Advarselsskilte til aviser

Den britiske komiker Tom Scott har designet nogle mærker til advarsel for forbrugerne, som aviserne burde sætte på deres artikler. Man skulle tro, han havde hørt om Politiken:

This article is basically just a press release, copied and pasted.

Oh yeah, that’s what they use. I forgot.

Medical claims in this article have not been confirmed by peer-reviewed research.

The Daily Mail’s attempt to classify everything as either ‘causing’ and ‘curing’ cancer is already well documented, but there’s plenty of wacky medical claims in all the newspapers. Ooh, look, some healing crystals.

To meet a deadline, this article was plagiarised from another news source.

To be fair, newspaper journalists have far too little time to do far too much, particularly with the steadily collapse of print circulations. If a story breaks just before the deadline, they may just copy it: but it seems only fair to require labelling in a case like this.

This article contains unsourced, unverified information from Wikipedia.

…and we all know what happens when you do this.

Journalist does not understand the subject they are writing about.

Now this’d be fine, if journalists were willing or able to call upon expert sources to verify claims, and then to quote their responses. Otherwise you get front-page headlines about cures for cancer based on small irrelevant studies on mice.

Link: Journalism Warning Labels (via Boing Boing).

Politikens nyhedsredaktion – afdelingen for journalistisk bundskrab

Der findes mange eksempler på rystende dårlig journalistik i Politiken – faktisk uhyggeligt mange. VHS har været meget efter dem, og det har de sandelig også fortjent.

I går var ingen undtagelse. Hovedhistorien var både på Internettet og på forsiden af den trykte avis, at “Danskerne er vilde med kokain” – intet mindre.

Jeg syntes ikke, det helt stemmer med mine egne erfaringer med “danskerne”, så jeg besluttede mig for at læse lidt videre for at se, hvad denne bombastisk generaliserende overskrift mon dækker over. Læser man videre ned i selve artiklen vil man se, at det handler om, at der statistisk set indtages mere kokain i Danmark end i en række andre lande, “vi sammenligner os med”.

Således har 6% af unge under 25 (og over 18, må man formode) prøvet at tage kokain inden for det seneste år. Og det er den oplysning, der har fået journalisten eller redaktionssekretæren til at konkludere, at “danskerne er vilde med kokain”.

Men er der da slet ikke nogen, der synes, at de alle 94% af unge under 25, der ikke har prøvet at tage kokain inden for det sidste år, må veje tungere? Overskriftens proklamation af, at danskerne som samlet størrelse skulle være “vilde med kokain” er altså (og naturligvis) rent vrøvl.

Men er det ikke lige meget? Jeg er ikke sikker. Politiken skulle engang forestille at være en relativt seriøs avis, men ikke desto mindre spirallerer den altså glad og gerne ned i et tegneseriesprog, hvor ingenting åbenbart betyder eller behøver at betyde noget som helst – og det er vel at mærke dette tegneseriesprog, der fylder mediebilledet, og som vi formodes at tale om ubetydelige ting som verden og fremtiden og hvilke samfund, vi gerne vil have, ud fra. Og forudsætningen for denne kommunikation er åbenart, at alt kan reduceres til rent vrøvl, hvis bare det lyder smart nok.

Og så er der selvølgelig heller ikke nogen, der gennemskuer alle afledningsmanøvrerne og begynder at stille alvorlige spørgsmålstegn ved, hvad der foregår, og det er jo alt sammen meget praktisk. “Danskerne” er jo så dumme og godtroende, eller i hvert fald mindst lige så dumme og godtroende som deres dumme og overfladiske journalister vil gøre dem.

‘En helt ny slags bombe’ – Politiken rider med på hypen

I Politikens artikel om det mislykkede terrorangreb mod et fly i USA hedder det, at bombemanden var i besiddelse af en “helt ny og sofistikeret slags bombe“:

Terrorforsøget blev afværget, da [gerningsmanden] blev overmandet af passagerer og kabinepersonale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fra Detroit.

»Han er alvorlig forbrændt. Hans ene ben er fuldstændig forbrændt. Kabinepersonalet måtte bruge en brandslukker«, siger en af passagerne, Melinda Dennis, til NBC.

Et republikansk medlem af Kongressens udvalg for Homeland Security, Peter King, siger, at der var tale om en sofistikeret bombe, som satte ild til den 23-årige.

»Der er tilsyneladende tale om en bombetype, vi ikke er stødt på tidligeret«, tilføjer han.

King forklarer videre, at den nu arresterede nigerianers navn står i en database som én, der kan have forbindelser til terrorgrupper.

Alligevel var den anholdte ikke på en ‘no fly’-liste, der ville have betydet, at han var blevet nægtet adgang til flyet.

To ting:

  • En “ny og sofistikeret bombe”, der sætter ild til angriberen, men alligevel giver nærmeststående tid til at slukke den, lyder efter min mening ikke særlig sofistikeret. Lyder nærmere som et eller andet klodset hjemmelavet “flaske fuld af barbersprit”-noget.
  • Hvis han har farlige, kendte Al Qaeda-forbindelser og alligevel ikke er på en no-fly list, er der et eller andet her, jeg ikke giver meget for. Hvordan kan det være, at disse her meget omfattende lister, der både omfatter utvivlsomt meget farlige 4-årige og systemkritikere, pludselig ikke omfatter folk med “kendte terrorforbindelser”? Eller også er de her forbindelser slet ikke så kendte endda, nu hvor nogen har brug for at redde ansigt.

Et tredje spørgsmål er: Skal journalister deponere hovedet ved indgangen, når de bliver ansat hos Politiken? Hvordan kan journalisten og overskriftsmageren blot bevidstløst gentage så letgennemskueligt hype fra de amerikanske myndigheder, når det er så let for den forbipasserende læser at gennemskue?

I det mindste kunne man have rapporteret, at myndighederne påstår, at der er tale om en “helt ny bombetype” i stedet for blot kritikløst at gentage det i rubrikoverskriften. Men det ville selvfølgelig have krævet, at den pågældende begyndte at tænke selv, og det gør Politikens journalister åbenbart ikke så meget i?

Link: Flyterrorist antændte sig selv