Tag: IT-politik

Træk dig, Trine Bramsen!

Mads Bondo Dydensborg, tidligere byrådsmedlem for de radikale og aktiv i det IT-politiske miljø, har i dag dette læserbrev i Jyllands-Posten:

Trine Bramsens (S) pinagtigt uinformerede og tåkrummende fordomsbaserede indlæg refereret på JP online 2/8 savner ikke alene hold i virkeligheden, men bør samtidig få Socialdemokraterne til at overveje, efter hvilke kriterier de uddeler ordførerskaber. På trods af anerkendelse af fagligheden sætter it- og teleordføreren fra det regeringsbærende parti i praksis lighedstegn imellem det meste af Danmarks it-sektor og en større gruppe af introverte, dårligt klædte og usoignerede ”it-nørder”, der »gør alt hvad de kan for at være så lidt attraktive som overhovedet muligt«.

Trine Bramsen forsøgte efterfølgende i forskellige medier at slå det problematiske i sit indlæg hen, men der kan ikke være tvivl om, at indlægget er dybt krænkende for hele it-branchen. Samtidig skader det branchens muligheder for at tiltrække f.eks. kvinder, idet indlægget på alle måder er med til at cementere fordommen om en branche befolket af mandlige ”nørder”.

Det er oplagt for enhver med kendskab til it-sektoren, at Trine Bramsen efter dette indlæg ikke længere vil kunne tages alvorligt af branchen. Dette er allerede mere eller mindre bekræftet af Prosa, der i forvejen ikke er imponerede over hendes udmeldinger.

Post uden prestige

Branchen er generelt sjældent imponeret af de folketingsmedlemmer, der får tildelt it- og teleordførerskaberne. Det er tilsyneladende ofte en lavprestigepost, der uden løftede øjenbryn kan tildeles til juniormedlemmer som Trine Bramsen.

Det burde være anderledes. Det er afgørende for Danmarks konkurrencedygtighed, vækst og f.eks. realisering af digitaliseringspotentiale hos det offentlige, at it-branchen har fornuftige kår, og at politikerne fører en aktiv og engageret politik over for branchen. Området er komplekst, præget af hurtig udvikling og dækker over alt fra den nyeste teknologi til juridiske spidsfindigheder i forbindelse med f.eks. immaterielle rettigheder.

En forudsætning for at den rette politik kan føres, er kontinuitet med engagerede, erfarne og vidende politikere på it- og teleordførerposterne – ikke juniormedlemmer.

For Trine Bramsen bør løbet være kørt. Socialdemokraterne bør benytte lejligheden til at give ordførerskabet til en fra gruppen, der kan løfte opgaven. De øvrige partier bør benytte lejligheden til at overveje, om deres ordførere udfylder rollen godt nok.

Og han rammer desværre lige i plet. Det er besynderligt, at posten som IT-ordfører prioriteres så lavt – det drejer sig trods alt “kun” om hele den infrastruktur, vi er i fuld gang med basere vort fremtidige samfund på. Det burde være vidende og kyndige folk, der afstikker de politiske retningslinjer for den udvikling – ikke døgnfluer som Trine Bramsen. Måske endda skandaler som NemID og Rejsekortet kunne have været undgået, hvis der havde været kompetente folk ved roret.

Mere overvågning

Ligesom vi har den danske overvågningslov i form af logningsbekendtgørelsen og svenskerne netop  har vedtaget FRA-loven, der giver efterretningstjenesten ret til at gemme al datatrafik, der potentielt krydser grænsen til Sverige, har englænderne besluttet, at de også vil være med. Den britiske regering planlægger en  national database over alle emails, telefonpringninger og SMS’er, som politiet skal kunne opdatere og bruge i realtid, dvs. løbende:

A Home Office project team is developing the radical plan for a system that would use new techniques to monitor phone lines and the internet to store details on every individual’s browsing and communications traffic – although not its content – enabling the police to build a profile of an individual and their network of contacts.

The proposal is still at a discussion stage between the Home Office and the telecommunications and internet industries, but the government’s draft legislative programme for this autumn does include a data communications bill which the Home Office acknowledges may include the legal power to set up such a central database and a public authority to administer it.

More than 57bn text messages were sent in Britain last year, suggesting that a central database would have to be massive.

Bemærk, at et sådan løbende opdateret monstrum af en national database går langt videre end den danske overvågningslov, som kræver, at landets telefonselskaber og internetudbydere opretholder logs, som politiet kan få udleveret om nødvendigt. I Storbritannien vil man have én database, som politiet simpelt hen altid har adgang til.

Landets “Information commissioner”, vel en pendant til de danske databeskyttelsesmyndigheder, mener en sådan database vil udgøre en trussel mod den britiske livsstil:

Richard Thomas said there needed to be the “fullest public debate” over the justification for – and implications of – a database which held details of everyone’s telephone and internet communications and was potentially accessible by a wide range of law enforcement agencies.

“Do we really want the police, security services and other organs of the state to have access to more and more aspects of our private lives?”

Og for de flestes vedkommende vil svaret nok være “nej”. Det værste og tåbeligste er, at en sådan lov ikke vil komme til at virke efter hensigten. For det første let kan omgås ved hjælp af et system som Polippix, for det andet vil man indsamle en så monumental mængde af data, at de reelt ikke kan bruges til noget som helst: Terrorbekæmpelse eller blot almindeligt politiarbejde handler  om at finde nålen i høstakken, og det bliver faktisk ikke lettere, fordi man bygger en større høstak.

Den foreslåede overvågning er med andre ord tåbelig, kontraproduktiv og ikke at forglemme en krænkelse af briternes privatliv. Velkommen til overvågningssamfundet!