Røde Kors må trække sig

Som respons på en debat-opfordring på avisens hjemmeside har jeg i dag dette læserbrev i Jyllands-Posten:

Aktionens baggrund er dybt alvorlig – nemlig, at folk bliver syge af at sidde på asylcentrene i årevis uden noget at lave. Aktionen var et fredeligt forsøg på at råbe folk op: Mennesker bliver knust i dette land, og den eneste forbrydelse, de har begået, er at flygte hertil fra krig og undertrykkelse.

Røde Kors administrerer denne politik og er derfor med til at knuse de mennesker. Røde Kors må trække sig fra driften af asylcentrene og fordømme Danmarks flygtningepolitik.

Læs i øvrigt Rune Engelbreths foto-reportage fra Luk Lejren-aktionen: Luk lejren, åbn landsbyen.

Flemming Chr. Nielsens tale til Luk Lejren-demoen

Det er uvant for mig at stå på en lastbil og holde tale, mens ordensmagten holder opsyn, og S-togene holder stille. Masser af gange har jeg nemlig ved Folketingsvalg stemt på partiet Venstre. Det sluttede den dag, Venstre allierede sig med Dansk Folkeparti og gjorde Danmark afhængigt af de sorte præster og Pia Kjærsgaard.

Se bare, hvordan statsministeren nu kryber for et menneskesyn, man skal tilbage til 1930erne for at finde magen til i Europa. I sin tale ved Folketingets åbning pralede statsministeren af, at “vi med en fast og fair udlændingepolitik har reduceret det antal, der kommer hertil, til omkring en tredjedel af niveauet i 2001. Og det har skabt mere tryghed i befolkningen.”

Med millioner af mennesker på flugt fra død, fængsel og tortur praler statsministeren altså af, at han har lukket døren til Danmark. Nej, ikke for giftigt legetøj og sundhedsfarlige madvarer og den slags, for de skaber omsætning og er et symbol på danskernes økonomiske tryghed. Den store kærlighed til varer og den dybe foragt for mennesker er da en afstumpethed, man ikke skulle tro, nogen turde prale af. Men det gør statsministeren. Ikke fordi han er en stupid rocker, men fordi regeringsmagten kræver det. Ellers vil Dansk Folkeparti ikke holde ham ved magten.

Online på Faklen.dk.

Luk Lejren: Baggrund for aktionen

Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvad der er ved forholdene i bl.a. Sandholm, der får mig til at støtte aktionen “Luk Lejren“.

Forholdene beskrives også malende i denne artikel, der fokuserer på vilkårene for homoseksuelle flygtninge:

»Krydsende kampvogne 150-200 meter« står der på et skilt på vejen foran indkørslen til asylcenteret Sandholm, lige efter busstopstedet. Mellem Allerød og Hørsholm ligger de gule og sorte barakker i naturskønne omgivelser, omkranset af Udlændingeservice og militært øvelsesområde.
Her hersker lov, orden og ID parallelt med voldtægt, chikane og usynlighed…

En ramponeret barak, der sender tankerne tilbage til halvfjerdsernes midlertidige sociale boligbyggeri, markerer, at vi er nået til udkanten af lejren. Bag os ligger de nybyggede familie-huse, en slags moderne mini-rækkehuse i Avedøre Stationsby-stilen. Barakken foran os, »i lejrens sociale og fysiske periferi,« som Mads Ted Drud-Jensen og Sune Prahl Knudsen betegner det, er forbeholdt enlige asylansøgere. Her bliver de indkvarteret på 20 kvadratmeters værelser til fire personer.

Ingeborg Gimbel fra “Bedsteforældre for asyl” forklarer i et langt, rystende debatindlæg på Modkraft, der forhåbentlig bliver distribueret vidt og bredt som opråb, hvorfor hun støtter “Luk Lejren“:

Hvorfor skal portene til Sandholm være lukkede og videoovervågede? Det er ikke kriminelle mennesker, der bor i lejren! I Røde Kors (RK) lejrene i Kongelunden og Aunstrup her på Sjælland kan man frit gå ind og ud!

Hvorfor skal man have besøgstilladelse for at måtte komme ind til personer eller familier i Sandholm?

Hvorfor flyttes familier rundt i årevis fra RK lejr til RK lejr, når man ved at dette er med til at stresse og traumatisere i forvejen udsatte voksne og børn?

Hvorfor siger fastansatte RK medarbejdere, at de ikke kender familier og personer i Sandholm, når vi, der står udenfor, har set de samme mennesker i over et år?

Hvorfor skal psykisk dårlige flygtninge vente, nogle i over et år, på at få den nødvendige læge- eller psykiaterhjælp?

Hvorfor skal der i nogen tilfælde danske støttepersoner til at sætte gang i procedurerne? Hvorfor forhales tiden så folk bliver mere syge inden hjælpen kan fås?

Hvorfor er det ikke muligt at beboerne, som den allermest fundamentale beskæftigelse, kan lave deres egen mad eller i det mindste hjælpe til i RK køkkenet?

Hvorfor er der ikke en systematisk indsamlet viden om og oversigt over asylbørnenes skolegang , en ret børnene har i flg. FN’s børnekonvention, som Danmark har ratificeret?

Hvorfor bor enlige flygtninge, især mænd, flere sammen i samme soverum uden chancer for at kunne være alene indendørs?

Hvordan kan RK’s Generalsekretær Anders Ladekarl udtale i Deadline, at man gang på gang har gjort opmærksom på i pressen, at mere end et år i en lukket lejr er psykisk skadeligt? Det må have stået med meget små bogstaver i perifere aviser!

Hvis RK, som Anders Ladekarl siger, ikke tjener én krone ved at være ansvarlig for RK lejrene, så er man vel netop ikke betalt for at tie om de menneskelige tragedier, man er vidne til, og som man er medvirkende til at forværre!

Gimbel konkluderer: “Kære Røde Kors! Træd dog i karakter, som I gør det i udlandet og luk Sandholm ned og meld fra!

Men, vil nogen spørge: Hvorfor så drastiske midler? Hvorfor civil ulydighed og lovbrud? Hvorfor kræve, at Sandholm bliver lukket og folk derude bliver sluppet ud i samfundet på lige vilkår? Hvorfor ikke bare demonstrere inde foran Christiansborg, som Luk Lejren jo også har gjort?

Jeg skrev lidt om det i en kommentar hos Amila, men vil gerne gentage det her:

Aktionsformen og retorikken kan virke skræmmende og drastisk, men jeg tror desværre, det er det, der skal til.

Måske aktionen med fordel kunne have kaldt sig selv “Åbn Lejren” fremfor “Luk Lejren”, eftersom det lyder mere positivt og i virkeligheden kommer ud på det samme. Men det er en detalje.

For en fredelig demonstration inde på Christiansborg er at sige til regeringen og Dansk Folkeparti: “Vil I ikke nok være søde at behandle disse mennesker ordentligt”.

Civil ulydighed ved Sandholm er at sige: “Vi vil ikke finde os i det mere, og hvis I ikke holder op, er vi parat til at løbe en personlig risiko for at stoppe det.” Ligesom aktionerne mod Lufthansa i protest mod Lufthansas medvirken i udvisningssager.

En fredelig demonstration på Christiansborg hjælper ikke, og næppe nogen hører om det. Civil ulydighed kan flytte dagsordenen og måske ligefrem tvinge politikerne til at bringe forholdene i orden. Jeg tror ikke, det lige nu kan gøres uden det element af “vi finder os ikke i det”, der ligger i muligheden for civil ulydighed.

Og det er jo dertil, racismen i Danmark er kommet: Tiden for at spørge pænt, om myndighederne ikke nok vil behandle disse mennesker ordentligt, er forbi. Tiden er kommet for at markere, at vi ikke finder os i det mere. Derfor håber jeg, det på lørdag vil lykkes at Lukke Lejren.

Luk Lejren: Politikere på starthjælp

Pressemeddelelse fra Luk Lejren:

Når Luk Lejren-aktivister onsdag morgen kl. otte uddeler gavekurve til folketingspolitikerne indeholdende, hvad en starthjælpsmodtager lever for om dagen, er det for at hjælpe politikerne ud af starthullerne.

Ifølge Luk Lejren er det en grov misforståelse at den såkaldte Starthjælp er en hjælp. Den er tværtimod endnu et racistisk element i den danske lovgivning, og det kræver Luk Lejren, at der laves om på.

Pil Christensen, talsperson for Luk Lejren siger:

“Starthjælpen er ligesom dansktest, asyllejre og administrative udvisninger med til at forskelsbehandle borgere på baggrund, af hvor de kommer fra, og det mener vi er racisme.”

Hun fortsætter:

“Det, at borgere på starthjælp må leve for halvdelen af, hvad en kontanthjælpsmodtager lever for, er en grov forskelsbehandling. Derfor er Starthjælpen IKKE en hjælp. Som borgere i Danmark kræver vi, at vores politikere skaber lige rettigheder for alle uanset hvor vi er født, og derfor har vi alle krav på den samme minimumsydelse.”

Luk Lejren er et bredt initiativ af forskellige borgere, som kæmper for at asylansøgere får de samme rettigheder som andre borgere.

“Det er oplagt for os også at kritisere den tydelige forskelsbehandling som Starthjælpen er. Den danske stat skaber med denne forskelsbehandling andenrangsborgere. Derfor er starthjælpen endnu et tydeligt eksempel på den racisme, som Luk Lejren kæmper imod.”

Luk Lejren er et bredt initiativ, som er starten for at bekæmpe den racisme som er i det danske samfund. I den anledning indkalder Luk Lejren den 25. Oktober til en stor civil ulydighedsaktion med det formål at lukke Sandholmlejren.

Læs også:
Luk Lejren lukker ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Luk Lejren: Røde Kors hvidvasker asylpolitik
Luk Lejren: Sandholm er en skamplet
Modkraft: Debatforum om Luk Lejren
Rune Engelbreth: Derfor støtter jeg ‘Luk Lejren’

Luk Lejren: Røde Kors hvidvasker asylpolitik

Nedenstående indlæg stod i dag at læse på Politikens debatsider:

I SANDHOLMLEJREN lever mennesker under vilkår, som det giver kuldegysninger at tænke på, i venteposition uden adgang til selv at lave mad, uden noget at lave, med pligt til at melde sig to gange om ugen, bag pigtråd, på sovesale.

Det er sådan noget, som de fleste af de mennesker, som støtter regeringens udlændinge- og asylpolitik, nok helst ikke vil vide. Da en større undersøgelse for et år siden satte fokus på børns vilkår i asylcentrene, afviste Søren Krarup det som ‘følelsesporno’.

NÅR FORHOLDENE i asylcentrene kritiseres, kan regeringen og Dansk Folkeparti og myndighederne i al almindelighed henvise til, at centrene jo drives af Røde Kors, hvis gode ry alle kender. Der er altså ikke noget at komme efter.

Men ved at drive centrene kommer Dansk Røde Kors til at stå som garant, som blåt stempel på og hvidvasker af en asylpolitik, som knækker og traumatiserer folk ved års uvished og opbevaring i lejrenes limbo.

Et første skridt kunne altså være at bevæge Røde Kors til at sige fra, til at nægte at udfylde denne rolle og selv forlange, at forholdene blev bedre. Og det er netop, hvad aktionsgruppen Luk Lejren kræver.

Men hvad er alternativet? Hvor skal flygtningene så være? Lejrens ‘lukning’ behøvede strengt taget ikke engang at betyde, at den fysisk blev flyttet: Afskaf meldepligten, tag pigtråden ned, gør det åbent, giv folk eget værelse og lejligheder, giv dem lov til at arbejde og integrere sig i samfundet …

Pointen er, at det ikke er svært at forestille sig måder at gøre tingene bedre på. Det er svært at forestille sig måder at gøre tingene værre på. Og hvis vi gerne vil sidde stille og lade det ske, så sker det i vores navn og på vores ansvar.

DERFOR STØTTER jeg Luk Lejren – fordi vi ikke kan være Sandholmlejren bekendt, og fordi vi ikke kan tillade regeringen at fortsætte med at byde mennesker de vilkår.

Der er, som den opmærksomme læser sikkert vil have bemærket, tale om en forkortet udgave af indlægget “Luk Lejren” på hovedsiden. Min eneste anke over den udgave, der er bragt i Politiken, er rent typografisk: De to ord, der herover er fremhævet med fed, var i det oplæg, Politiken fik tilsendt, markeret med *stjerner*, og det fik Politikens typografer konverteret til ‘anførselstegn’ i stedet for kursiv, som meningen selvfølgelig var.

Men det er nu en mindre anke – hovedsagen er naturligvis, om budskabet kommer igennem. Og det synes jeg faktisk, det gør, typografiske knuder eller ej.

Læs også:
Røde Kors demaskeret
200 præster vil lukke Sandholm

Luk lejren – Sandholm er en skamplet

Truende fangelejr anno 2008

Jeg håber at vende tilbage til i lidt større detalje om, hvorfor Luk Lejren er et godt initiativ, som det er værd at støtte, i nærmeste fremtid.

I mellemtiden dagens høst af links om sagen:

Sandholm har intet at frygte ved demo – fra Politiken
Røde Kors blåstempler dehumanisering – Engelbreth
Aktivister: “Sådan lukker vi Sandholmlejren” – fra Modkraft

Den sidste artikel er vigtig, fordi den bl.a. svarer på spørgsmålet om, hvordan aktionen præcist vil løbe af stablen, og hvordan man har tænkt sig at sætte fokus på flygtningenes vilkår og Røde Kors’ uheldige rolle som hvidvasker af regeringens flygtningepolitik, uden at aktionen kommer Sandholm-lejrens beboere til skade.

Der er så vidt jeg kan se tænkt på det hele. Mere senere, formentlig inden alt for længe.

Fotos: Sandholmlejren set udefra, taget fra Luk Lejrens lejr-avis – som i øvrigt er meget grundig og et nærmere studium værd.

Luk lejren – protestér mod regeringens behandling af asylsøgere

Rune Engelbreth Larsen har udsendt en længere appel om at støtte civil ulydigheds-initiativet Luk Lejren – en appel, jeg kun kan tilslutte mig.

Rune skriver bl.a.:

Hvis du har talt eller tænkt imod de absurde og umenneskelige vilkår, som danske myndigheder og beslutningstagere byder de internerede asylansøgere, der ofte under horrible og traumatiserende forhold svæver i uvished i årevis, og som i talrige tilfælde smides ud af landet til forfølgelse og det, der er værre – så er det den 25. oktober du skal møde op foran Sandholmlejren.

Det er en bredt anlagt ikke-voldelig demonstration fra Allerød station til Sandholmlejren, hvor aktivister konkret vil forsøge at afmontere hegnet for at gennemtvinge en fokus på de brutale følger af den isolation, som asylansøgerne udsættes for, og som Dansk Røde Kors får over en kvart milliard kroner om året for at udføre for Udlændingeservice.

Initiativtagerne skriver: “I en stor masseaktion vil vi sætte lejrens kontrolmekanismer ud af funktion. Vi vil vise vores foragt og modstand mod racismen anno 2008. Vi bruger ikke vold – vi konfronterer racismen ved og hive ned, bygge broer og afmontere.” …

Når myndigheder og magthavere skalter og valter med menneskeskæbner, og når kritik preller af igen og igen, er ord ikke nok. Derfor civil ulydighed. Derfor en demonstration, som bakker op om en ikke-voldelig aktion, der retter sig mod det mest håndgribelige udtryk for den umenneskelige politik – de fysiske hegn og kontrolmekanismer.

For som bekendt er det hverken lydigt eller lovligt at forsøge at klippe en asyllejrs hegn over med en boltsaks, mens det til gengæld er fuldt ud lovligt og forbilledligt fair at spærre flygtende mennesker inde under stærkt traumatiserende vilkår år efter år, for derefter at smide mange af dem ud af landet igen til blodig forfølgelse.

Den 25. oktober stiller et spørgsmål til den enkeltes samvittighed: Vil du bakke op om og acceptere de bestræbelser på direkte at fjerne Sandholmlejrens hegn, som en række aktivister offentligt, grundigt og samvittighedsfuldt har fremlagt deres planer om at gøre? Eller vil du – stiltiende eller ej – affinde dig med den eksisterende dehumanisering?

Dette er et vendepunkt. Vi er nødt til at vise, at vi ikke længere vil acceptere regeringens og Dansk Folkepartis flygtninge- og udlændingepolitik og dens menneskelige omkostninger.

Så, hvis du overhovedet har mulighed for det – mød op foran Sandholmlejren den 25. oktober.

Link: Derfor støtter jeg ‘Luk Lejren’