på Wikipedia - Maurice Jarre og nekrologen, der gik galt

Posted on May 4, 2009

Pas på, hvad du læser på Wikipedia, hvis der ikke er kildeangivelse, kunne konklusionen vel være - pas i det hele taget på, hvad du læser på nettet eller (viser det sig) i aviserne.

En 22-årig studerende fra Dublin skrev umiddelbart efter den franske komponist Maurice Jarres død et falsk citat ind på hans Wikipedia-side. Det følgende døgn gik det sin sejrsgang i alverdens aviser.

Siobhain Butterworth forklarer i dagens Guardian:

An obituary of French composer Maurice Jarre, which appeared in the Guardian on 31 March, began and ended with quotes. It opened with: “My life has been one long soundtrack. Music was my life, music brought me to life” - and closed with: “Music is how I will be remembered. When I die there will be a final waltz playing in my head, that only I can hear.” The words, however, were not Jarre’s, they were Shane Fitzgerald’s - the 22-year-old student at University College Dublin had put them on Jarre’s Wikipedia page a day earlier.

Fitzgerald’s timing could not have been better. He added the fake quote shortly after the composer died and just as writers were working on his obituaries. The Guardian commissioned an obituary writer on the morning of 30 March, giving him only a few hours to produce a substantial piece on Jarre’s life for the following day’s paper. He was not the only one taken in by the hoax - the quote was recycled in several other obituaries published in print and on the web. Fitzgerald told me that he’d looked for something (or someone) journalists would be under pressure to write about quickly. Jarre’s death was “the right example, at the right time”, he said.

What others might see as an act of vandalism, Fitzgerald calls research. In an email last week he apologised for deliberately misleading people and for altering Jarre’s Wikipedia page. He said his purpose was to show that journalists use Wikipedia as a primary source and to demonstrate the power the internet has over newspaper reporting.

Dette betyder ikke, at Wikipedia er ubrugeligt - som alment tilgængeligt leksikon er det endog særdeles nyttigt. Men det kan, som Butterworth også bemærker, ikke bruges som primærkilde. Selv Britannica kan det være kritisk at bruge på den måde, en Wikipedia har som bekendt det særlige problem, at hvem som helst kan skrive hvad som helst:

The moral of this story is not that journalists should avoid Wikipedia, but that they shouldn’t use information they find there if it can’t be traced back to a reliable primary source.

The desirability of telling readers where information comes from shouldn’t be overlooked either.

It’s worrying that the misinformation only came to light because the perpetrator of the deception emailed publishers to let them know what he’d done and it’s regrettable that he took nearly a month to do so. Why did he wait so long? “I apologise for that,” he said. “I was originally going to do a report for my class and then it didn’t work out. I know I should have told you sooner.”

Fitzgerald says he is shocked by the results of his “experiment” with Jarre’s Wikipedia page. “I expected the quote to get into the blogs, but I didn’t expect it to get into mainstream newspapers,” he said.

Det besvarer vel også et andet spørgsmål, som af og til rejses. Har internet betydning som massemedie? I dette tilfælde synes Fitzgeralds eksperiment at vise, at det kan det i hvert fald have.  Om denne betydning så er gavnlig, er et andet spørgsmål - i dette tilfælde har den nok efterladt en del journalister med røde ører.

Link: Open door

Update, 8/5: Politiken har nu også historien - gad vide, om de har set den her? :-)

Internettet er under angreb

Posted on May 3, 2009

Pressemeddelelse fra Hanne Dahl, MEP for Junibevægelsen:

På tirsdag den 5. maj skal Europa-Parlamentet stemme om den meget omstridte Telekommunikationspakke – vel at mærke Parlamentets sidste samling i denne valgperiode. Det er knald eller fald for det åbne og brugerdrevne internet, som vi kender og nyder godt af i dig. Og med det er vores basale borgerrettigheder også i fare.

”Et af de helt centrale punkter er spørgsmålet om at lukke folks internetforbindelse, hvis de har downloadet ulovligt, hvor internetudbydere som TDC og Tele2 vil kunne lukke dig helt af – uden dommerkendelse og almindelig retssikkerhed. Det er absurdt, at man på internettet åbenbart
godt kan se bort fra helt basale borgerrettigheder. Man forbyder jo heller ikke folk adgang til alle supermarkeder, fordi de har stjålet en pakke tyggegummi i Netto”, siger Hanne Dahl.

Hanne Dahl har sammen med en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet fremsat en pakke af ændringsforslag under navnet ”Citizens’ Rights Amendments”. Ideen er at minimere de skader, som Telekompakken ser ud til at volde – og sikre borgernes rettigheder på internettet. Internettet sikrer adgang til en masse tjenester og derved muligheder. Vi må bevare den åbenhed, som karakteriserer nettet i dag og sikre det frie valg, i stedet for at filtrere indholdet på nettet og intensivere overvågningen. Det er endnu uklart, om ændringsforslagene vil blive vedtaget, men det vil blive afgjort på tirsdag middag.

Se mere om ”Citizens’ Rights Amendments” her: http://werebuild.eu/

Udover at have sine ændringsforslag med i afstemningen har Hanne Dahl også taletid til debatten om Telekompakken i Parlamentet tirsdag formiddag.

”Internettet skal selvfølgelig ikke være Det Vilde Vesten, men derfor skal almindelige borgerrettigheder stadig gælde. I dag går mange jo heller ikke på posthuset, i banken eller i tøjbutikken – de ordner det på internettet. Og hvis man begrænser nettet på denne måde, vil det være et kæmpe tilbageslag – og et decideret demokratisk problem.”

”Vi er og skal også fremover være medborgere på internettet med ytringsfrihed og basale frihedsrettigheder. Vi må ikke lade os reducere til kunder og klienter”, slutter Hanne Dahl.

Link: Internettet er under angreb!

Læs også:
• Digitale borgerrettigheder - en nødvendighed
• Borgerrettigheder på Internettet

Filed Under IT-politik, Politik | 6 Comments

Next Page »