Til modstand mod Pia Kjærsgaards besættelse af Danmark

Holger Danske, Aladdin, den lille havfrue, Lykke-Per, pigen med svovlstikkerne, Hamlet, Ditte Menneskebarn, Skjoldungerne, Pelle Erobreren, Dana og Danmarks Løver har i dag en fremragende kronik i Politiken:

Vi har sovet længe nok, og vi har været tavse længe nok.

Men vi har set og hørt det hele. Vi er en broget forsamling med vidt forskellige tanker og ideer, men der er iagttagelser, vi ikke kan tie om længere, og som vi har valgt at udtrykke i fællesskab:

Landet stander i våde!

Vi har set, hvordan danske medborgere, der er kommet hertil fra den store verden, er blevet nedgjort af Dansk Folkeparti som »gøgeunger«, »svin« og »snyltere«, og vi har set deres religion blive stemplet som »pest«, »alt-ædende had« og »ondskab«.

Vi har set Pia Kjærsgaard gennemtvinge Statsradiofoniens knæfald og bodsgang, fordi en radiogæst tillagde hende ’fejlcitatet’, at »de fremmede formerer sig som rotter«, når hun nu ’blot’ havde sagt, at »de fremmede formerer sig som kaniner«.

Men vi har aldrig forstået, hvordan det kunne være mere eller mindre infamt, om man reducerer sine medmennesker til den ene eller anden gnaver.

Vi har set indespærrede nødstedte i asyllejre blive knækket psykisk og begå selvmord, og nu har vi også set ordensmagten tvinge flygtninge ud af et kirkeasyl midt om natten, fordi Dansk Folkeparti kræver irakiske mænd, kvinder og børn tvangsdeporteret til et land, hvor de vil være i overhængende livsfare!

Vi er oprigtigt talt rystede over, hvad der foregår i gamle Danmark, og vor reaktion på Dansk Folkepartis foragt for liv og medmenneskelighed er uvilkårligt: Nej, ikke igen – ikke i vort land.

Koryfæerne har tilsyneladende fået hjælp til at formulere kronikken på det 21. århundredes danske sprog af Malene Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen.

Men hop endelig over og læs det hele – det er umagen værd. Og spids så din pen og slut dig til modstanden!

Link: Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse

Er journalister røde lejesvende?

Det lyner gennem borgerlige kredse og især blandt ekstremisterne i Dansk Folkeparti og skrigosfæren: Medierne er røde, de er samfundsundergravende, de onde, onde, MSM (MainStream Media)  forholder os sandheden og bilder os ind, at verden faktisk ikke ser ud som beskrevet i det seneste nummer af Danskeren og Dansk Folkepartis nyhedsbrev.

Og når medierne er røde, er det, fordi journalisterne er røde. MSM forråder deres land, fordi de skjuler sandheden om indvandringen, ivrer eurofascisterne.

Men passer det? Professor i statskundskab fra Syddansk Universitet Erik Albæk angriber det fra en uventet og for den ideologisk fastlåste ganske unfair vinkel, nemlig den rent empiriske.

Albæk har foretaget en statistisk undersøgelse af landets journalistelever og af de politiske journalister på Christiansborg, og resultatet er ret klart: Danmarks journalister er mindre venstreorienterede end befolkningen som helhed. De er også  mindre højreorienterede og er således klart mere tilbøjelige til at stemme på et midterparti, igen end befolkningen som helhed.

Albæk konkluderer:

Hvad der adskiller danske politiske journalister og journaliststuderende markant fra befolkningen som helhed såvel som fra personer med gymnasieuddannelse, er, at de er midtsøgende – om end i opposition til den siddende regering.

Om det så har nogen betydning for journalistikken, dvs. om journalisternes politiske holdninger påvirker deres journalistiske produkter…, har vi endnu ikke forskningsmæssigt belæg for at vurdere i dansk sammenhæng.

Udenlandske undersøgelser tyder på, at journalisternes personlige holdninger næsten intet betyder. Langt vigtigere er f.eks. den kultur, der kollektivt opstår over tid på en nyhedsorganisation. En kultur, som blandt andet er bestemt af organisationens ejerskab og lederskab, og som påvirker den enkelte journalists arbejde.

Så hvis journalister i deres arbejde kan forekomme at understøtte en bestemt politisk dagsorden, vil det ofte ikke have noget med deres eget ståsted at gøre, men skyldes f.eks. arbejdspladsens holdninger og journalistiske traditioner. Vi kan her ønske os en systemisk analyse á la Bourdieu, men helt fundamentalt forekommer det i hvert fald, at journalistikken i en kommerciel verden som den moderne altid vil understøtte det “etablerede” verdenssyn, som den samtidig selv skaber ved at spejle sig i det. Nyhedsformidlingen svælger således ofte i mistanker om afvigelse fra “normal” adfærd, lige som det vigtigste i en historie ofte kan være det, som ikke siges, men underforstås.

Men en sådan systemisk analyse hører for dansk presses vedkommende fremtiden til.

Til gengæld regner jeg med, at vi nu én gang for alle har fået hamret en pæl igennem vandrehistorien om de “venstresnoede” danske journalister.

Link: Er journalister røde lejesvende?