retspolitik – Modpress

Støt Jørgen Dragsdahl

Den tidligere journalist og redaktør ved Information Jørgen Dragsdahl vandt for nylig en injuriesag mod professor Bent Jensen, som havde beskyldt ham for at være KGB-agent. Dragsdahl vandt sagen i retten, eftersom Bent Jensen ikke havde skygge af belæg for sine påstande.

Desværre løb omkostningerne til Dragsdahls egen advokat så højt op, at han i dag er ruineret. Det er ikke rimeligt, og der er derfor oprettet en støtteforening, der har til formål at dække Dragsdahls sagsomkostninger.

Foreningen forklarer selv formålet på sin hjemmeside:

Journalist Jørgen Dragsdahl vandt sin injuriesag mod professor Bent Jensen, som i 2007 i Jyllandsposten beskyldte ham for at have været agent for KGB. Dommen betyder, at man ikke behøver at finde sig i at blive beskyldt for landsforræderi alene fordi man kritiserer sit lands udenrigspolitik.

Bent Jensen har fået en bøde og skal betale erstatning. Alligevel risikerer Dragsdahl at blive ruineret af retssagens million-omkostninger. De kan blive endnu større, fordi Bent Jensen nu har anket dommen til Landsretten.

Vi er en kreds af borgere, som ikke finder det rimeligt, at man for at rense sig for falske beskyldninger må gå fra hus og hjem. Derfor har vi startet en indsamling til dækning af Jørgen Dragsdahls sagsomkostninger.

Bidrag indbetales på foreningens konto i Nordea: Reg.nr.: 2252 Konto nr. 0722-248-783. Et eventuelt overskud vil blive doneret til den danske PEN-klub

Jørgen Dragsdahls støtteforening

ved Søren Møller Christensen, Forlaget Vandkunsten

Et vigtigt aspekt af sagen er, som det antydes, at Jørgen Dragsdahl nu én gang har fået fastslået, at man ikke behøver at finde sig i at blive kaldt “landforræder”, bare fordi man er uenig i regeringens politik. Det er en ikke uvigtig detalje at få på plads, og det fortjener Dragsdahl faktisk stor anerkendelse for. Så … støt ham. Giv selv et bidrag, hvis du har råd, og giv ordet videre.

Link: Støtteforeningen for Jørgen Dragsdahl

Den kriminelle lavalder er nu sænket

Det er bemærkelsesværdigt, så stille der har været om det her. Den Lille Netavis har historien:

Fra 1. juli er den kriminelle lavalder sænket fra 15 til 14 år. Det betyder i princippet, at nu kan 14-årige straffes for kriminalitet. Før i tiden har det jo ikke været sådan, at børn under lavalderen kunne lave kriminalitet, uden at der skete noget. Man kunne og kan fortsat godt fjernes fra sit hjem og blive anbragt på en institution, hvis man er kommet ud på en kriminel løbebane, men når man er under 14 år kaldes det altså ikke straf, selvom det sikkert mange gange føles sådan.

Men fra i går kan man altså få en egentlig straf, også som 14-årig. Det vil sige, at man kan idømmes bøder og fængselsstraf. Det er dog ikke meningen, at man vil til at sætte fjortenårige i fængsel i stort tal, men muligheden er der. Der er bevilliget penge til at oprette et antal ekstra pladser på de sikrede ungdomsinstitutioner, men byggeriet er ikke gået i gang endnu. […]

Nedsættelsen af den kriminelle lavalder er sket på trods af advarsler fra mange sider, f.eks. dommere, fængselsinspektører, pædagoger, der alle siger, at den sænkede lavalder risikerer at gøre disse unge mere forhærdede end de allerede er. Samtidig med, at lavalderen blev sænket, blev begrænsningerne i straflængde til unge mennesker også ophævet. Før var det sådan, at unge under 18 maksimalt kunne idømmes 8 års fængsel. Nu er det kun en livstidsdom, de unge ikke kan få.

Hvor er vi dog blevet nogle barbarer her i landet. Lad os håbe, der til sidst kan rejse sig et oprør, der vil rulle alle de forløbne ti års stramninger tilbage.

Link: Den kriminelle lavalder sænket

Udvisning med værdiløs garanti

Danmark har næsten besluttet at udvise danskeren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien for en våbennedkastning i midten af 90erne, som han risikerer dødsstraf for.

Udvisningen vil i givet fald blive fulgt af en “diplomatisk garanti” om, at afsoningen skal ske i Danmark og han ikke idømmes dødsstraf. Men hvad er denne garanti mon værd?

Ikke nødvendigvis noget, læser vi i Information – de indiske domstole er nemlig ikke bundet af regeringsmyndighedernes beslutninger eller garantier:

Indieneksperten og tidligere RUC-lektor Stig Toft Madsen peger på, at det indiske retssystem er mere aktivt i forhold til regeringen, end vi er vant til Europa. Det kan ifølge Madsen betyde, at betingelserne i den diplomatiske garanti ikke uden videre kan indfries.

»Ét er, hvad man vedtager på embedsmandsniveau, men retten har også noget at skulle have sagt, og den har i stigende grad blandet sig siden 70’erne,« siger han.

De såkaldte public interest litigations gør det muligt for borgere at anlægge en sag ‘på almenvellets vegne’, som højesteret kan tage op. Og det er ikke utænkeligt: »En nationalt sindet bengaler kan bede højesteret tage stilling til, om regeringen kan afskrive det indiske retsvæsen retten til at idømme Holck dødsstraf eller bestemme, at han skal afsone i Danmark.«

I så fald skal regeringen godtgøre overfor Højesteret, at garantierne stemmer overens med forfatningen …

Og hvis det skulle være så uheldigt, at de ikke gør? Ja, det er jo bare ærgerligt. Især for Niels Holck. Jeg finder det ærligt talt rystende, at man så meget som overvejer at udvise en dansker til Indien på det grundlag.

Pas på, når du rejser til USA: Tæsk forude

Da den canadiske science fiction-forfatter Peter Watts’ bil blev gennemrodet ved den amerikansk-canadiske grænse, begik han den fejl at spørge hvorfor. Big mistake.

Så nogen lavede et skilt, som de kan sætte op ved de amerikanske grænseovergange for at advare besøgende om, hvad de kan forvente.

Cory Doctorow har historien på Boing Boing:

Kai was outraged by the conviction of Dr Peter Watts, the Canadian science fiction writer who got out of his vehicle while crossing back into Canada to ask a US border guard why his car was being searched, and was clubbed, gassed, charged with a felony, and left in wet clothes in an unheated cell overnight during a snow-storm. So Kai made this sign warning unwary travellers of what they might expect the next time they cross into Canada at Port Huron. I’ve checked with Peter (who is awaiting sentencing) and he’s OK with this being posted.

Jeg skimter en turistkampagne i horisonten: Kom til Sunny Florida og få tæsk af politiet. Eller ikke. Der er mere om historien her, Cory har også en del links efter opslaget på Boing Boing.

Link: Unprovoked beatings ahead

Når du strammer garnet …

Netop som man troede, det nok ikke kunne blive ret meget være, drejer VKO-regeringen endnu en gang på strammeskruen i forhold til udlændinge her i landet.

Og hvorfor? Tydeligvis ikke som et forsøg på at løse nogen problemer, man faktisk har, men snarere som endnu et rent signal om, at “vi” gør noget ved “udlændingene”, så især Dansk Folkeparti kan blive ved med at profilere sig på marginaliseringen af “de fremmede” – en marginalisering, der sandt at sige har den ubehagelige konsekvens, at rigtige mennesker bliver ofre for rigtige indgreb.

Rune Engelbreth opsummerer de nye regler med beundringsværdig klarhed:

I dag må ægtefæller ikke have modtaget bistand i et år inden familiesammenføring, fremover må de ikke have modtaget det i tre år … Men hvad i alverden har ægteskab og familiesamhørighed at gøre med, om man er modtager af kontanthjælp eller ej?

Det er ene og alene et udtryk for kynisk brutalisering af én befolkningsgruppe – stramninger for stramningernes skyld for at fastholde magttaburetterne på Dansk Folkepartis nåde og unåde.

Fremover kan man så få point for at være i arbejde, beherske dansk og ‘vise interesse for det danske samfund’ … Det skal til gengæld muliggøre en hurtigere vej til permanent opholdstilladelse, der således kan ske på fire frem for syv år, hvilket er en betinget lempelse for nogle, der hopper på stedet, klapper i hænderne, messer rød grød med fløde og interesserer sig for det, som Fader Stat fortæller dem, at de skal interessere sig for. Goood vovse – du får dit kødben lidt hurtigere.

Men hvad nu, hvis man ikke kan få arbejde? Skal man så straffes yderligere, fordi man ikke har dansk stamtavle?

Den slags hensyn rager ikke DF og VK. Der er danskere med lige rettigheder, og der er u-danskere uden lige rettigheder, uanset om de har boet i årevis i landet. A-borgere og C-borgere.

Det er mere og mere trættende at skulle kommentere den slags tiltag. Hvorfor vil man stramme skruen yderligere? Som sagt, tydeligvis ikke for at løse nogen rigtige problemer – snarere udelukkende for at vise, at man kan. Og for at vise, at de her nederdrægtige udlændinge ikke skal glemme, at de er noget andet og mindre end os “danskere”.

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet, lyder det i den gamle julesang – og det, man kvæler i det her tilfælde, er desværre al den frihed og mangfoldighed, der engang gjorde Danmark til et land, det var værd at leve i og være stolt af.

Politistatens maske falder: Pinligt, eller bare pinligt?

Dansk politi har i går anholdt Tadzio Müller, som er koordinator for mange af demonstrationerne i forbindelse med klimatopmødet i går – tilsyneladende uden andet at have det i, end at han har været med til at arrangere dagens store march mod Bella-centret.

The Guardian beretter:

Tadzio Mueller, a spokesman for the umbrella group Climate Justice Action (CJA), was arrested today by plainclothes police as he left the Bella centre, where the official climate talks are taking place. The police are holding him at the Retorvej detention centre, and he will be charged in court tomorrow morning. The police refused to say what charges will be brought.

Kevin Smith, an organiser for activist group Climate Camp, said: “It’s unbelievable that in a supposed democracy, undercover police are silencing spokespeople that are criticising the climate talks. How far are the Danish authorities prepared to go to stop tomorrow’s protest from going ahead?”

Mueller’s arrest comes on the eve of a Reclaim Power action that aims to “disrupt the sessions and open a space inside the UN area to hold a people’s assembly” from 10am tomorrow.

Smith added: “The Danish government knows just how embarrassing it will be when hundreds of delegates walk out tomorrow to join us in the protest tomorrow against the climate talks, and it is trampling over all manner of civil liberties to try and prevent that from happening.”

På The Independent har man også bemærket dansk politis noget brutale fremfærd mod alt, hvad der ligner ridser i lakken på byens fine konference-image:

The demonstration will put added pressure on the conference organisers, who have been struggling to cope with the sheer number of people descending on the site each day. Yesterday, hundreds of delegates, NGO representatives and journalists were left standing outside in freezing temperatures for up to nine hours after the UN’s accreditation system broke down.

Police have adopted a zero-tolerance approach to the activists, handcuffing anyone who commits minor misdemeanour and sitting them on the street for at least an hour. Yesterday morning, they persevered with this pre-emptive policy, pulling over cars and bicycles on the main routes into the city and searching them.

En af de anholdte fra i lørdags er Emily Apple, som beskriver sin oplevelse i en kommentar til The Guardian, hvor hun opfordrer til, at man ikke finder sig i det:

Mass repression requires mass resistance and we have to be able to say no when dealing with large policing operations such as this. Many people understandably looked terrified, and for a large number, it was the first time they had been arrested. However, arrests on this scale required co-operation from arrestees – people were not actually physically forced to sit in lines, they could have moved. Where we were, detainees vastly outnumbered the police, and they would not have been able to handle large numbers of people being incompliant, and there certainly would not have been the resources to arrest so many people.

Spirits in the steel holding cages were high and resistance was in the air. Some broke down the doors of their cages, and the large warehouse echoed to caterwauling and chants of “No justice, no peace! Fuck the police!” The police nearly lost control of the situation, being forced to send in riot police and dogs, and it showed what could have been possible if more had resisted.

Unfortunately, we are too often the agents of our own repression. The culture of obedience and fear of reprisals is often too much for people to challenge. However, the rewards and sense of empowerment that come from refusing to co-operate far outweigh any consequences.

I Danmark er folk med forstand på jura og borgerrettigheder heller ikke imponeret over politiets strategi eller deres nye beføjelser. Forsvarsadvokat Thorkild Høyer siger til Politiken, at anholdelsen af Tadzio Müller er “langt ude” og en trussel mod ytringsfriheden:

Ifølge forsvarsadvokat Thorkild Høyer er ingen personer tidligere i Danmark blevet varetægtsfængslet på det grundlag, som politiet forsøger at bruge i sagen mod den tyske klimatalsmand Tadzio Müller.

Tyskeren er talsmand for netværket Climate Justice Action, og blev anholdt af politiet kort efter en tale på FNs klimatopmøde COP 15 i dag i Bella Center.

»Når man læser de udtalelser Tadzio Müller er kommet med i pressen, så har han klart understreget, at han går ind for, at der skal være fredelige demonstrationer. Der skal ikke være nogle konfrontationer med personer«, siger advokaten.

»Jeg synes, det lugter for meget af, at politiet bruger den stemning, der er i øjeblikket og den medvind lømmelpakken har givet dem til at begrænse de folkelige organisationers mulighed for at indtage debatten«, siger han.

»At begynde at fængsle folk på noget de ikke har gjort endnu, hvor man ikke engang ved, om det indebærer en overtrædelse af straffeloven, det er fanme langt ude. Og det må du gerne citere mig for«, siger Thorkild Høyer.

Og når andre fredelige aktivister begynder at klage over konsekvent forfølgelse og chikane fra politiets side, begynder billedet at blive klart. Danmark er ikke så rart et sted, som det har været. Det er et sted, hvor man kan blive anholdt for at sige sin mening, og hvor politiet uhæmmet bruger sine beføjelser til at slå ned på al modstand. I det mindste begynder folk nu at få øjnene op for det også uden for landets grænser.

Danmark, en nyslået politistat

I lørdags var der, som de fleste nok har hørt, en større demonstration i forbindelse med klimatopmødet i København.

Da en mindre gruppe demonstranter (måske helt ned til en ti stykker) begyndte at lave ballade, slog politiet til – og anholdt samtlige omkringstående, ca. 900 mennesker, som herefter fik lov til at sidde på asfaltan i timevis, indtil de blev kørt ud til det nye “klima-Guantanamo” i Valby og senere løsladt.

En demonstrant fortæller, at det er svært at se anholdelserne som andet end tortur og chikane af fredelige, lovlydige borgere:

Han blev sat ned midt på Amagerbrogade i København. Med bagbundne hænder. Anholdt af politiet under den store klimademonstration tidligere på dagen.

»Jeg er chokeret«, forklarer den 30-årige medicinstuderende Rasmus Pinnerup til politiken.dk.

»Jeg synes, det er dybt urimeligt, at man kan blive udsat for det her. Det er tortur«, siger han.

»Vi gik ved siden af folk fra Greenpeace og deltagere fra Hare Khrisna. Bag ved os var der forskellige grupper klædt i sort. Da vi var kommet over pladsen, kom der mennesker løbende op og igennem vores del af demonstrationen«, siger Rasmus Pinnerup.

»Vi blev forvirrede. Der kørte politivogne ind bagved og foran os, som spærrede vejen af, så vi ikke kunne komme væk«.

»Jeg synes retssikkerheden mangler i det her. Jeg kunne jo ikke have gjort noget anderledes, da politiet kom. Jeg standsede bare op. Hvad skulle jeg ellers have gjort. Holdt mig hjemme. Så er demokratiet jo væk«, siger Rasmus Pinnerup.

»Jeg er ret chokeret over, at de her Hare Krishna folk også blev arresteret. De sad på jorden i deres tynde gevandter. Det overrasker mig, at politiet ikke kunne se, at de ikke havde gjort noget. Det virker så dumt«.

Men så er det jo godt, at vores altid årvågne presse er der for at rapportere, hvad der sker. Men det er kun, hvis de får lov!

To fotografer fra Berlingske fortæller her, hvordan politiet konsekvent chikanerer pressen og forsøger at forhindre den i at rapportere, hvad der sker:

Mediefolk bliver behandlet hårdhændet af politiet, som forhindrer dem i at gøre deres arbejde under klimatopmøde-demonstrationerne.

Sådan lyder det fra fotografer og journalister fra både tv og dagblade, efter at de har forsøgt at dække masseanholdelserne i går og i dag.

»De er unødvendigt voldsomme, når de smider os væk. Derudover virker det ofte som om, at de simpelthen ikke ønsker, at vi er der, og vil have os længere væk, end det er nødvendigt«, siger fotograf Mads Nissen, Berlingske Tidende.

Både i går og i dag har han været ude for hårdhændet behandling fra politiets side, vel at mærke i situationer hvor journalister rent juridisk har ret til at være til stede.

»Det er nærmest som om, nogle af dem nyder at skubbe til os, hvor sygt det end lyder«, siger fotografen.

»Man kan nærmest få fornemmelsen af, at der er noget vi ikke må se, som i går under masseanholdelsen, da folk begyndte at dratte om og sad i deres egen urin og frøs. Det har vi som presse en forpligtelse til at dække, men mulighederne var meget begrænsede«, siger Mads Nissen.

Berlingskes fotograf Christian Als er ligeså chokeret som Mads Nissen over politiets opførsel over for pressen.

»De er uhæmmet voldsomme i forhold til, hvad der er nødvendigt. Og selv om man flytter sig og står så langt væk fra begivenhederne, at man er nødt til bruge telelinse, står de og forsøger at gå i vejen for billedet«, siger han.

Han kalder politiets opførsel for åbenlys chikane og siger, at pressen bliver behandlet som demonstranter.

I hvad for en slags retssamfund forsøger man at dæmpe nogle få ballademagere ved at anholde næsten 1000 omkringstående? Og i hvad for en slags retssamfund lader man herefter de anholdte borgere sidde i timevis på den kolde asfalt, samtidig med at man forsøger at forhindre pressen i at dokumentere, hvad der sker?

Svaret er naturligvis, at den slags ikke sker i et retssamfund. Politiet kører friløb og har åbenbart fået lov til at behandle almindelige, fredelige borgere, som om de var fjender. Den slags sker kun i en politistat.

Link: Anholdt demonstrant: “Anholdelser var tortur”, Mediefolk: Politiet chikanerer os

Peaceful dissent and new police powers in Denmark

Sendt som læserbrev til The Guardian i anledning af de artikler, der henvises til i brevet:

On November 23, the Danish Ambassador to Britain declared (“We’ll protect protest in Copenhagen“) that the Danish government has no intention to ban or suppress peaceful protest and the new “anti-riot” legislation introduced for the climate conference in Copenhagen will only target violent protesters.

While the Ambassador obviously has to defend the government he is representing, his remarks are disingenuous.

The new law will (as reported on November 26, “Denmark approves new police powers ahead of Copenhagen“) impose a mandatory minimum sentence of 40 days in prison for anyone charged with “obstructing police work”.

It will also impose a minimum fine of about £500 for anyone charged with “disorderly conduct” or for not leaving immediately after a demonstration has been broken up.

These regulations effectively criminalise a wide variety of peaceful protest and anyone participating in a demonstration. In Denmark, all kinds of peaceful civil disobedience are now punishable with 40 days of prison – and this is only the last of a long list of totalitarian and xenophobic measures which are seriously undermining democracy and freedom in Denmark.

Visiting activists are likely to learn about this the hard way when they are imprisoned or fined for peaceful dissent which should be legal in any civilised country.

Tak til seasonticket for hjælp med korrektur.

Digitale borgerrettigheder – er slaget tabt?

For nogle måneder siden skrev jeg om kampen for at fastholde nogle ændringsforslag til EUs store telekom-pakke, der skulle sikre borgernes rettigheder iden digitale fremtid.

Det handlede især om ændringsforslag 138, der ville garantere, at ingen borger kan afskæres fra internettet og ingen hjemmeside vilkårligt lukkes ned, uden at det er besluttet af en domstol. Forslaget ville have sikret, at folk ikke kunne fratages deres dag for dag mere og mere uundværlige Internetforbindelse eller få bortcensureret deres hjemmesider rent administrativt.

Forslag 138 ville med andre ord have umuliggjort three strikes-love og sikret ytringsfriheden på Internettet.

Efter en lang kamp blev forslaget vedtaget. Alt syntes godt, og borgerretsbevægelser og blogs som denne meldte om sejr. Men nu er det hele tabt på gulvet igen! Parlamentet har omgjort sin beslutning og erstattet ændringsforslag 138 med en svagt formuleret tekst, der reelt tillader alle de begrænsninger og al den censur, man har lyst til.

Se blot denne pressemeddelelse fra La Quadrature du Net:

Yesterday, representatives of the European Parliament, an institution that ordinarily prides itself for protecting human rights at home and abroad, decided to surrender to the pressure exerted by Member States. The Parliament gave up on amendment 138, a provision adopted on two occasions by an 88% majority of the plenary assembly, and which aims at protecting citizens’ freedom in the online world. Instead of ensuring that no restriction to Internet access would be imposed without the prior ruling of a judge, amendment 138 will instead be replaced by a weak provision 1, that does not carry any new important safeguard for citizen’s freedoms.

With this retreat, the European Parliament, who regularly boasts itself about its credentials in the field of human rights, has endorsed the false idea that it had no power in protecting their constituents’ rights under current rules. This decision was taken consciously by rapporteur Catherine Trautmann, in order not to risk a confrontation with the Council of EU and to quickly finish with the Telecoms Package. She, along with the rest of the Parliament delegation deliberately ignored existing texts and case law pointing to the fact that it had the competence to adopt the core principles of amendment 1382. They didn’t even try to reword the original amendment in order to preserve its initial objective.

“Amendment 138 was in haste dissolved into useless legalese and soft consensus. The Parliament hurried to get rid of the safeguards of citizens’ freedoms because it knew that with the imminent coming into effect of the Lisbon treaty, both institutions will soon share the legislative power in the field of judicial affairs. And the bad excuses we have heard these past few days to justify to abandon amendment 138 will then be totally obsolete. In the end, the Parliament was not brave enough to stand against the Council to defend citizens’ freedoms.”, explains Jérémie Zimmermann, spokesperson for La Quadrature du Net.

“Ministers of Member States, who want to be able to regulate the Net without interference from the judiciary, were rushing to kill amendment 138 and put an end to the negotiations. It is a shame that the Parliament’s delegation, and especially rapporteur Catherine Trautmann, was not determined enough to use the political context to assert its authority in the European lawmaking process in order to protect European citizens. Even though it has been an interesting and constructive discussion, amendment 138 has turned, by the lack of courage of the delegation, into the emblem of the powerlessness of the Parliament.”, concludes Zimmermann.

Så hvor der før var lagt op til en betydelig sikring af den enkeltes rettigheder, risikerer vi nu at få et virtuelt tag-selv-bord for overvågnings-syge plade- og filmselskaber og kontrolglade myndigheder. Nyd ytringsfriheden på Internettet, så længe du har den.

Link: Amendment 138 dead by lack of courage of the Parliament

Forskræmt vrøvl fra Dansk Folkepartis hofpsykolog

Dansk Folkepartis hofpsykolog Nicolai Sennels, der var ansat ved Københavns Kommune indtil han i strid med sandheden “kom til” at fremlægge sine egne synspunkter, som om de var hans arbejdsgivers, kommer med en af mere hysteriske udmeldinger i partiets kamp for at sænke den kriminelle lavalder:

Skal dødsensfarlige 12-14 årige have lov at gå frit rundt? Skal de slippe ustraffet for deres forbrydelser? […]

Skoler, institutioner, borgere, myndigheder og selv politiet og selvinstitutioner for kriminelle 12-14 årige oplever i dag en stigende børnemagt, som børnene på ingen måde er i stand til at håndtere, og som er direkte farlig for omgivelser.

Æh – dødsensfarlige 12-14-årige?

Nuvel, jeg vil give Nicolai Sennels så meget, at på en måde er vi alle dødsensfarlige, herunder også børn. Ray Bradbury skrev engang en gysernovelle, hvor morderen var en baby.

Men – ikke desto mindre: Hvis vores samfund virkelig trues af “dødsensfarlige 12-14-årige”, så har vi større problemer end kriminalitet. Men hvis vores samfund styres af hjernedøde populister, der nu vil kapre stemmer ved at ophidse pøbelens sanseløse vrede også mod småbørn, så har vi endnu større problemer end selv dét.

Nicolai Sennels er ude i et forudsigeligt ærinde, der, hvis en sådan sænkning af den kriminelle lavalder blev til virkelighed, ville føre til ubehagelige konsekvenser i form af større (!) kriminalitet og øget polarisering. Eller måske vi bare skal gå over (tilbage) til at hænge dem – for eksempel for “strong evidence of malice in a child aged 7–14 years of age”, som man gjorde i England indtil midten af 1800-tallet? Det er – om noget – konsekvensen af så bastant og forskræmt en frygt, som Sennels her forsøger at fremmane.