Nøgenscannere i lufthavne – virker ikke, krænker passagererne

Gynækologen Thomas Rask Hansen skriver i et veloplagt læserbrev i Jyllands-Posten om sin personlige væmmelse over og afstandtagen fra de kropsscannere, der formentlig snart vil blive opstillet i lufthavne verden over, og som betyder, at sikkerhedspersonalet ser hver enkelt passager uden tøj på:

Er jeg virkelig den eneste i denne globaliserede verden, hvis grænser tromles ned af alle disse grænseoverskridende tiltag i luftfartssikkerheden?

Som gynækolog lærer man, at patientens nøgenhed i sig selv sjældent udgør et problem. Patienten oplever derimod af- og påklædningen som nedværdigende. Det er ikke rart i sin afmagt at blive betragtet af andre. Den moderne gynækologiske modtagelse omfatter derfor altid et omklædningsværelse eller -aflukke, så af- og påklædning sker beskyttet mod iagttagelse.

I lufthavne forventes jeg allerede nu foran hvem som helst at afklæde mig blandt andet jakke, bælte og somme tider sko. Min kropsbygning er sådan, at afklædningen kan ske, uden at jeg viser mine medpassagerer for meget maveskind eller blikkenslagerbalder. En tredjedel af mine medpassagerer er dog så overvægtige eller gamle, at afklædningen sker med betydeligt mindre værdighed.

Nøgenskannere imødeser jeg med stor og ikke mindst professionel væmmelse. Hvordan er vi kommet dertil, at jeg må vise min bare ende for at få lov til at flyve hjem og besøge min mor?

Som Thomas Rask Hansen siger, er de amerikanske lufthavnsmyndigheders krav om at opbevare dine fingeraftryk og et fotografi af din øjeniris et udtryk for, at dit venskab og besøg er uønsket, og du hellere skulle blive. Og mon ikke det er lidt hen efter samme signal, man sender, med kravet om at alle, der gerne vil ud at flyve, skal vise sig nøgne for vildtfremmede?

Link: Er man velkommen her?